• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
Op på hesten igen

Lillesøster 10 måneder – status på mad

I morgen bliver Lillesøster 10 måneder, og vi har nu været igang med at introducere fast føde i knap 4 måneder. Jeg tænker derfor en lille status er på sin plads.

Lad mig lige starte med at sige, at Lillesøster stadig er endog meget glad for amning. Det er jeg også, så på den måde fungerer det vældig fint. Jeg tror ikke, at nogen af os har planer om at stoppe lige foreløbig. Om dagen, mens jeg er på arbejde, så spiser hun alt muligt og slukker tørsten i vand eller modermælkserstatning i en kop.

Bean og Lillesøster har altid fået lov at appetitregulere selv. De har selv sagt til og fra, hvornår de var sultne og hvor meget, de kunne spise. Ikke mindst i forhold til amning. Naturligvis har vi nogenlunde faste tidspunkter for måltider, men både vores og pigernes appetit kan variere fra dag til dag og fra måltid til måltid.

Til Lillesøster har vi valgt en pragmatisk tilgang til mad. Jeg gider ikke bruge masser af tid og energi på hjemmelavet babymos, der ikke bliver spist, så derfor har udgangspunktet været, at hun spiser det samme som os. Bare lidt blødere. Og med lidt fedtstof tilsat, hvis maden i øvrigt er mager. Grøntsager koger vi for eksempel en anelse længere tid. Kødet bliver måske tygget lidt, før hun får det – hvis det er hele stykker og ikke hakket kød. Hun bruger sine egne fingre til at undersøge og putte maden i munden. Hun er i forvejen et barn, der er enormt fokuseret på at træne finmotorik, så det fungerer godt. Selv en ske med (klistret) indhold har hun længe kunnet bugsere ind i munden.

 photo P1011829_zps1rjaqqvh.jpg

^^ Photo credit: Signe

Vi er hverken til ren BLW eller ren skemad/overgangsmad. Hvis vi får suppe, havregrød, kartoffelmos etc., så spiser Lillesøster selvfølgelig med ske. Vi mader nogle af mundfuldene (Bean hjælper i øvrigt MEGET gerne til – se selv denne minivideo på Instagram!) og Lillesøster klarer resten selv. Hun smager glad og gerne på alting, men det er først den sidste lille måned, hun for alvor er blevet så interesseret i mad, at hun spiser nok til, at jeg ville kalde det et måltid.  Vi sidder naturligvis sammen med hende, når hun spiser – men jeg har aldrig været nervøs for at hun skulle få noget galt i halsen, selvom hun selv gnaver af maden. Får hun et lidt for stort stykke af noget i munden, så skærer hun grimasser og mingelerer det rundt indtil det kommer ud – eller vi tager det ud for hende.

Lillesøsters livretter er: Havregrød kogt med jordbærgrød (frosset ned i passende portioner). (Hakket) kød og kødboller. Sovs, som far laver den. Ris med karrysovs. Kartoffelmos med tomatsovs. Tomatsuppe. Stenbiderrogn (?!). Gnave-pølse (I ved. De dér små salamier). Jordbær. Melon. Jordbær. Cherrytomater. Rød peberfrugt. Smør. Smoothies fra Ella’s Kitchen, Semper, Änglamark etc. er også sikre hits. Yoghurt. Jordbær.

(Kan I fornemme Lillesøsters absolutte top-scorer på madfronten?)

Jeg synes, man skal gøre, som det passer bedst ind i ens liv, hverdag og virkelighed. Har man lyst og overskud til at lave decideret babymad fra bunden – så sæt igang! Orker man ikke, så er der masser af gode, færdige løsninger. Vores løsning giver mening for os. Lillesøster og Bean spiser, hvad vi spiser. Vi laver ét aftensmåltid, og det er ikke nødvendigvis børnevenligt, men der er altid noget af det, de kan spise, og jeg vil så gerne lære pigerne at man kan spise og smage mange forskellige madvarer fra mange forskellige køkkener. Det fungerer for os.

Hvordan gør I?

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

4 kommentarer

  • Pia

    Dejligt indlæg 🙂 Vi har kørt ren blw og det har været absolut fantastisk. Min datter er i dag 18 mdr, stadig glad for at amme og elsker alt mad, dog pånær rugbrød (hvordan kan man hade rugbrød?!). Det har været fantastisk at se hende sanse gennem maden 🙂 (svineriet dog knap så fantastisk 😉 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Her er rugbrød virkelig heller ikke en favorit. Tsk! Skøre unger. Det er noget gris – men jo mere de får lov, jo hurtigere synes jeg de lærer det og bliver mindre grisede på sigt. Det betaler sig, er vores erfaring. Jeg synes egentlig også det var ‘værre’ med Bean, men måske det er min hukommelse, der er sløret 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melisa

    Vi har kørt lidt den samme stil som dig. Dog valgte min datter amning fra da hun var 7/8 mdr efter en hård sygdomsperiode for os begge, så vi har ikke kørt særlig meget flaske, som jeg ville have haft gjort med amning. Med amningen var der åben bar, det synes jeg ikke der skulle være med flasker.
    Men det er også først den sidste måned at hun har forstået at mad er godt og man kan blive mæt af det. Hun er lige 14 dage ældre ca end din datter.
    Her er kød og grøntsager og nudler et kæmpe hit! Det ryger ned med lynets hast og største velbehag. Så sjovt at følge med i når alt undersøges

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Åh, puha. Jeg håber, I begge er kommet helt ovenpå. Sikken en træls måde at afslutte ammeforløbet på – jeg er helt sikker på, at jeg havde været mere ‘restriktiv’ med flaske ift. amning.

      Og ja. Det er virkelig sjovt at se, hvordan alt undersøges og smages på med stor interesse <3 Hvor hyggeligt at vores piger sådan følges ad.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Op på hesten igen