• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
Er livet altid rosenrødt?

Dansekjolen – navngivning #5

Til Beans navngivning havde jeg købt en smuk CaramelBaby-kjole i det lækreste, smørbløde, chokoladebrune fløjl. Med dobbeltradet knaplukning på bærestykket og smukke, smukke detaljer. Ikke et ord til Jonas om, hvad den havde kostet. Problemet var bare, at barnet på dagen ikke kunne få den over hovedet. Som i: slet ikke! Størrelsen var absolut ikke til en baby på 6 måneder. Heldigvis havde vi en enkel, strikket lysegul kjole fra Mormors hånd liggende i skuffen, og den blev til navngivningskjolen. Derfor havde jeg lyst til at også Lillesøster skulle være iført en strikket kjole til sin fest, og for mig var det den perfekte anledning til at give mig i kast med Dansekjolen.

Den er meget lettere at strikke, end jeg havde forestillet mig – og resultatet blev så pænt. Jeg løb tør for gråt garn 5 cm før kjolen var færdig, men jeg kan nu også ret godt lide kontrastborten i en diskret, lys pudderfarve. Jeg er vild med kjolens enkle, klassiske look og den fine krage, der sidder lidt længere nede. Mønsteret er underspillet og kjolen får lov at stå helt skarpt i sin egen ret.

Det er absolut ikke sidste dansekjole, der er røget af pindene her, men lige pt. er det cardigans jeg har kastet mig over til forår og sommer. Lillesøster havde i øvrigt en langærmet body fra Roots&Wings på indenunder, så de tykke arme ikke blev for kolde. Jeg havde nemlig valgt at strikke kjolen med korte ærmer, så den også kan bruges til sommer. Og fordi jeg vidste, jeg havde i underkanten af garn 😉

 photo P1011860_zpsiydx2nue.jpg
 photo P1011865_zpsp4rm4t1r.jpg

Photo credit: @plummum

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er livet altid rosenrødt?