Kom med hjem til Bean – indretning af et lillebitte børneværelse

Børneværelser har mere end de fleste andre af boligens rum potentialet til at være fantastiske. Man ‘må’ lege mere med indretningen og der er højt til det proverbielle loft. Jeg ville elske at have masser af kvadratmetre til at skabe rum i rummet – en hemmelig hule (forbudt for voksne), en garderobe kun til udklædningstøj, masser af opbevaringsplads til al legetøjet på en lettilgængelig måde. Et roligt soveområde og en hyggelig læsekrog. Et sted, hvor man kunne klatre på ribber, gynge, svinge og tumle. Beans værelse er lillebitte. Som i. Lillelillelillebitte. Det er en bid af vores soveværelse, som er omdannet til separat rum af en skillevæg med skydedør, og det er vel omtrent 1,5 x 3 meter. Det har...

Børn og fulde folk

… skal man høre sandheden fra. Men derudover er de to ting ikke et særligt godt miks. På vej op ad trapperne i dag med armene fulde af baby, børnehaverygsæk og indkøb, lagde jeg næsten ikke mærke til de høje stemmer i opgangen. Det gjorde Bean til gengæld og hun ville absolut ikke gå i forvejen. Det viste sig at en af lejerne i foreningen havde en ven på besøg, og denne ven var tumlet ned af et par trappetrin og lå nu og mere eller mindre spærrede for forbipasserende. De to mænd talte højt og lettere usammenhængende – og lugtede tydeligt af alkohol. Jeg gelejdede Bean over og fik selv skrævet henover manden med Lillesøster i favnen. Oppe i vores...

Børnehavetanker. Et farvel og et skift.

Vi har grundlæggende været rigtig glade for Beans børnehave. Vi kan lide størrelsen, personalet og har altid følt og trygge dér. Når det er sagt, så er det jo heller ikke en hemmelighed, at vi tidligere har overvejet om den var det rette sted for hende. Vi var ikke overdrevent imponerede over lederens reaktion på vores bekymring, men heldigvis tog pædagogerne noget mere fat og var opmærksomme. Og så kom der faktisk en ny pige, som Bean bare klikker rigtig godt med. Én pige, vel at mærke. Det er altså lidt sårbart. Børnetallet for børnehavebørn på Østerbro er faldende. Folk er simpelthen begyndt at flytte ud af byen igen, og det betyder at der er for få børn i Beans...

Tips til at passe på dit (uld)tøj

[ANNONCE] Jeg er en doven mor. Jeg gider ikke vaske tøj i hånden. Jeg synes ærligt talt ikke, jeg har tiden – men i virkeligheden handler det nok mest om, at jeg hellere vil strikke/blogge/kysse på E’s tykke kinder end bruge tid på nænsomt at vaske og skylle og skylle igen. Jeg vasker alt mit og alt vores tøj i vaskemaskine. Og ja. Det er med vilje, jeg skriver at ‘jeg vasker’. Det hører til de absolutte sjældenheder, at Jonas tager initiativ til at sætte en vask over. Også når jeg ikke er på barsel. Måske fordi det ikke går ham på, hvis (læs: når) vasketøjskurven flyder over sine bredder og ud på badeværelsesgulvet. Til gengæld er det stort set...

Verdens bedste moster

Min søster har fødselsdag i dag – 28 bliver hun. Hun holdt fødselsdagsselskab for os og vores forældre i søndags, og Bean havde glædet sig hele weekenden til festen. I flere måneder har der ligget en fint indpakket gave klar til Moster Mette fra Bean herhjemme, og hun skulle i al fald have sin allerfineste kjole på i dagens anledning. Det er en helt særlig ting med sådan en søster. Også selvom forholdet ikke altid har været enkelt og smertefrit. Når man kender hinanden rigtig godt, kan man også såre hinanden ret grundigt. Heldigvis har båndet været stærkere, og især efter Bean blev født har Mette fået en helt unik rolle i vores familie. Hende og Bean har noget helt særligt...