Siden jeg var gravid med Bean har Jonas og jeg holdt børnevenligt nytår. Ingen store (eller mellemst
Se næste indlæg >
Back to reality
Vinden susede bidende koldt på kinder og hænder – selv gennem vanterne – i tidsrummet mellem natmørke og dagslys, da Lillesøster, Bean og jeg trillede op til børnehaven for første gang i næsten 14 dage. Den eneste, der slet ikke frøs nogen steder, var Lillesøster, der lå og sov trygt og lunt i sin barnevognshule og uldfleece-dragt.
Jeg burde have fundet de ekstra varme vintervanter frem til både mig selv og Bean. Could’ve, would’ve, should’ve. De er klar til i morgen.
Vi skal alle lige lande i hverdagen igen. Finde tempoet igen efter en afslappet, rar ferierutine. Dels på grund af sygdom. Mest fordi tiden har ligget udstrakt for os siden 22. december. Sidste år.
Jeg havde mest af alt lyst til at udskyde hverdagen og bare være hjemme med mine to piger, men Bean glædede sig til at komme afsted og fejre fødselsdag med en af vennerne. Hun gik og grublede hele morgenen indtil hun kom på, hvad hun ville give en dreng på 5 år: en blå papirskrone fra en nytårsknallerterne – en prinsekrone, naturligvis. Jeg tror ikke, der er nogen andre børn, der medbringer gaver, når børnehaven er på fødselsdagsudflugt – men jeg elsker at Bean er så betænksom, så selvfølgelig pakkede vi gaven ind og lavede et kort.
Det er i dette år, min barsel slutter. Om knap 5 måneder. Det er dette år, vi skal kime Pladsanvisningen ned, til vi får plads hvor vi vil til Lillesøster. Det er dette år, hverdagen for alvor skal gøres til et godt sted for alle. De næste måneder har vi stadig tid og ro på en anden måde, end når både Jonas og jeg arbejder ude af huset. Jeg hægter mig fast i netop tiden med næb og kløer, for at den ikke skal smuldre mellem hænderne på mig. Der er så meget, jeg gerne vil. Så mange kys og kærtegn, smilende, bløde babykinder og smut i øjnene, frustrerede vræl og fejlslagne forsøg på at få hænder og krop til at makke ret, jeg skal indsnuse. Muligheder for at holde spontane fridage. For at sidde en time en formiddag i sofaen med rod overalt, en friskbrygget kaffe på bordet og et nyt strikkeprojekt mellem hænderne.
Velkommen, 2016.
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Jeps, den ramte også hårdt her. Allerede i går aftes faktisk, for gud, der skal da madpakker til, når man skal i børnehave. Og der var vist nok også noget med en kurv med skiftetøj, der skulle fyldes op. Og hvem afleverer og henter egentlig i morgen?
Håber I kom(mer) godt igennem mandagen, og at Bean havde en god fødselsdagsudflugt.