Øjebliksbilleder – navngivningsfest #1

Jonas er i færd med at putte Bean. Lillesøster sover trygt efter en lang, begivenhedsrig og herligt hyggelig navnefest. Hun ammede sig i søvn (som altid), mens hun undervejs snakkede, grinede og smilede til mig og til sig selv. Hun fortalte sikkert om dagen, der gik. Om alle gæsterne – og alle dem, der smilede, nussede og holdt hende. Lillesøster er helt cool med at bliver overdraget til andres arme, og så længe hun synes det er fint, er det også fint med mig. Det har virkelig været en dejlig dag trods heldagsregn, og jeg kommer til at skrive lidt mere om det hele. Bare ikke i aften.

Jeg har slet ikke set billeder endnu. Hverken de få, der gemmer sig på mit eget kamera eller dem, Signe var så sød at tage. Men jeg vil skynde mig at skrive et øjebliksbillede ned, der lige nu kun befinder sig på min nethinde. Så jeg altid kan finde det frem igen, og før det bliver glemt i vrimlen af mange andre, fine øjebliksbilleder, som man tror man altid kan huske. Sandheden er jo, at vi ikke ved, hvilke minder, der bliver hos os og hvilke, der bliver væk bag en neuron et sted bagest i langtidshukommelsen.

I morges vågnede jeg ved, at begge piger møffede i sengen. Jeg åbnede øjnene og så, hvordan Bean halvt i søvne nussede sin lillesøsters hånd, mens hun hviskede ‘Nåhr. Søde, lille E’. Lillesøster sukkede tilpas og puttede sig ind i søvnen igen, men sin storesøsters hånd på sin og en arm på min skulder.

Lige dér. Før dagen var startet og før nogen rigtig var vågne. Dér fandt jeg et glimt af lykke.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram