Veninder
Veninder er det bedste. Dem, man kan grine med, græde med, stole på. Dem, som er der gennem forskellige livsfaser. Dem, man vokser og bliver voksen med. Dem, man glædes for, når lykken lyser og som er i ens tanker, når alting er svært.
Jeg har ikke mange veninder. Det har jeg aldrig haft. Min ‘ældste’ veninde går tilbage til gymnasietiden, og det er snart halvdelen af vores liv, vi har kendt hinanden. Det er jeg dybt taknemmelig for. Ellers er det fra universitetet, studiejobs og gennem mit medlemsskab i moder-klubben, jeg har samlet veninder. Gennem interessesfærer i forskellige former, om man vil.
Det er så vigtigt med en base af venskab. Venner kan noget helt særligt, som forældre ikke kan. De er et bolværk mod dumme forældre og modgang i al almindelighed. De gør det hele meget sjovere og rarere. Bean mangler veninder i det daglige – i børnehaven er der ikke nogen lige nu, der er ‘rigtige’ veninder (det har jeg skrevet om før).
Derfor tog vi en fridag mandag for at besøge tre ekstra-dejlige damer og tanke op på veninde-kontoen. Bean og Signes Blomme er så fantastisk gode sammen. De er nogle viljestærke alfa-piger begge to, men de indretter sig og giver plads til hinanden; indgår kompromiser og hygger sig, fjanter, småskændes og slapper af sammen. Bean nærmest hoppede af forventningens glæde hele vejen til bussen og hele vejen fra bussen og til Blommehuset. Ikke så snart havde de set hinanden før legen var igang – og det var en tårevædet afsked med indtil flere kram og kys, da vi skulle hjem igen.
^^Picnic på førstesalen KUN for store piger. Photocred: plummum.dk
De leger endda så selvstændigt (endda på en helt anden etage – forbudt for voksne!) at det gav Signe og jeg frie hænder til babyhygge, strikning, snak og kaffedrikkeri. Ahh!
Jeg elsker, at Bean har en veninde, en rigtig veninde, selvom de ikke ses hver eller hver anden dag. Det er os voksne, der har ansvar for at hjælpe dem med at ses og dermed kunne fastholde venskabet. Det er ikke det store offer, for vi kan også lide at være i hinandens selskab, men om lidt, når barslerne slutter og hverdagens travlhed sætter ind, kræver det nok alligevel lidt ekstra rettidig omhu.
Hvad gør I mon for jeres børns venskaber?
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Jeg er uddannet pædagog om en 8 dage og min BA omhandler Venskabsrelationen og ja den er af meget stør værdi