Kusama with kids

Veninder

Veninder er det bedste. Dem, man kan grine med, græde med, stole på. Dem, som er der gennem forskellige livsfaser. Dem, man vokser og bliver voksen med. Dem, man glædes for, når lykken lyser og som er i ens tanker, når alting er svært.

Jeg har ikke mange veninder. Det har jeg aldrig haft. Min ‘ældste’ veninde går tilbage til gymnasietiden, og det er snart halvdelen af vores liv, vi har kendt hinanden. Det er jeg dybt taknemmelig for. Ellers er det fra universitetet, studiejobs og gennem mit medlemsskab i moder-klubben, jeg har samlet veninder. Gennem interessesfærer i forskellige former, om man vil.

Det er så vigtigt med en base af venskab. Venner kan noget helt særligt, som forældre ikke kan. De er et bolværk mod dumme forældre og modgang i al almindelighed. De gør det hele meget sjovere og rarere. Bean mangler veninder i det daglige – i børnehaven er der ikke nogen lige nu, der er ‘rigtige’ veninder (det har jeg skrevet om før).

Derfor tog vi en fridag mandag for at besøge tre ekstra-dejlige damer og tanke op på veninde-kontoen. Bean og Signes Blomme er så fantastisk gode sammen. De er nogle viljestærke alfa-piger begge to, men de indretter sig og giver plads til hinanden; indgår kompromiser og hygger sig, fjanter, småskændes og slapper af sammen. Bean nærmest hoppede af forventningens glæde hele vejen til bussen og hele vejen fra bussen og til Blommehuset. Ikke så snart havde de set hinanden før legen var igang – og det var en tårevædet afsked med indtil flere kram og kys, da vi skulle hjem igen.

veninder

^^Picnic på førstesalen KUN for store piger. Photocred: plummum.dk

De leger endda så selvstændigt (endda på en helt anden etage – forbudt for voksne!) at det gav Signe og jeg frie hænder til babyhygge, strikning, snak og kaffedrikkeri. Ahh!

Jeg elsker, at Bean har en veninde, en rigtig veninde, selvom de ikke ses hver eller hver anden dag. Det er os voksne, der har ansvar for at hjælpe dem med at ses og dermed kunne fastholde venskabet. Det er ikke det store offer, for vi kan også lide at være i hinandens selskab, men om lidt, når barslerne slutter og hverdagens travlhed sætter ind, kræver det nok alligevel lidt ekstra rettidig omhu.

Hvad gør I mon for jeres børns venskaber?

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

9 kommentarer

  • nana

    Jeg er uddannet pædagog om en 8 dage og min BA omhandler Venskabsrelationen og ja den er af meget stør værdi

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Spændende med slutspurt! Venskaber er bare så vigtige. Hvad ville du gøre i Beans børnehavesituation som pædagog, for at skabe bedre relationer til de andre (lidt ældre) piger?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Årg så fint og lige i skabet.
    Det er vores ansvar, at bevare de gode relationer i børnenes spæde legeår. Lige så meget som jeg kan stresse over alle de legeaftaler vi bliver spurgt om, lige så meget (og endnu mere til) glædes jeg over, at vores datter virkelig har mange rigtig gode veninder, som værdsætter hendes personlighed ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er nemlig et voksenansvar i den tidlige barndom! Skønt at I også har fine veninder.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder så fantastisk, Stine! Der er ikke noget bedre når ens veninders børn leger godt med ens egne. Det giver anledning til nogle hyggelige aftaler 🙂

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan læse det indlæg igen og igen. Bliver helt rørt. Åh, ja. Vi må forsøge at være gode til at ses trods hverdagstravlhed. Livet handler jo i den grad om at skabe gode rammer for sig selv og sine nærmeste, så det her må være en af de vigtigste prioriteter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      <3 Det er nemlig vigtigt. Og det er jo skønt at det både er voksne og børn, der hygger sig sammen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så vigtigt med venskaber, og som forældre er det utrolig svært at se, når ens barn kæmper for at finde sin plads i det forandrede. Dejligt at Bean har en god veninde i en svær børnehavetid.

    Spis & skrid – det vil være mit bedste råd i en travl hverdag. Uden at vide, hvordan det passer med jeres jobs, så er det en rigtig god måde at ses med venner på. Vi har praktiseret det rigtig meget en overgang – og skal have gang i det igen.

    Vi mødes efter arbejde mellem kl. 16 og 16.30, spiser kl. 18 og siger farvel igen kl. 19.30. Med små børn kunne man spise og sige farvel lidt tidligere. Og det er til helt almindelig hverdagsmad, da det er samværet der er det vigtigste og ikke maden.

    Om sommeren mødes vi på legepladser rundt omkring i København. Lige efter afhentning og arbejde. Så henter vi pizza eller andet, og siger farvel tidligt, så børnene kan komme hjem i seng i fornuftig tid,

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det har vi også kørt med tidligere – så ramte vi bare en periode hvor der slet, slet ikke var overskud. Satser på at det kommer igen i takt med at lyset og varmen vender tilbage.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kusama with kids