• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
At lyve for sine børn

Jeg elsker dig. Jeg kan bare ikke lide dig lige nu.

Sådan har jeg det ærligt talt med Bean i øjeblikket. Jeg elsker hende. Helt ind til knoglerne. Men hun er ved gud ikke en fornøjelse at være sammen med.

Hun stritter og stritter imod på alle tænkelige måder. Vrisser, hvæser, slår (!), råber og skriger, hører ikke efter – eller gør det modsatte af hvad hun bliver bedt om. Vælger konflikter left, right and center.

Det er så hårdt at være midt i. Igen. Ikke mindst fordi hun allermest slås med og mod mig.

Det er vitterligt ikke fordi, vi opdrager med kæft, trit og retning herhjemme. Vi anerkender og vi giver plads til at høre hende. Nogle ting er bare ikke til diskussion. Nogle ting bestemmer de voksne. Sådan må og skal det altså være. Man kan ikke overskue hele verden og alle dens valg og konsekvenser, når man er 3 år – knap 4 – gammel. Det kan man heller ikke altid som voksen, men altså, det er en helt anden snak.

Jeg elsker Bean og jeg er sikker på, at hendes viljestyrke og insisteren på at blive set og hørt vil komme hende til gavn mange gange i hendes voksenliv. Jeg er også sikker på, at det vil give hende knubs undervejs.

Overskriften lyder hård. Det lover jeg, at følelsen også er. Naturligvis udtrykker jeg det ikke overfor Bean sådan, men jeg fortæller, at jeg ikke bryder mig om hendes måder at agere på. At jeg synes, det er uhensigtsmæssigt og det gør mig vred eller ked af det. Det er vigtigt for mig at være autentisk. Som menneske og som forælder. Jeg tror, det er ok og sundt for Bean at vide, at jeg ikke kun er glad, mild og rolig. At jeg også kan blive vred og ked af det. At jeg har grænser, som skal respekteres.

Åh, det pokkers forældreskab. Jeg elsker helt op i himlen og tilbage igen. Men jeg synes nu alligevel hun er dejligst, når hun sover i disse dage.

bean

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

 

8 kommentarer

  • Julie

    I pædagogikken arbejder man med en skelnen mellem relation og situation… Det tænker jeg tit om min søn.. vores relation er stærk og kan aldrig brydes og jeg elsker ham helt ned i maven.. – men det er ikke alle situationer med ham jeg bryder mig specielt meget om…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det var faktisk et rigtig spændende input – tak for det. Det giver så god mening at holde relation og situation adskilt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pyh!!! Så det fortsætter? Min dreng er kun 2.5 år. [Dybe vejrtrækninger!!!]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Har også en meget trodsig knap 4-årig og jeg forstår dig så evigt godt. Der er ting, jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg kunne blive sur over, inden jeg fik børn. Well, things change!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det gør de i den grad. Dejligt at vide, man ikke er alene!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Det kunne lige så godt være min datter på 3,5, du beskrev… Faktisk læste jeg dit indlæg umiddelbart efter at have tænkt din overskrift og var nødt til at tænke lidt mere over det. Vi har alle dage haft en viljestærk datter, og lige så længe har vi været enige om, at det for alt i verden ikke måtte “pilles af hende”, da det bestemt vil være en force senere. Og det husker vi så hinanden på for tiden… 🙂 Tak for endnu et spot-on indlæg, du får ofte sat ord på tankerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At lyve for sine børn