VIND: FLIPP - fri adgang til alle dine yndlingsmagasiner

‘Fik du set det, du ville?’ Farvel til barslen

Når dette indlæg bliver udgivet sidder jeg på en kontorstol i bagbutikken på Fælledvej. Sammen med mine søde og dygtige kollegaer hos Strut. (Og så ville det da være så hyggeligt, hvis jeg af og til mødte nogle af jer, der læser med og er gravide eller ammer!)

Min barsel er officielt og helt og aldeles slut. Det er vemodigt, for jeg har elsket den. Jeg vil heller ikke lyve og sige, at jeg godt kunne drømme om at trække stikket helt og være hjemme ved min baby i minimum et halvt år mere. Minimum. 

Jonas har taget over. Han glæder sig og jeg under ham virkelig tiden sammen med vores skønne, lille babypige. Hun elsker ham, og hele hendes lille krop stritter og spjætter af glæde, når han kommer hjem fra arbejde. Da Bean var baby, og Jonas var væk på arbejdsrejser eller herreweekender, så fik han den kolde skulder, når han kom hjem. Hun skulle lige markere, at det altså ikke var ok, at han var væk. Lillesøster er mere tilgivende på den front – hun bliver lysende glad, når hendes yndlingsmennesker er i nærheden.

Han er lidt nervøs for, hvordan det skal gå med at få Lillesøster til at spise og sove. I sidste uge, mens tænderne voksede frem og hun var snotforkølet, spiste hun stort set ikke mad, men vendte tilbage til noget nær fuldamning. Jeg kan heller ikke huske sidste gang, Jonas har puttet hende – bortset fra gåture i barnevognen. Vi har forsøgt de sidste par uger, men når hun bliver vred, så får jeg overdraget opgaven efter et par minutter. Hun bruger (stadig) ikke sut, så han skal opfinde sin egen metode til at få hende til at lukke øjnene og slappe af i kroppen. Der er indkøbt MME til nødstilfælde, og jeg er næsten sikker på, at de første par dage bliver lidt hårde for dem begge. Han har planer om svømning, tumlastik og besøg på gymnasiet (der er i al fald nogle gymnasiepiger, der meget gerne vil nusse små, bløde babyer) – og allervigtigst: middagslure til sig selv! Og en ambition om at det bliver ham, der lærer Lillesøster at kravle eller som minimum krybe. Nu ser vi 😉

Når en periode i ens liv slutter, er det meget naturligt at gøre status over den. Nåede jeg det, jeg ville? Blev det, som jeg drømte om? Ville jeg have gjort noget anderledes?

Bean var en håndfuld (det er hun for så vidt stadig!). Men jeg elskede stadig at være på barsel med hende. Lillesøster har været 100 gange lettere at have med at gøre. Slyngevuggen har givet friere hænder og hun er i det hele taget markant lettere at få til at sove. Hun sover fint indendøre og uden at være i konstant bevægelse, så jeg har haft tid til at slappe af og bruge tid på noget af det, der oplader mig. Jeg har strikket en masse (min ‘to-do’ liste er dog stadig alenlang!), jeg har blogget så meget eller så lidt, som jeg har haft lyst til – og valgt arrangementer til og fra, som det passede mig og Lillesøster. Det har virkelig været ideelt.

Det er næppe en hemmelighed, at vi begge håber, der er endnu en barsel i kortene engang i fremtiden. Faktisk synes Bean også, det kunne være vældig hyggeligt, hvis hun fik en baby mere. ‘Så kan E også være storesøster ligesom mig, mor’. Nåmen, hvis vi skulle være så heldige at få endnu en baby, så vil jeg næste gang fravælge den traditionelle mødregruppe. Ikke fordi det ikke har været ganske hyggeligt og nogle søde kvinder, jeg har mødt. Men simpelthen fordi jeg rigeligt får mit behov for fællesskaber dækket på andre måder. Dagene har ikke nok timer og månederne ikke nok dage – og jeg vil hellere tilvælge de mennesker, jeg allerede kender og holder af, end at skulle opbygge nye, midlertidige bekendtskaber. Særligt som flergangsmor.

Jeg har elsket at kunne tilbringe en hel dag hjemme i fred og ro. Jeg har ikke haft behov for eller trang til at skulle ud og afsted og alt muligt andet. Det er nok det væsentligste – at jeg har lært at lytte efter, hvad der er vigtigt og rigtigt for mig. Bare fordi ‘alle’ andre går til alle mulige (hyggelige) baby-aktiviteter, så er det ikke obligatorisk.

Svaret er ja. Jeg nåede det, jeg ville. Selvom jeg gerne ville alt det hele og mere til længe endnu, så gjorde jeg denne barsel til præcis den barsel, jeg ønskede mig. Bean har haft korte dage – og nok en del flere fridage, end hun ellers havde haft. Lillesøster har fået mulighed for at finde sin egen rytme uafhængigt af diverse aktiviteter. Jeg tog mig tid til at være i roen og være i nuet. Til at tænke over hvilket liv, jeg ønsker og hvilke prioriteringer, der giver mening for os. Det er bl.a. derfor jeg starter på 30 timer nu.

Jeg er sikker på, at jeg også bare lige skal vænne mig til at være tilbage i virkeligheden (omend på deltid), og jeg har nogle idéer til arbejdet som jeg glæder mig til at dele med de andre.

God mandag derude. Særligt til jer, der endnu er på barsel!

 photo DSC_0044_zps50nfusxm.jpg
 photo DSC_0046_zpszoscgymy.jpg
^^Sjældne ‘dagens mor’ billeder fra sidste weekend. Hele mit outfit er gammelt, men det er alle items jeg bliver ved med at være glad for og at bruge – skjorten er fra H&M, pulloveren er fra Ganni og den plisserede nederdel er mit allerbedste køb nogensinde fra Zara. Den er nok 2-3 år gammel, men jeg har set, at de har den i en ny version i år.

 

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

8 kommentarer

  • Jeg kommer snart og besøger dig;) Har brug for en ordentlig og lidt pænere ammebh, så jeg tænker, at du må være den, man går til:)
    Hvor er det dejligt, at du har nået dét, du ville, Stine! Det må gøre opstarten på job meget lettere. Jeg håber, at jeg står med samme følelse, når barslen med lillebror er færdig:) Med Ane var jeg slet ikke klar – det var hæsligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Du skal være så mere end hjerteligt velkommen! Ja, det er dejligt at denne barsel har været en drømmebarsel, men det er måske også derfor jeg slet ikke føler, jeg er færdig med den… Jeg var klar med Bean, men der gik jeg jo også fra barsel til dagpenge, så det var først da hun var 14-15 måneder, jeg prøvede kræfter med arbejdsmarkedet, og først da hun var halvandet, jeg endte på en 22-timers stilling.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Jeg har heldigvis et par måneder endnu, men tror aldrig jeg bliver rigtigt klar. (Selvom jeg må indrømme at en måneds tid med begge børn hjemme indimellem har givet mig lyst til at hoppe ud fra en bro!)
    Jeg er meget fristet til at sige mit job op, og bare leve af…tja, kærlighed og kildevand? Og med det sagt, hvordan fandt du så et job på 22 timer? Er det noget du har skrevet om tidligere?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Nej, det er noget svært noget. Jeg gad også godt kunne holde et par års pause. Jobbet i Strut startede som supplerende dagpenge og derfor de 22 timer. Så blev det fuldtid og nu er jeg vendt tilbage efter barslen på 30 timer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sonja

    Jeg er sikker på Jonas nok skal få lært lillesøster at krybe/kravle – da jeg startede arbejde og manden overtog barselslivet, gik der under en uge, så fik jeg en video tilsendt at en krybende baby…i det øjeblik var jeg klar til at gå ind til min chef, og meddele at jeg lige tog et halvt år mere hjemme hos hende den lille.
    Ikke fordi jeg ikke undede Kim, at få nogle af disse første-gangs-oplevelse, men kun fordi, at jeg da heller ikke ville gå glip af dem😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Av – det er godt gået af far (og baby!) Jeg kunne også sagtens holde et halvt år (minimum!) mere hjemme med baby. Jatak til svenske forhold for barsel og familieliv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • What, Stine!! Tænk at din barsel er slut. Jeg tænkte der var læææænge til endnu!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIND: FLIPP - fri adgang til alle dine yndlingsmagasiner