En kærlighedshistorie #2

Efter en mere end almindeligt hård puttesession i går aftes, har jeg brug for at tænke på noget helt andet, og så fik jeg lyst til at fortsætte fortællingen om, hvordan Jonas og jeg mødte hinanden og blev kærester. Første afsnit af vores kærlighedshistorie udkom for knap et år siden (!) og sluttede med, at Jonas – dagen efter den fest, hvor vi mødte hinanden – havde travlt med at få tøjet på og komme ud ad døren.

Jeg troede, han smuttede, men den stadig groggy mand var såmænd bare væltet ud for at finde et par croissanter og en avis. Jeg fulgte ham til Østerport et par timer senere og tog selv hjem for at sove lidt mere og tilbringe resten af dagen med min barista-veninde på vores lokale hangout. Her besluttede jeg at smide dating-reglerne ud til højre og sende den første besked.

Det var vist meget heldigt, for Jonas har siden fortalt, at han sandsynligvis ikke havde skrevet – det var alt for uoverskueligt med et langdistanceforhold med sådan en kjøwenhavner. Uanset hvor sød hun ellers måtte være 😉

Heldigvis var han frisk på at tales ved og efter at have talt i telefon og sms’et løbende et par uger, aftalte vi at ses igen til en rigtig date – endda på min hjemmebane. Da jeg stod på Østerport station og ventede på at mødes med ham, slog det mig pludselig, at jeg måske ikke ville kunne genkende ham. Der var ikke mange cyberstalking-muligheder i de dage, og Jonas er ikke den, der er mest online. Der var dog ikke meget at tage fejl af med den 2 meter høje fyr, der trådte ud af toget – men jeg var bestemt ikke imponeret af hans look. Udtrådte kondisko (nej, ikke sneakers. Kondisko som du kender dem fra 90’erne), cowboybukser af tvivlsom pasform, en ternet skjorte og en rygsæk. Nu var han her imidlertid og så måtte jeg jo bare få det bedste ud af det…

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram