Lillesøster 10 måneder – status på mad

I morgen bliver Lillesøster 10 måneder, og vi har nu været igang med at introducere fast føde i knap 4 måneder. Jeg tænker derfor en lille status er på sin plads.

Lad mig lige starte med at sige, at Lillesøster stadig er endog meget glad for amning. Det er jeg også, så på den måde fungerer det vældig fint. Jeg tror ikke, at nogen af os har planer om at stoppe lige foreløbig. Om dagen, mens jeg er på arbejde, så spiser hun alt muligt og slukker tørsten i vand eller modermælkserstatning i en kop.

Bean og Lillesøster har altid fået lov at appetitregulere selv. De har selv sagt til og fra, hvornår de var sultne og hvor meget, de kunne spise. Ikke mindst i forhold til amning. Naturligvis har vi nogenlunde faste tidspunkter for måltider, men både vores og pigernes appetit kan variere fra dag til dag og fra måltid til måltid.

Til Lillesøster har vi valgt en pragmatisk tilgang til mad. Jeg gider ikke bruge masser af tid og energi på hjemmelavet babymos, der ikke bliver spist, så derfor har udgangspunktet været, at hun spiser det samme som os. Bare lidt blødere. Og med lidt fedtstof tilsat, hvis maden i øvrigt er mager. Grøntsager koger vi for eksempel en anelse længere tid. Kødet bliver måske tygget lidt, før hun får det – hvis det er hele stykker og ikke hakket kød. Hun bruger sine egne fingre til at undersøge og putte maden i munden. Hun er i forvejen et barn, der er enormt fokuseret på at træne finmotorik, så det fungerer godt. Selv en ske med (klistret) indhold har hun længe kunnet bugsere ind i munden.

^^ Photo credit: Signe

Vi er hverken til ren BLW eller ren skemad/overgangsmad. Hvis vi får suppe, havregrød, kartoffelmos etc., så spiser Lillesøster selvfølgelig med ske. Vi mader nogle af mundfuldene (Bean hjælper i øvrigt MEGET gerne til – se selv denne minivideo på Instagram!) og Lillesøster klarer resten selv. Hun smager glad og gerne på alting, men det er først den sidste lille måned, hun for alvor er blevet så interesseret i mad, at hun spiser nok til, at jeg ville kalde det et måltid.  Vi sidder naturligvis sammen med hende, når hun spiser – men jeg har aldrig været nervøs for at hun skulle få noget galt i halsen, selvom hun selv gnaver af maden. Får hun et lidt for stort stykke af noget i munden, så skærer hun grimasser og mingelerer det rundt indtil det kommer ud – eller vi tager det ud for hende.

Lillesøsters livretter er: Havregrød kogt med jordbærgrød (frosset ned i passende portioner). (Hakket) kød og kødboller. Sovs, som far laver den. Ris med karrysovs. Kartoffelmos med tomatsovs. Tomatsuppe. Stenbiderrogn (?!). Gnave-pølse (I ved. De dér små salamier). Jordbær. Melon. Jordbær. Cherrytomater. Rød peberfrugt. Smør. Smoothies fra Ella’s Kitchen, Semper, Änglamark etc. er også sikre hits. Yoghurt. Jordbær.

(Kan I fornemme Lillesøsters absolutte top-scorer på madfronten?)

Jeg synes, man skal gøre, som det passer bedst ind i ens liv, hverdag og virkelighed. Har man lyst og overskud til at lave decideret babymad fra bunden – så sæt igang! Orker man ikke, så er der masser af gode, færdige løsninger. Vores løsning giver mening for os. Lillesøster og Bean spiser, hvad vi spiser. Vi laver ét aftensmåltid, og det er ikke nødvendigvis børnevenligt, men der er altid noget af det, de kan spise, og jeg vil så gerne lære pigerne at man kan spise og smage mange forskellige madvarer fra mange forskellige køkkener. Det fungerer for os.

Hvordan gør I?

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram