Mandagspiger og fredagspiger

Der er kæmpe forskel på mine to piger. Særligt når det gælder temperamentet, men der er også andre ting, de ikke deler. Der er naturligvis også ligheder. De har begge vanvittigt smukke, udtryksfulde øjne. Af statur er de nærmest identiske. De følger indtil videre nøjagtig samme vægt- og højdekurve. Det bliver spændende at se, hvilken farve hår, Lillesøster får – og om hun også får de fineste krøller. Nåja, og så er de begge ret vilde med brød. Jeg er et søndagsbarn, og jeg kan genkende lidt af mig selv i både min lille fredagspige og min store mandagspige. Mandagspiger har kæmpe temperamenter og store følelser. De kan være jublende lykkelige og rasende ulykkelige inden for samme dag; samme time; samme minut....

Mommy dearest

Bean elsker sin far. Til månen OG skyerne, som hun selv udtrykker det. Lillesøster er også vældigt glad for manden i sit liv – mere og mere, jo mindre hun får fysisk brug for mig. Men når det virkelig gælder, så er de stadig begge to i høj grad ‘mine’ piger. Lillesøster havde nogle timer alene med Jonas i går – dels skulle jeg til tandlægen og dels brugte Bean og jeg eftermiddagen rundt omkring i forskellige venteværelser. Det var tilsyneladende længere tid end min mindste pige syntes om at undvære mig. Ikke at hun havde været ked eller brokket sig sammen med sin far. Næh, de havde hygget sig og nydt nærværet. At hygge med far er dog ikke det...

En slem forskrækkelse (og noget om søstre)

Vi startede morgenen med noget af en forskrækkelse. Bean snublede og faldt pladask ned oven i hovedet på Lillesøster – selvom hun forsøgte at ændre kurs midt i faldet – og Lillesøster kvitterede med et forskrækket vræl efter et par sekunders betænkningstid. Bean frøs nærmest og stod med et ansigtsudtryk, der afslørede et virvar af følelser inden i – hun var forskrækket, ked af det, flov og bekymret for sin søster – og måske også for min reaktion, for det er første gang, hun er kommet til at gøre Lillesøster noget. Bean elsker sin søster og er altid sød, opmærksom og forsigtig. Selv når der krammes, kysses og leges kildelege. Lillesøster gengælder opmærksomheden ved tydeligt at vise, at Bean er et...

Boligdrømme og simple living

Åh, der er noget ved januar, der altid giver mig lyst til at rydde ud og rydde op – og optimere vores bolig og liv. Jeg elsker konceptet med simple living, men jeg kommer nok aldrig til at kunne skære helt ind til benet og kun have 100 ejendele. Der skal også være plads til Beans (og på sigt Lillesøsters) dimserier, Jonas’ tegneserier og vores fælles bøger og billeder. Jeg tilbringer de fleste af mine timer hjemme med Lillesøster i stuerne, og de har stået nogenlunde på samme måde siden vi flyttede ind for snart 4 år siden. Vores behov har ændret sig i mellemtiden, og nu har jeg endelig fået en undskyldning for at ændre lidt på det hele....

Ambivalens

Hvis der er noget, der kendetegner moderskab er det ambivalens. Jeg glæder mig over vores børns fremskridt og milepæle, men ønsker samtidig brændende at holde fast i nuet og at kunne blive lige her. Jeg ønsker at sove i ro og fred, men elsker samtidig at mærke både Bean og Lillesøster putte sig ind til mig i søvne. Jeg drømmer om drinks med mine veninder (ikke mindst sidste uge, hvor Bowie gik bort, fik jeg en spontan craving for at ringe til en studieveninde og mødes på en dunkel bar med hver vores Dark’n’Stormy i hånden), men elsker amningen og den symbiose, jeg har med min baby. Og. Så. Videre. Lillesøster lader til at synes, at det dér spisning er en fest. Hun...