Rabarber mojito – sommerens lækreste drink

Vi har tilbragt weekenden i sommerhusland med Jonas’ gamle studiekammerater og deres hustruer og børn. 8 voksne og 7 børn i alderen 4 år til 2 måneder. Det lyder måske hektisk, men det har været så hyggeligt og afslappende. Ikke mindst fordi de ældste børn var mere eller mindre selvkørende med leg. Og fordi det kun var et enkelt måltid hvert par havde ansvar for. Et måltid og en drink. Lørdag aften var nemlig cocktail night, og vi havde alle forberedt en drink hjemmefra, som skulle præsenteres og bedømmes af resten. Jeg vandt med en let og sommerfrisk rabarber mojito, og den blev så vellykket, at I får opskriften her. Den fungerer i øvrigt også virkelig godt som virgin drink;...

VINDER af tumletæppe fra BR

[ANNONCE] Måske kan I huske, at Lillesøster favorit blandt det fine (træ)legetøj fra BR var stabelsættet med ugler? Det gælder stadig. De bliver gnavet i, vendt og drejet og som noget helt nyt begynder hun af og til at forsøge at sætte uglerne på plads igen. Store sager, siger jeg jer. Hendes finmotorik og forståelse for former bliver stimuleret supergodt ved de små ugler, men af og til må der lidt variation til. Forleden hørte jeg hende skælde godt og grundigt ud inde fra stuen, hvor hun sad med sin legetøjspose. Jeg kom ind og fandt hende omgivet af sit legetøj til alle sider og med det bløde sansepindsvin i hænderne. Det var genstanden for hendes vrede. Hun kunne ikke få...

Når grænsen er nået

Jeg er i virkeligheden ikke et specielt rummeligt menneske. There. I said it. Det er jeg ikke. Jeg er for eksempel SLET ikke rummelig over for forældre, der ikke lader deres børn vaccinere. Eller mennesker, der stemmer på Dansk Folkeparti. Sådan er det. Over for mine børn (og nære relationer) er jeg mere rummelig. Accepterer fejltagelser, transgressioner – det menneskelige aspekt. Jeg rummer eksempelvis, at Bean bliver hysterisk rasende. At hun råber og skriger. Til en vis grænse. For ligesom jeg er overbevist om, at det er vigtigt at hun får lov at føle og reagere på sine følelser og at hun ved, at hun er elsket uanset hvad hun siger og gør; ligeså vigtigt er det, at hun også...

#sukkerfredag og en 90 dages udfordring

[ANNONCE] Jonas kom hjem fra påskeferien og var decideret syg. Af alt for meget og alt for fed mad og alkohol. Det kender mange givetvis også til fra juledagene. Jeg har på min side spist en eller anden form for sukker hver eneste dag stort set hele barslen. Kage, chokolade, slik. Det har været lækkert, men selvfølgelig ikke det sundeste man kan byde sin krop. Jeg har undskyldt mig med, at jeg stadig ammer, og kalorierne forsvinder jo heldigvis igen. På den front har både Jonas og jeg vist trukket vinderlodder i stofskiftelotteriet. Vi kiggede hinanden dybt i øjnene og besluttede, at det skulle være slut. Fra og med nu er der flere fibre i kosten. Ordentlig frokost til Jonas...

Søstre <3

Når man giver sin førstefødte en søskende, så er der ingen garantier for, at det er kærlighed ved hverken første, andet eller syvogtyvende blik. Man kan kun håbe, at børnene vil få glæde af hinanden. For Bean var der ingen tvivl. Lillesøster er en del af hendes flok og dermed omfattet af hendes ubetingede kærlighed. Fra første gang, hun så sin nye, spæde søster, og lige siden har hun mødt sin søster med kærlighed, ømhed og interesse. Lillesøster elsker Bean. Elsker med hele sit væsen. Kroppen vrider sig af glæde og hovedet roterer nærmest 180 grader for at følge Bean med blikket. Opmærksomheden er skarpt rettet mod det sjoveste menneske, hun kender. Det er fantastisk at opleve deres samspil. Jeg elsker aldersforskellen...