Den sejeste 4-årige, jeg kender

Krea-hygge // inspiration til fødselsdagsfest

Lidt forsinket, men det er først nu, jeg har haft tid og overskud til at tømme kameraet for billeder og kigge nærmere på dem. Derfor kommer der også et par indlæg fra Beans fødselsdag for et par uger siden i løbet af den kommende tid. Jeg lægger ud et tip til en hyggelig aktivitet til børnefødselsdagen – eller til et andet arrangement.

Pigefødselsdagen startede med krea. Bean synes, det er hyggeligt at male tallerkener, kopper eller figurer hos Creative Space, så det var oplagt at invitere veninderne med her. Da vi kom, var der dækket op med pensler og flag i eget rum og de små kunstnere var dybt koncentrerede om deres projekter. Jeg havde på forhånd fundet 3 valgmuligheder, så pigerne ikke skulle vælge imellem de 100 forskellige typer keramik. Vi endte med 3 hjertetallerkener og 2 almindelige tallerkener. Og 5 paletter med nuancer af lille og lyserød. Sådan er det åbenbart, når man er mellem 3 og 6 år gammel. Også selvom alle regnbuens farver står foran éen.

 photo DSC_0155_zpslqvzrzz7.jpg
 photo DSC_0163_zpsmdii9inp.jpg
 photo DSC_0156_zpsuw05fdug.jpg
 photo DSC_0144_zpstozr6muq.jpg
 photo DSC_0157_zpsmafhxbug.jpg
 photo DSC_0169_zpsiqu3oo50.jpg
 photo DSC_0165_zpszphtcgse.jpg

Vi har lige hentet de færdigbrændte tallerkener og de er skønne. Jeg glæder mig til at give dem tilbage til kunstnerne, næste gang vi ser dem.

Det er selvfølgelig ikke en decideret billig løsning – men det er rigtig hyggeligt og smaddernemt. Ikke mindst med en flok piger som Beans veninder. Det er i øvrigt ret let at overføre idéen til et mindre budget (eller en større børneflok!). Køb hvid porcelæn i IKEA eller genbrugsen og porcelænsmaling eller -tuscher i en hobbybiks, så har du samme grundidé til en krea-dag hjemme.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

2 kommentarer

  • Chri

    Det lyder virkelig hyggeligt. Har længe overvejet om det var noget, så vi må afsted. Tak for inspo😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det var så lidt – vi kan kun anbefale det 🙂 Jeg håber, I også får en rigtig god oplevelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den sejeste 4-årige, jeg kender