Olívy. En ny pusle-rutine og en konkurrence

Græsenke i provinsen

Der har været lidt stille. I know. Jonas skulle på en årlig mande-fødselsdags-ud-i-skoven-tur med et dusin andre mænd, og jeg orkede ikke at skulle fake at være overskudsmor alene på matriklen, så jeg pakkede pigerne sammen og drog mod provinsen og en weekend hos Mormor og Morfar (der heldigvis meget gerne ville have besøg. Og havde tid til det, ikke mindst)

Jeg trak stikket og tog ikke Mac’en med, men nøjedes med strikketøj og en bog. Det var virkelig rart på forhånd at have en online- og blogfri weekend. Det var i øvrigt Lillesøsters første tur med Intercity, og det forløb over al forventning at rejse alene med mine to små piger. Både ud og hjem. Selvom de begge var lidt trætte.

Bean elsker sine bedsteforældre (på begge sider af familien) og hun nyder at der er nogen, der godt gider lege, spille, læse bøger og høre hendes sange og historier næsten hele tiden. Tre voksne til to børn er en god fordeling i dagtimerne; specielt i øjeblikket, hvor Lillesøster sover et absolut max på 50 minutter pr lur (det er en fase, det er en fase, det er en fase) og har fundet en ny, *herlig* klynkelyd, som hun øver sig rigtig meget på.

Lørdag formiddag var Bean og Mormor i byen og shoppe – de havde haft en fest med at kigge på og finde tøj og legetøj. Bean plager ikke. Det har hun aldrig gjort, og det er virkelig dejligt. Hun kigger og er interesseret og ønsker sig en masse, men hun er med på, at nej betyder nej. Uden at det medfører dramaer. I øvrigt sov hun helt selv to nætter i træk på mit gamle værelse, mens Lillesøster og jeg sov i kontoret. Det gav en helt anden ro til alle.

Lillesøster tog de fremmede omgivelser i stiv arm og med en kæmpe ja-hat. Sådan som hendes tilgang til livet lader til at være helt generelt. Hun havde absolut intet imod at blive leget med, nusset og båret af mennesker hun ikke kender så godt endnu, og hun havde en fest ved hvert måltid. Både med at spise og undersøge al mad, der blev lagt foran hende, men især med at grine og smutte med øjnene til Morfar på den anden side af bordet.

Jeg elsker, at vi er velkomne weekendgæster, selvom vi bare lader os opvarte – det er ren forkælelse, og det er så nemt og rart. For mig og for pigerne. Bedsteforældre er det bedste i verden.

bean Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Olívy. En ny pusle-rutine og en konkurrence