4 år <3

For fire år siden, en solrig formiddag i en stue på Rigshospitalet, fik jeg for første gang en nyfødt i armene. En lille, blød pige, der med det samme lagde sig til rette ved brystet. Efter en fødsel, man som førstegangsfødende vist kun kan være tilfreds med.

Det var ikke kærlighed ved første blik – den kom snigende lige så stille, indtil den tilsidst fyldte det hele og trumfede kolik, temperamenter og en kronisk tilstand af søvnunderskud. Det var derimod en overvældende følelse af ansvar og moderinstinkt, der blev vakt den særlige formiddag. Den sidste dag i april for 4 år siden, der samtidig var den første rigtig varme dag det år. En overrumplende fornemmelse af, at en andens liv nu og for evigt var vigtigere end mit eget. At jeg til enhver tid og uden at tøve ville give mit eget for hendes.

 photo DSC_0022_zps1fzwhuh9.jpg
 photo DSC_0025_zpsebbzrmgk.jpg
 photo DSC_0021_zpsnwd9lvgm.jpg
 photo DSC_0009_zpswebjnjbq.jpg
 photo DSC_0023_zpsagy0dzwa.jpg
 photo DSC_0013_zpsrzg5qtsy.jpg

^^Den yndige blondekjole er Beans nye yndlingskjole. Den er fra Mango og findes her. Jeg har købt en str. 5-6 år, fordi mit lange barn er over 106 cm. Undertrøje er MarMar basis og skoene er en ældre model fra Zara. Find lignende her

Bean har lært mig uendeligt meget. Om kærlighed og om mig selv. Ingen kan som hende gøre mig hvidglødende rasende eller tænderskærende frustreret. Jeg har talt til de berømte 10 flere gange end jeg kan tælle, og vi har råbt af hinanden så højt at vi er blevet hæse begge to. Vi er så utroligt ens på så mange punkter.

Ligeså vred og frustreret hun kan gøre mig, ligeså højt elsker jeg hende. Og hun mig. Vi er hinandens klipper. Hinandens tryghed og hinandens havn. Jeg kender ingen, hvis lille hånd kan ae blidere og jeg bliver ikke lykkeligere end når jeg oplever Bean glad. Når hun trygt overgiver sig til søvnen eller når hun putter sig ind til mig. Når hun bliver stolt og glad over at kunne noget nyt. Hun ved, hun er elsket. Derfor ved hun også, at uanset hvor meget hun slår sig i tøjret, skælder ud og opponerer, så holder kærligheden aldrig op.

Hun er modig og stærk, sjov og fræk – tænksom og følsom. Uendeligt kærlig over for sin søster og loyal overfor sine bedste mennesker. Hun har en enorm retfærdighedssans, men er i stand til at tilgive andre deres fejl og transgressioner. Hun elsker stormfuldt og hun kan sno sin far om sin lillefinger.

Hun kommer til at få nogle knubs undervejs, fordi hun insisterer på at være den, der bliver set og hørt og ikke nøjes med noget – men jeg tror også, at hendes klippefaste tro på sig selv (som klart er arvet fra hendes far) vil bringe hende vidt. Uanset hvilken retning, hun bestemmer sig for at gå i.

Jeg er taknemmelig for at være hendes mor og for at få lov at følge hendes udvikling og rejse ud i livet.

Tillykke til dig, Bean. Du har glædet dig i måneder på at blive 4 år gammel – og nu er du det. Jeg forstår ikke, hvor tiden er blevet af. Jeg synes næsten lige, jeg har fået dig i favnen for første gang og set dig tage dine første skridt. Nu løber du med lynets fart, taler uafbrudt og vokser hurtigere end din far og jeg har lyst til. Du er altid elsket og du var altid ønsket. Du vil for altid være min førstefødte og det menneske, der mere end noget andet har forandret mig. Du gjorde mig til mor, og for det er jeg dig evigt taknemmelig.

Jeg elsker dig.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

throwback friday

Jeg kan ikke lade være med at blive nostalgisk sådan en fredag aften som netop i aften. Den 29. april. Det vil altid være en særlig dato, fordi det er optakten til en helt særlig dag.

dagen før dagen

For 4 år siden var vi lige flyttet ind i vores andel. Alle flyttekasser var tømt, og vi havde brugt formiddagen på at gøre rent og aflevere nøgler i vores gamle lejlighed. Jeg var højgravid med et par dage til termin. Faktisk var min terminsdato Jonas’ og min kærestedag. Ved aftensmaden bemærkede jeg noget, der føltes lidt som smerter, og jeg fortalte Jonas, at jeg nok troede, jeg havde veer. Det mente han bestemt og aldeles ikke, for ‘førstegangsfødende går altid over termin’.

Det var selvfølgelig de første veer, og efterhånden som aftenen og natten skred frem blev de til seriøse veer, der skubbede og hjalp vores førstefødte frem mod verden fra hendes trygge hule. Her til aften puttede vi en 3-årig. I morgen vågner en 4-årig, og hun har glædet sig i ugevis til at have fødselsdag. Talt ned og sat klistermærker og holdt øje med dagene.

Jeg har dækket morgenbordet. Nogle af mine bedste fødselsdagsminder fra min egen barndom er de dækkede borde, man vågnede til, når man havde fødselsdag. Så startede dagen helt særligt.

Hele weekenden kommer til at stå i Beans tegn med familiebesøg, pigefødselsdag, lagkage, gaver og mennesker, der holder af hende. Næsten så meget som os.

Nu vil jeg sætte mig med Jonas og mindes den aften for 4 år siden, hvor vi var så tæt på at blive nogens forældre som man kan være.

383445_10152124771645375_814333152_n

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Status

Et par dage er gået med en virkelighed vendt på hovedet.

Faktisk må jeg sige, at det er gået langt bedre end ventet – ikke mindst på hjemmefronten. Forstå mig ret. Jeg har ikke et sekund været i tvivl om Jonas’ evner som barslende far, for han er helt fantastisk. Men jeg ammer ret meget stadigvæk og har været den, der har puttet Lillesøster til samtlige lure i de sidste 9 måneder. Jeg har ikke været væk fra Lillesøster mere end et par timer eller 3, og så er 6-7 timer hver dag pludselig en hel del.

Lillesøster er et andet gemyt end Bean nogensinde har været. Hun overgiver sig let til søvnen, og Jonas har fået hende til at falde i søvn i slyngevuggen uden bryst, uden sutteflaske og naturligvis uden den sut, hun aldrig har gidet, på ganske kort tid i løbet af dagene. Hun vågner og er glad og mild og i legehumør. De træner sammen og tumler. Det eneste, der ikke kører helt optimalt er maden. Hun er lidt i strejke på alt andet end flydende kost. Muligvis som reaktion på mit fravær. Muligvis fordi hun lige har fået 4 tænder (og der måske er en eller to flere på vej?!) og det derfor har været forbundet med ubehag at tygge og gnave. Sandsynligvis en kombination af begge dele.

Det passer nu mig fint, for mælkebaren er mildest talt fyldt til randen, når jeg kommer hjem fra arbejde – og at have en sulten kunde hængende dér i løbet af eftermiddagen er skønt. Både for hende og for mig.

Det gør mig helt igennem lykkelig at se, hvor højt Lillesøster elsker sin far, og han lyser også op i samværdet og nærværet med hende. Det under jeg ham mere end han nok aner, og hans på samme tid afslappede og dedikerede tilgang til faderrollen er virkelig en af de kvaliteter, jeg elsker allerhøjest ved ham.

Status? Det er stadig mærkeligt. Men helt ok.

barsel^^Mine skønne to hjemmegående typer i hver deres hjemmestrik. Lillesøsters vest er Bella-vesten fra Babystrik på pinde 3. Jonas’ sweater er Nordsweater af Thea (Vaskavulla) Rytter og opskrift og strikkekit kan købes hos Woolspire. Den er strikket på pind 7, så det er dejligt hurtigt. Selv i str. XL! Jeg overvejer om ikke også Lillesøster og Bean skulle have en version, for opskriften går helt fra 1 år til XXL.Skærmbillede 2016-04-27 kl. 9.46.24 AM^^Gensynsglæde <3

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

‘Fik du set det, du ville?’ Farvel til barslen

Når dette indlæg bliver udgivet sidder jeg på en kontorstol i bagbutikken på Fælledvej. Sammen med mine søde og dygtige kollegaer hos Strut. (Og så ville det da være så hyggeligt, hvis jeg af og til mødte nogle af jer, der læser med og er gravide eller ammer!)

Min barsel er officielt og helt og aldeles slut. Det er vemodigt, for jeg har elsket den. Jeg vil heller ikke lyve og sige, at jeg godt kunne drømme om at trække stikket helt og være hjemme ved min baby i minimum et halvt år mere. Minimum. 

Jonas har taget over. Han glæder sig og jeg under ham virkelig tiden sammen med vores skønne, lille babypige. Hun elsker ham, og hele hendes lille krop stritter og spjætter af glæde, når han kommer hjem fra arbejde. Da Bean var baby, og Jonas var væk på arbejdsrejser eller herreweekender, så fik han den kolde skulder, når han kom hjem. Hun skulle lige markere, at det altså ikke var ok, at han var væk. Lillesøster er mere tilgivende på den front – hun bliver lysende glad, når hendes yndlingsmennesker er i nærheden.

Han er lidt nervøs for, hvordan det skal gå med at få Lillesøster til at spise og sove. I sidste uge, mens tænderne voksede frem og hun var snotforkølet, spiste hun stort set ikke mad, men vendte tilbage til noget nær fuldamning. Jeg kan heller ikke huske sidste gang, Jonas har puttet hende – bortset fra gåture i barnevognen. Vi har forsøgt de sidste par uger, men når hun bliver vred, så får jeg overdraget opgaven efter et par minutter. Hun bruger (stadig) ikke sut, så han skal opfinde sin egen metode til at få hende til at lukke øjnene og slappe af i kroppen. Der er indkøbt MME til nødstilfælde, og jeg er næsten sikker på, at de første par dage bliver lidt hårde for dem begge. Han har planer om svømning, tumlastik og besøg på gymnasiet (der er i al fald nogle gymnasiepiger, der meget gerne vil nusse små, bløde babyer) – og allervigtigst: middagslure til sig selv! Og en ambition om at det bliver ham, der lærer Lillesøster at kravle eller som minimum krybe. Nu ser vi 😉

Når en periode i ens liv slutter, er det meget naturligt at gøre status over den. Nåede jeg det, jeg ville? Blev det, som jeg drømte om? Ville jeg have gjort noget anderledes?

Bean var en håndfuld (det er hun for så vidt stadig!). Men jeg elskede stadig at være på barsel med hende. Lillesøster har været 100 gange lettere at have med at gøre. Slyngevuggen har givet friere hænder og hun er i det hele taget markant lettere at få til at sove. Hun sover fint indendøre og uden at være i konstant bevægelse, så jeg har haft tid til at slappe af og bruge tid på noget af det, der oplader mig. Jeg har strikket en masse (min ‘to-do’ liste er dog stadig alenlang!), jeg har blogget så meget eller så lidt, som jeg har haft lyst til – og valgt arrangementer til og fra, som det passede mig og Lillesøster. Det har virkelig været ideelt.

Det er næppe en hemmelighed, at vi begge håber, der er endnu en barsel i kortene engang i fremtiden. Faktisk synes Bean også, det kunne være vældig hyggeligt, hvis hun fik en baby mere. ‘Så kan E også være storesøster ligesom mig, mor’. Nåmen, hvis vi skulle være så heldige at få endnu en baby, så vil jeg næste gang fravælge den traditionelle mødregruppe. Ikke fordi det ikke har været ganske hyggeligt og nogle søde kvinder, jeg har mødt. Men simpelthen fordi jeg rigeligt får mit behov for fællesskaber dækket på andre måder. Dagene har ikke nok timer og månederne ikke nok dage – og jeg vil hellere tilvælge de mennesker, jeg allerede kender og holder af, end at skulle opbygge nye, midlertidige bekendtskaber. Særligt som flergangsmor.

Jeg har elsket at kunne tilbringe en hel dag hjemme i fred og ro. Jeg har ikke haft behov for eller trang til at skulle ud og afsted og alt muligt andet. Det er nok det væsentligste – at jeg har lært at lytte efter, hvad der er vigtigt og rigtigt for mig. Bare fordi ‘alle’ andre går til alle mulige (hyggelige) baby-aktiviteter, så er det ikke obligatorisk.

Svaret er ja. Jeg nåede det, jeg ville. Selvom jeg gerne ville alt det hele og mere til længe endnu, så gjorde jeg denne barsel til præcis den barsel, jeg ønskede mig. Bean har haft korte dage – og nok en del flere fridage, end hun ellers havde haft. Lillesøster har fået mulighed for at finde sin egen rytme uafhængigt af diverse aktiviteter. Jeg tog mig tid til at være i roen og være i nuet. Til at tænke over hvilket liv, jeg ønsker og hvilke prioriteringer, der giver mening for os. Det er bl.a. derfor jeg starter på 30 timer nu.

Jeg er sikker på, at jeg også bare lige skal vænne mig til at være tilbage i virkeligheden (omend på deltid), og jeg har nogle idéer til arbejdet som jeg glæder mig til at dele med de andre.

God mandag derude. Særligt til jer, der endnu er på barsel!

 photo DSC_0044_zps50nfusxm.jpg
 photo DSC_0046_zpszoscgymy.jpg
^^Sjældne ‘dagens mor’ billeder fra sidste weekend. Hele mit outfit er gammelt, men det er alle items jeg bliver ved med at være glad for og at bruge – skjorten er fra H&M, pulloveren er fra Ganni og den plisserede nederdel er mit allerbedste køb nogensinde fra Zara. Den er nok 2-3 år gammel, men jeg har set, at de har den i en ny version i år.

 

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

VIND: FLIPP – fri adgang til alle dine yndlingsmagasiner

[ ANNONCE ]

For et par uger siden var Lillesøster og jeg til en ret lækker brunch for at høre mere om FLIPP. Det er Egmonts relativt nye app, og med den får man adgang til alle deres magasiner. Eurowoman, Euroman, RUM, BoligLiv, Vores Børn, Gravid, Anders And. Og. Så. Videre. Så kan du tage en time out midt i hverdagen hvor som helst.

FLIPP er super enkel at installere og benytte, og for 99 kr om måneden kan du læse så mange magasiner, du orker. Hvis du i forvejen abonnerer på et af Egmonts magasiner koster det faktisk kun 39 kr.

 photo DSC_0001_zpsb20ht0wl.jpg
 photo DSC_0002_zpstqh7q0bx.jpg
 photo DSC_0010_zpsbejgfzzi.jpg
 photo DSC_0005_zpsiuofdbal.jpg

App’en erstatter ikke de fysiske magasiner. Det er ikke samme følelse som at sidde med et tungt, lækkert, glittet blad. Men på en laber lille tablet er det en ret skøn fornemmelse at kunne gå fra magasin til magasin efter lyst eller pludselig indskydelse. Det er langt billigere end at skulle købe dem alle – og man kan hente bladene ned på sin tablet, så de kan tages med på farten. Eksempelvis på tog- eller flyveturen, eller andre steder, hvor der ikke er WiFi.

Man kan have FLIPP på op til 5 devices og oprette op til 4 profiler. Indtil videre er jeg totalt egoist omkring FLIPP og Acer-tablet. Det er rendyrket ‘me-time’ og det er ligeså skønt som det er sjældent i længere doser ad gangen her i huset.

Og nu til det sjove!

3 af jer kan vinde 3 måneders abonnement på FLIPP. Smid en kommentar herunder og fortæl, hvad dit yndlingsmagasin er. Og også gerne hvordan du forkæler dig selv. Du er altid velkommen til at like og dele opslaget på Facebook, men det er intet krav.

Jeg trækker en vinder om en uge – søndag d. 1. maj

[Acer-tablet og FLIPP-abonnement har jeg modtaget som gaver. Ord og anbefalinger er mine egne]

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Older posts