Work-life balance og noget om at gå på kompromis med feminismen

#mombod

Lillesøster har snart været ude i verden ligeså længe som hun voksede under mit hjerte. Vi nærmer os 37 uger, og jeg nærmer mig for alvor min ‘egen’ krop igen. Det gik markant hurtigere med Bean at komme tilbage i jeans og størrelse, men jeg gik også flere timer hver dag med hende i barnevognen. Det har jeg aldrig gjort med Lillesøster. Så på den måde giver det god mening at de ekstra kilo kun langsomt er drysset af. Ikke mindst i betragtning af hvor meget kage, jeg har spist.

Det har aldrig været min ambition at sporte en sixpack tre uger efter fødslen eller komme i maratonform inden for det første år. Absolut ikke. Jeg har dog heller ikke haft lyst til at blive ved med at veje 10 kg mere end jeg plejer. For mig har det fungeret bedst at give min krop tid til at vende tilbage til sin almindelige tilstand igen i dens eget tempo. Jeg er ret godt tilfreds med at kunne være i mine gamle jeans igen. Efter knap 8 måneder. Vægten er landet på de knap 60 kg, som den har været i de sidste knap 10 år. Bevares, jeg kunne godt trænge til at skifte lidt fedt ud med muskler, men i det store og hele er jeg tilfreds med hvordan jeg ser ud.

Jeg er heldig. Jeg har intet gjort for at tabe mig efter fødslen. Udover at amme helt enormt meget og spise nogenlunde fornuftigt. Havde graviditetskiloene siddet fast, så var jeg nok efterhånden blevet træt af dem og havde lagt nogle vaner om, men det har ikke været nødvendigt.

Min krop ligner sig selv. Med den forskel, at det er en #mombod. Der er ingen strækmærker (tak for gode gener, mor!), men det er alligevel tydeligt for mig, at den har båret to børn. Hofterne er lidt bredere, numsen lidt fladere og fødderne en halv størrelse større. Kropsholdningen lidt foroverbøjet af at bære og amme og i det hele taget kommunikere med mennesker på omkring og under 1 meters højde. Det sidste skal jeg have gjort noget ved, for det er ærligt talt ikke så pænt.

Ingen kvinders graviditeter er ens. Ingens fødsler. Og ingens postpartum-forløb. Lad os støtte hinanden i det og glæde os med hende, der genvinder sin tidligere facon på ingen tid, hende, der har lyst og overskud til at kaste sig over træningen og hende, der vælger at holde skansen på sofaen og ikke løfte anden vægt end de bløde babykilo, der er i armene. Der er ingen rigtige eller forkerte måder at barsle på. Kun den, der er rigtig for dig. Rammerne for det normale er heldigvis vide.

mom-bod 2

^^ 14 dage postpartum og godt med polstring på sidebenene, Lillesøster i favnen, Bean i hånden og dertil en virkeligt god kropsholdning. Photo credit: Anne Bett Witte

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Work-life balance og noget om at gå på kompromis med feminismen