Søstre <3

#sukkerfredag og en 90 dages udfordring

[ANNONCE]

Jonas kom hjem fra påskeferien og var decideret syg. Af alt for meget og alt for fed mad og alkohol. Det kender mange givetvis også til fra juledagene. Jeg har på min side spist en eller anden form for sukker hver eneste dag stort set hele barslen. Kage, chokolade, slik. Det har været lækkert, men selvfølgelig ikke det sundeste man kan byde sin krop. Jeg har undskyldt mig med, at jeg stadig ammer, og kalorierne forsvinder jo heldigvis igen. På den front har både Jonas og jeg vist trukket vinderlodder i stofskiftelotteriet.

Vi kiggede hinanden dybt i øjnene og besluttede, at det skulle være slut. Fra og med nu er der flere fibre i kosten. Ordentlig frokost til Jonas hver dag. Og kun godter om fredagen. Både for os og for Bean (og på sigt Lillesøster). Første dag uden sukker var mildest talt hård for mig. Jeg skulle virkelig hanke op i mig selv i strikkepauserne, mens Lillesøster sov middags- og eftermiddagslur. I særdeleshed skulle jeg sidde på hænderne om aftenen for at de ikke havnede i slikskuffen.

Dagen efter var mindre hård. Tredje dag tænkte jeg ikke længere over det. Helt ærligt. Det gjorde jeg ikke. Tænk, at det ikke skulle være sværere alligevel.

Fredag gik vi all in på lækker is til hele familien om eftermiddagen og bland-selv (til mig) og chips (til Jonas) om aftenen. Det var skønt. Det bliver også skønt med en treat næste fredag, men så er det heller ikke vildere. Jeg savner ikke det daglige sukkerboost. Det havde jeg ikke regnet med. Altså. Kaffen får stadig et drys af den økologiske rørsukker. Fanatisk gider jeg ikke være.

Nu har vi kørt med konceptet en lille måned, og vi er blødt lidt op på reglerne. For eksempel hvis en særligt lækker solskinsdag har krævet en is på vejen hjem. Eller dage med tandfrembrud, hvor vi voksne har trængt til et stykke kage. Men grundlæggende er sukker(mis)bruget reduceret markant. Og det er faktisk ganske rart og slet ikke så farligt eller svært, som vi havde troet.

sukkerfredag

Jeg glæder mig til at se om der er gode forandringer på vej med krop og hud – for jeg er gået igang med at booste min hud indefra med hjælp fra Imedeen. Jeg synes faktisk min hud har det bedre end den har haft længe. For et par måneder tid siden var jeg til et arrangement for at lære om hvordan man bedst passer på sin hud. Hertil hørte også en hudanalyse, der afslørede, at det har betalt sig at være en bogorm og sidde i skyggen og læse hele sommeren frem for at svede på stranden i min ungdom 😉 Der er ganske få solskader i min hud, selvom jeg ikke har været den bedste i verden til at huske solcremen til hverdag. Det var egentlig meget rart at få at se. Om en måned har jeg spist Imedeen-pillerne i 90 dage og så er det tid til endnu en hudanalyse for at se, hvordan effekten egentlig har været. Jeg lover at komme med en opdatering til den tid, men indtil videre er jeg virkelig godt tilfreds.

Imedeen

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søstre <3