4 år <3

Serie-søndag: Netflix favoritter

Hele weekenden har stået i fødselsdagens tegn. I går var det min familie – i dag havde vi inviteret Beans yndlingspiger til krea, kager og klæd-ud. Det har været så hyggeligt og jeg glæder mig til at se billederne igennem og skrive lidt mere om vores første erfaringer med en decideret børnefødselsdag. Nu er de sidste gæster gået hjem og vi trækker lige vejret et øjeblik inden vi går igang med oprydningen… med en afsnit at en serie (eller to) på Netflix.

Vi har alle tre nogle favoritter i øjeblikket.

For Bean er Jake og Piraterne, My Little Pony og Doc McStuffins (som ellers er sikre hits) afløst af Vilde Kræ. To brødre, der med deres team rejser rundt i verden og lærer om dyrene og har topseje (ifølge Bean) dragter med dyreegenskaber. Jeg synes afvekslingen er rar, og så kan jeg ret godt lide, at hun faktisk også lærer noget om dyr undervejs.

vilde kræ

Jonas og jeg har kastet os over Person of Interest. En tidligere CIA-agent og en it-milliardær, der har udviklet en maskine, der kan aflytte al elektronisk kommunikation og finde andres onde hensigter, slår sig sammen for at redde mennesker, hvis liv er i fare – ud fra maskinens oplysninger. Det er tilpas interessant og afsnittene tilpas skåret over samme kam, at vi kan se med om aftenen, når vi er trætte i hovederne.

Vi er lige gået igang med Outlander – en tidsrejsehistorie i 1700-tallets Skotland. Det lyder mærkeligt men lover godt, synes jeg. Og jaja, man burde helt slukke skærmen af og til, når børnene er lagt. Det gør vi også, men mest, når vi faktisk har overskud til at tale sammen. Og det, kan jeg afsløre, har vi ikke efter at have fejret Bean hele weekenden. Så er der som bonus lidt godt at nyde med sin serie 😉

netflix

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4 år <3