Kusama with kids

Jeg elsker at have mine børn med på museer. Helt og alderes oprigtigt og u-ironisk elsker jeg det. Det er fantastisk at opleve børns umiddelbare oplevelser af kunst, at se hvad der fænger og forundrer dem, at høre deres fortolkninger. Jeg elsker at kunne videregive glæden ved kunst og kultur – ligesom jeg selv fik den præsenteret som barn. Bean elsker, når vi skal på museer, og der er intet støvet eller kedeligt over at være afsted med hende. Heller ikke hvis vi ‘bare’ ser på gamle malerier. Oplevelsen får dog en ekstra dimension, når kunsten er så inkluderende, visuelt legende og fantasifuld som Kusamas univers, som det er præsenteret på Louisiana.

Lillesøster kan naturligvis ikke verbalisere sine oplevelser endnu, men da hun vågnede fra sin barnevognslur efter frokost, var der ingen tvivl om begejstringen for de farverige prikker. Hun hvinede og grinede og var helt optaget af at kigge omkring (og forsøge at orme sig ud af mine arme for at komme tættere på)

Bean havde en fantastisk tur og fik en kæmpe oplevelse. Intet mindre. Hun kunne næsten ikke være i sin krop af ren og skær begejstring og var slet ikke til at få med hjem igen, selv ikke, da hun havde været igennem udstillingen to gange.

Jeg synes absolut også, det var en spændende udstilling – og det er et dragende univers, Kusama har skabt i sit kunstneriske virke og liv. Og jeg ville ønske, vi kunne nå at komme på besøg igen inden udstillingen lukker og slukker d. 24. januar. Jeg ved, at Bean ville nyde at gå på opdagelse i de uendeligt mange prikker endnu en gang.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram