Hostefanden, uforudsete udgifter og seje Bean

Østfrontens påske: græsenke-style

Påskedagene er for rigtig mange en lejlighed til at ses med den mere udvidede familiekreds. Jonas og Bean tog i fredags afsted mod det vestligste Jylland sammen med faster og kusine. De har været et skønne par dage hos farmor og farfar og i dag er det tid til den store, årlige sammenkomst komplet med påskefrokost, gåture i klitterne og påskeæggejagt. I morgen vender de atter bilen hjemad, og det bliver også dejligt. Både at kunne kysse den store og den lille igen.

Lillesøster og jeg er derimod blevet hjemme. I det hele taget har jeg aldrig rigtig været fan af store familiesammenkomster – uanset hvilken side af hvis familie, det er på – og slet ikke med babyer. Det ville ikke have været Lillesøsters behov at tage afsted i år. Hun ville være blevet rigeligt træt af den lange tur, og derudover at være i nye omgivelser med masser af nye lyde, indtryk og mennesker i flere dage i træk. Det er skam dejlige mennesker, men jeg vil hellere vente til næste år, så det faktisk kan være hyggeligt for alle at være afsted. Andre vælger anderledes, og det er så fint – for mig er det rigtigste at skrue ned for den slags aktiviteter mens Lillesøster er så lille, som hun (trods alt) stadig er.

Alt er vel på Østfronten. Vi hygger os og nyder hinandens selskab og tosomheden – og roen, ikke mindst. Ah! Det er så nemt bare at være os (skriver jeg med flergangsmorens selvsikkerhed og erfaring! Det havde været noget andet første gang) Mest af alt, fordi Lillesøster generelt er så nem at have med at gøre. Jeg har masser af projekter at kaste mig over, så jeg keder mig bestemt ikke. Jeg har altid været god til mit eget selskab, og jeg har nydt at have tid til at strikke, sy, læse boligmagasiner og se film, som Jonas aldrig ville gide at se på Netflix. Påskens tema på den front har været filmatiseringer af romaner, jeg har læst. Bl.a. Niceville og Den Hundredeårige – begge absolut anbefalelsesværdige.

Og hey – selvom man er alene hjemme, er der intet i vejen for en miniature-påskefrokost. Komplet med en lille snaps 😉 Der er heller ingen, der kan holde øje med, hvor meget kage, jeg faktisk spiser. Eller om jeg muligvis er kommet til at spise resterne af Beans chokoladepåskeæg…

påske

Min påske i små kvadrater

1 // Brøndums kryddersnaps er en gave, og hvis du er til lette, frugtige snapse (det er jeg eksempelvis), så kan jeg kun anbefale udgaven med rabarber og ingefær. De små vaser er fødselsdagsgaven fra Bean. Jeg havde ønsket mig små blomstervaser til de blomster, blade og grene, hun plukker med hjem, men det var vist et større projekt at finde dem. I al fald endte hende og Jonas ikke med et genbrugskøb, men i stedet med ægte antikviteter. Uanset hvad er de smukke og præcis rigtige i størrelsen.

2 // Strik. Altid strik. Seneste projekt er Little Marys legedragt i en let og lys sommerudgave. Det skrider langsomt, men sikkert fremad. 250 masker pr omgang på pind 3 tager liiidt tid, så jeg har gang i en karklud med ternet mønster samtidig på pind 4. Sådan for afvekslingens skyld. Og så har jeg i øvrigt gjort noget vildt på strikkefronten, som jeg nok skal fortælle mere om.

3 // Påskekagen blev virkeligt lækker, og jeg har spist rester de sidste par dage

4 // Kaffe. I en af yndlingskopperne. Og ro til at drikke den.

Jeg håber også, I har en dejlig påske derude <3

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

3 kommentarer

  • Jeg synes, du er så fantastisk sej, fordi du blæser på alt andet end Lillesøsters behov. (Normer, andres idéer om, hvad der er rigtigt, eventuel skuffelse fra bedsteforældre og andet godtfolk) Det vil jeg blive bedre til med nummer to, for du har helt ret, og mon ikke, jeres konstellation giver en bedre påske for alle i sidste ende? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak 🙂 Det kommer jo så meget an på ens temperament og lyst – og på babyens ditto. Hvis nu jeg knuselskede store sammenkomster, så var vi taget afsted – trods alt er babyer jo rimeligt hårdføre, selvom de bedst kan lide vante omgivelser. Heldigvis må man gøre hvad man vil – også selvom ens omgivelser ikke altid er helt enige <3 Vores familier er heldigvis vældigt forstående, og de har jo både Jonas og Bean. Min svigerinde har også ladet den yngste og svogeren blive hjemme, og resultatet er at de to store piger har hygget og leget non-stop, mens de to forældre har kunnet slappe af og 'bare' være voksne. Og få talt sammen! Det skal man heller ikke kimse ad 😉 Det har været en skøn påske for alle indtil videre, og jeg er rigtig glad for at vi valgte denne løsning i år.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Enig, jeg havde gjort det samme. Og hvor er det pudsigt som man forandrer sig. Nu med to børn, er tanken om at være alene hjemme et par dage en smule panikfremkaldende. Altså med to børn. Alene med et barn? En slags ferie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hostefanden, uforudsete udgifter og seje Bean