9

Verdens bedste moster

Min søster har fødselsdag i dag – 28 bliver hun. Hun holdt fødselsdagsselskab for os og vores forældre i søndags, og Bean havde glædet sig hele weekenden til festen. I flere måneder har der ligget en fint indpakket gave klar til Moster Mette fra Bean herhjemme, og hun skulle i al fald have sin allerfineste kjole på i dagens anledning.

 photo DSC_0065_zps6linga5n.jpg
 photo DSC_0066_zpsdyfyvyza.jpg

Det er en helt særlig ting med sådan en søster. Også selvom forholdet ikke altid har været enkelt og smertefrit. Når man kender hinanden rigtig godt, kan man også såre hinanden ret grundigt. Heldigvis har båndet været stærkere, og især efter Bean blev født har Mette fået en helt unik rolle i vores familie. Hende og Bean har noget helt særligt sammen. Bean forguder sin moster og jeg tror, det er gengældt.

Vi har været så usandsynligt priviligerede at min søster har været studerende, mens Bean var baby og et lille barn, og det har givet hende mulighed for at komme forbi rigtig ofte. Hun har hjulpet med pasning og hentning og Bean har også overnattet hos hende og min svoger flere gange. Nu har hun fuldtidsarbejde, men det ligger tæt på hvor vi bor, så hun kommer cirka forbi en gang om ugen og giver en hånd som legekammerat for Bean hele eftermiddagen. Bean elsker selvsagt det koncept.

Min søster er rigtig dygtig til gøre en masse godt for andre. Hun har blandt andet afholdt to surprice-babyshowers for mig – og flere for sine veninder. Hun er til gengæld måske ikke så god til at huske sig selv. Hun er ekstremt pligtopfyldende, og jeg tror faktisk, hun af og til ville have godt af at lade facaden falde og lade det hele flyde lidt. Det sker der som regel ikke noget ved, og der er masser af mennesker i hendes liv, der også gerne vil hjælpe hende, når der er brug for det.

Måske er der børn i hendes fremtid. Det håber jeg, for så kan jeg måske gengælde noget af alt det, hun har givet os. Hvis ikke, så har hun i al fald et par stykker af vores, der til enhver tid kan udlånes.

moster

Tillykke med fødselsdagen <3

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9