Ønsker til en 4-årig

Smukke og lærerige bøger

Vi elsker bøger herhjemme. Gode bøger med gode historier. Bøger, hvis universer drager og inddrager – bøger man kan dykke ned i og fordybe sig i; eller bare bladre i og nyde smukke eller sjove billeder. Af og til falder jeg over bøger, der er så fine, at de skiller sig ud fra alle de andre. Lillesøster var så heldig at få et par fantastiske bøger i navnegave. Eller. Faktisk fik hun to af de samme, men vi fik et tip om at bytte den ene til en slags makker.

Jeg elsker at bøgerne er så smukke, spændende og samtidig lærerige. Der er masser af god viden i dem – serveret i en fabelagtig indpakning. Så hermed et par varme anbefalinger givet videre. De koster henholdsvis 200 og 250 kr, men så er der også mange timers læsning og kigning og samtale i dem.

 photo DSC_0017_zpsy4vex8ae.jpg
 photo DSC_0018_zpsu4bjvibi.jpg
 photo DSC_0026_zpsfds2ecja.jpg
 photo DSC_0028_zpsbhnc3uoh.jpg
 photo DSC_0029_zpsz3zzomha.jpg
 photo DSC_0030_zpsuvubmg1j.jpg

Kort over verden – den ene bog er et illustreret atlas for børn med masser af skønne og skæve tegninger af mad, dyr, mennesker, monumenter og øvrige kendetegn for de forskellige lande. Vi har læst en masse i den allerede sammen med Bean. Vi skiftes til at vælge et land at ‘rejse’ til og undersøge. Den kommer til at være et fint opslagsværk i mange år frem og er også smuk bare at have liggende.

Dyrenes Museum – den anden bog (og den, vi byttede det ekstra atlas til) er intet mindre end mageløs. Jeg er helt og aldeles verliebt i den. Det er en moderne fortolkning af en klassisk, darwinistisk gennemgang af de forskellige dyrearter og slægtskaber imellem dyrene. Der er smukke, smukke tegninger i gammel naturhistorisk stil og der er masser af informationer og tekster at tale om. Bean er også vildt optaget af bogen (‘Mor! Der er noget, der hedder en chokoladehaj! Er det ikke skørt?!’) Jeg kan huske, at der var noget næsten magisk ved at kigge i gamle bøger med billeder af dyr og planter, og jeg forudser mange, fine læsestunder med pigerne.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ønsker til en 4-årig