Så hold dog MUND barn!

Fra Bean var 1 år, talte Jonas og jeg meget om, hvornår mon hun begyndte at tale? Ih, vi glædede os til nye ord, nye forståelsesrammer og til at kunne føre en samtale med hende. Hun brugte ikke specielt mange ord dengang – færre, tror jeg, end hendes jævnaldrene. Da hun blev 2, begyndte hun at tale. I helsætninger. Tilsyneladende ventede hun bare, til hun mestrede sproget relativt godt før hun åbnede munden.

Siden er hun aldrig holdt op igen. Nogensinde. Barnet taler og taler og taler. Non-stop og hele tiden. I alle hendes vågne timer er skærebrænderrøsten et kommentatorspor over hele hendes og vores liv. Hun taler med en volumen så selv en hørehæmmet 93-årig kan være med og hun  taler på en frekvens, der på en god dag er tålelig og på en dårlig er så vanvittigt irriterende at jeg virkelig må bide mig selv i tungen for ikke at blive vred.

På plussiden betyder den konstante talestrøm at barnet har et imponerende ordforråd og kommer med vendinger, formuleringer og fortalelser, der gang på gang forunder, morer og glæder os. På minussiden derimod…

 photo DSC_0241_zps06x2fcfj.jpg

Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Hvad vi kan gøre. Eller om vi overhovedet skal og bør gøre noget. Børn larmer. I know. Men. Bean er mere højrøstet og ‘på’ end flertallet af de børn vi kender og oplever i vores omgangskreds og rundt omkring i vores øvrige færden.

Vi – indrømmet: særligt jeg – beder hende med jævne mellemrum om at skrue ned for lyden. Af og til beder vi hende specifikt om at være stille. Det kan hun ikke. Jeg aner virkelig ikke hvorfor. Oprigtigt talt. Hvor svært er det at holde sin mund lukket. I bare et minut?

Jeg elsker hende ikke en eneste smule mindre, fordi jeg synes denne specifikke adfærd er så utroligt anstrengende i længden. Det er det dér med relation versus situation. Til gengæld bliver jeg en rigtig træls mor, fordi mit overskud bliver talt væk i løbet af en hel dag. Måske bliver jeg netop så frustreret dels fordi jeg selv har behov for ro i hovedet og stunder uden konstant tale og dels fordi jeg ikke kan finde ud af, om det er urimeligt af mig at forvente at hun ikke taler i råbe-volumen og/eller konstant.

Pointen? Den er ikke-eksisterende. Input? De er utroligt velkomne, så længe de er konstruktive. Det plejer I heldigvis at være gode til derude bag skærmene.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Baby versus Vilde Dyr

Babyer virker måske ved første øjekast som bløde, blide og ikke mindst forsvarsløse væsener. Nu siger jeg ikke, at du skal efterprøve teorien ved bogstaveligt talt at smide din baby for ulvene, men altså. Jeg vil vove den påstand, at babyers evner sagtens kan stå mål med indtil flere af verdens absolutte top-rovdyr.

En haj kan måske nok lugte en enkelt dråbe blod i vandet flere hundrede meter væk og fornemme impulser fra hjerteslag på fisk, der svømmer tæt på den.

En baby kan fornemme duften af modermælk bag en dyne, en t-shirt, natbh og ammeindlæg. Fra den modsatte side af dobbeltsengen. Og en baby, der sover så dybt at naboens nye stepsko og basrytmer går ubemærket hen, kan fornemme når selv den mest øvede ninja lydløst lægger sig i sengen.

En tigers kløer kan flænse det meste kød.

En babys negle bliver syleskarpe igen præcis 20 minutter efter man møjsommeligt har klippet dem. De er desuden specialiserede i KUN at gå efter den tyndeste og mest sårbare hud. For eksempel på halsen, håndleddene eller decolletagen.

En krokodille har et af dyrerigets heftigste bid. Specielt i lukkemekanismen er der kræfter i kæberne.

En babys orale greb om brystet er mindst lige så stærkt. Når det gælder den nyfødtes evner til at lave vakuum og gribe fat med hårde, men dog tandløse, kæber. Og bestemt også, når baby falder i søvn med ‘lock-jaw’ og man forsøger at trææææække brystvorten fri gennem rækker af skarpe, skarpe, nye tænder.

 

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

1 års fødselsdag for barn nummer 2

[ ANNONCE ]

Hvad gør man, når barn nummer 2 meget snart har fødselsdag og man er løbet helt tør for gode gaveidéer? Man kan for eksempel klikke sig ind på barnetsverden.dk og se, hvad deres gavefinder kommer med af forslag til fødselaren. Det har jeg gjort.

Lillesøster har officielt rundet 11 måneder og dermed når vi om ganske kort tid hendes 1 års fødselsdag. Det er som om, det er kommet lidt bag på både mig og Jonas. Måske handler det også lidt om fornægtelse. Lige om lidt har jeg ikke en baby længere, men en 1-årig der bliver en 2-årig og som lige så stille bliver mere sin egen og mindre afhængig af mig. Jeg synes jo bare ikke, Lillesøster er så stor endnu. Først inden for den seneste halvanden uge har hun vist tegn til at komme ‘rigtigt’ omkring. Hun kan rulle rundt, men hun har ikke gidet bruge sine ben. Hverken til at stå eller støtte på. Nu er hun så småt begyndt at stå på knæ og hænder, men det er stadig langt fra min hands-on erfaring med næsten 1-årige. Den tæller så ret beset kun en næsten 1-årig Bean, der gik langs alting og allerhelst ville gå omkring med os i hænderne, men alligevel.

Beans 1 års dag var planlagt i månedsvis. En fest for familie og venner – fine invitationer, ønskeliste, kager. Sådan kommer det ikke helt til at blive for Lillesøster. Ikke fordi det ikke er en mærkedag. Det ér stort at blive 1 år gammel. Bean glæder sig til fest og hun vil gerne give en gave. En af hendes bamser skal overdrages til Lillesøster, ’så hun kan kravle hen til den, hvis hun bliver ked af det’ 

Vi har bestemt tænkt os at fejre hende. Det bliver bare ikke en stort anlagt fest. Den nærmeste familie. Måske et par venner. En miniature-lagkage til Lillesøster, ligesom Bean fik. En naturligvis en rigtig kage til resten af selskabet. Et par gaver, selvom jeg virkelig har svært ved at lave en liste over ting, Lillesøster decideret mangler.

Derfor takkede jeg ja til tilbuddet fra Barnets Verden om at teste deres gavefinder, og vupti. Mens jeg scrollede ned over søgeresultaterne krydsede min mentale ønskeliste en masse ting af. Gavefinderen er superenkel at bruge. Vælg alder, prisniveau og køn (det sidste er nu efter min mening lidt noget pjat, for børn er ærligt talt bare børn og hvem bestemmer, hvad der er ‘pigelegetøj’ og ‘drengelegetøj’?) og så finder den et fint udvalg med lidt af det hele til aldersgruppen.

ønsker 1 år
Lillesøsters ønskeliste indeholder nu: Enkle puslespil til min dimse-glade baby (der allerede nu har haft flere ganges success med at ramme rigtigt i puttekassen, pralede moren til barnet, der absolut ikke kravler endnu) // Fine træklodser med dyreansigter og lyde (ja, ja. Vi elsker trælegetøj herhjemme!) // Øko-fingermaling. Det bliver et svineri, men et herligt et af slagsen er jeg sikker på. // Et kamera, der kan tåle ivrige babyfingre (og som Bean helt sikkert også vil elske at lege med) // Musikinstrumenter, der kan larme, rasle og lave skønne lyde. // Sandlegesæt med isforme til mange timer på legepladserne i nabolaget.

… og hvis ikke vi allerede havde en Wheely Bug, en sansegynge, en løbecykel og et Vilac-klaver, var de helt sikkert også kommet på listen!

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Moder. Kvinde. Menneske.

Af og til får man mulighed for at gøre noget ekstra. At møde nogen, man ellers sjældent møder. At blive bekræftet i, at i det direkte møde med hinanden er vi mennesker først som sidst. Kvinder. Mødre. På tværs af landegrænser, nationaliteter, religioner og hudfarver. Sådan en mulighed havde jeg i denne uge. Egentlig havde jeg lyst til at sætte mig ved tasterne samme aften, men oplevelsen fortjente tid til at bundfælde sig og mine tanker skulle også lægge sig til rette.

I sidste uge kørte min chef og jeg en fuldt pakket kassevogn til Asylcenter Avnstrup, lidt syd for Roskilde. Vognen var lastet med alt det fine tøj og udstyr, som Struts kunder og leverandører er kommet med til os siden Mors Dag. Da vi ankom blev vi mødt af et par af lejrens sundhedsplejersker og en flok kvinder med babyer fra 10 dage til 8 måneder.

Alle var lidt afventende først – ingen af os vidste helt, hvad vi skulle gøre og sige, men langsomt blev stemningen vendt. Vi fik lov at nusse babyer og med tegn og fagter og mere eller mindre gebrokkent engelsk snakkede vi os frem til hvor gamle babyerne var – deres navne, køn, om de var lette eller urolige. Om amning, mælk der ’svømmede over’ og sjove babylyde. Vi delte ud af de medbragte sutter, ammebh’er, ammetøj og babytøj. Højstole, legetøj, barnevogne.

I løbet af de par timer, vi var på besøg, fik vi lov at kigge lidt ind i en anden verden. En verden af kvinder, mænd, børn og babyer, der er flygtet fra alt de kender og holder af for at nå i sikkerhed i det ukendte. En ny virkelighed, hvor de eksisterer på andres barmhjertighed og i et system af både hjælp og kontrol.

At blive mor – særligt for første gang – er i sig selv en kæmpe, altfavnende omvæltning i livet. Det kan være vanskeligt at navigere i alt det nye. Det var det for mig. Alle følelserne, al praktikken. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan man overkommer det og samtidig er på flugt eller opholder sig på et asylcenter. Uden vished om fremtiden. Uden muligheder for at bygge en permanent rede. Uden at kunne glæde sig ubetinget, bekymringsløst, fuldt og helt til det kommende barn eller rette al sin energi og kærlighed mod dets udvikling.

Kvinderne, vi mødte, gjorde netop dette. De elskede, nussede, beskyttede og varetog deres babyers og børns behov midt i en virkelighed, der er langt fra det, vi kender. De gjorde nøjagtig som mødre overalt i verden gør. Satte deres børn først. En havde brugt en ikke ubetydelig del af sit lillebitte budget på en sut til sin urolige, lille dreng. Vi var alle mødre i det lokale. Mødre, som glæder sig med hinanden, når vores børn er sunde og trives. Kurrer over små reflekssmil og bitte hænder og fødder, smilehuller i runde kinder og bløde lår. Smiler sammen af babyers små lyde. Ler sammen over barnets overstadige begejstring over verden. Deler erfaringer og hjælper med råd og ammeindlæg, når mælken løber over.

 photo IMG_0509_zpsrneqnz3h.jpg

Jeg fik lov at tage billeder af alle disse kvinders smukke babyer. De bedste er bestilt til fremkaldelse og bliver sendt til asylcentret. Men det, jeg ikke tog billeder af og det, som for alvor har ætset sig fast i mig i en sådan grad, at jeg hver dag siden har stoppet op et øjeblik og ladet mig fylde af taknemmelighed over mit eget held ved at leve i denne del af verden. Det er det menneskelige aspekt. Så lad mig slutte, som jeg startede.

Uanset hvem vi er, hvad vi tror på og hvor vi kommer fra, er vi mennesker. Kvinder. Mødre. Lad os aldrig glemme det.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Vaniljeprikket hyldeblomstsaft

[ ANNONCE ]

For første gang nogensinde har jeg i år kastet mig ud i hjemmelavet hyldeblomstsaft. Jeg er helt klart latemover på fremstilling af saft ud af de fine, hvide blomster, men det bliver ikke sidste gang.

Hvis du kender et træ et sted i nærheden, der stadig blomstrer, så er her en skøn opskrift på en vaniljeprikket, læskende portion hyldeblomstsaft.

Santa Maria sendte os et kit med bl.a. citronsyre som en del af deres kampagne #nomoreboringmeals, og det var åbenbart sparket, der skulle til. I søndags debuterede Lillesøster som cykelrytter, da vi alle tog afsted på en tur i nabolaget for at finde de fineste hyldeblomster. Bean syntes det var helt eventyrligt at samle blomsterne i kurven og det var så hyggeligt at lave saften med hende hjemme i køkkenet. Eneste ulempe i forhold til bær-saft, som er det, jeg plejer at lave, er ventetiden. Saften her skal trække i 3 dage inden den kan kommes på flasker og i glas.

Ca. 2 liter koncentreret saft

40 hyldeblomst-skærme
2 økologiske citroner
1 kg rørsukker
50 g citronsyre
1 vaniljestang
2 liter vand

Skyl og rens skærmene grundigt og kom dem i en stor skål sammen med citronerne skåret i skiver.

Bland citronsyren med sukkeret. Flæk vaniljestangen og findel kornene med lidt sukker inden både korn og stang kommes i skålen.

Bring vandet i kog og opløs blandingen i det kogende vand.

Hæld nu sukkerlagen over skærmene og rør godt rundt. Dæk skålen med et tætsluttende låg eller med film og stil saften køligt i 3 døgn.

Si nu saften og hæld den på rengjorte flasker.

Fortynd hyldeblomstsaften med vand eller danskvand – og med isterninger og frisk mynte, hvis det skal være ekstra fint. Jeg havde ikke nok rene flasker, så jeg fyldte også et par isterningeposer med hyldeblomstsaft. Jeg tænker at det bliver en nem måde at lave kold saftevand på senere på sommeren. Eller brug den ufortyndet til at dryppe over sukkerbrødsbunde, når du laver (lag)kager i sommertiden, for at de ikke skal blive for tørre i krummen.

Denne opskrift giver en hyldeblomstsaft, der ikke er helt så sød som dem, vi plejer at købe. Det er faktisk ret lækkert med en lidt mere ‘voksen’ smag – selvom Bean absolut også har godkendt denne version. Jeg tænker at et glas kølig hvidvin med et skvæt hyld i også kunne gøre det ud for en ret skøn sommerdrik.

hyldeblomstsaft

Skærmbillede 2016-06-23 kl. 9.12.02 PM

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Older posts