Weekendmad: Pulled Salmon

At elske

‘Mor? Hvorfor elsker du mig, når jeg er sur?’ spurgte Bean i formiddags, da vi sad i hver vores magelige lænestol hos hendes yndlings-juice-pusher (læs: allestedsnærværende Joe). Hun med en børnevenlig Pick Me Up, jeg med en (velvoksen) latte.

Vi var gået en tur for at få blæst hovedet igennem, give Lillesøster fred til at sove og poste invitationer til navnefest, og endte med en af de gode samtaler, som jeg synes man oftest får, når man er ude på en tur sammen.

‘Fordi uanset om du er glad eller sur, trist, træt eller sjov og vågen, så er du jo Bean. Og ligemeget hvilket humør du og jeg er i – også når vi er sure på hinanden – så elsker jeg dig. Sådan er det, når man er en mor.’, var mit svar. Det tyggede hun lidt på og godtog så.

Bean var straks videre til en vrikkende hoftedans (SE lige mig danse, mor) til muzakken – jeg tænkte lidt videre. Over det dér med at elske. Med forbehold, betingelser og helt betingelsesløst.

bean

De eneste, jeg elsker helt og aldeles uden forbehold, er mine børn. Sådan er det bare. I alle andre menneskelige relationer kan jeg tænke mig frem til deal breakers – noget, der vil kunne få mig til at forandre eller bryde forholdet. Det gælder også for mit og vores parforhold. Det er kærlighed, javist, og meget af det – men det er også den slags kærlighed, der kræver arbejde. Kræver en kontinuerlig indsats og vilje til at ville hinanden.

Jonas og jeg har snart været kæreste i 7 år. Det er alligevel noget. Vi har begge udviklet os en del i de år, og vi har heldigvis været enige om, hvilket retning, vi skulle gå i. I går var mine forældre på besøg og passede pigerne, så vi for første gang i næsten 1,5 år (!) kunne komme på en rigtig date. Det var en time, og Lillesøster blev puttet inden vi gik, men hold nu op, det var dejligt. Bare at sidde på en restaurant, spise god mad og tale sammen uden at skulle have øjne på babyalarmer eller inddrage videnbegærlige tre-årige i samtalen.

Halvandet år er lang tid. Naturligvis er der en periode, hvor babyer er for små til at de kan efterlades hos andre. Før fødslen burde vi have haft masser af muligheder, men der var andre forhold, der gjorde sig gældende. Overskuddet skal også være der, og særligt for Jonas’ vedkommende var der intet at give af udover til arbejde og børn i foråret sidste år.

Det er ikke kritisk og har ikke været kritisk, heldigvis, for vi er begge enige om, at vi har lyst til at holde ved hinanden til vores dages ende. Men der skal ikke gå halvandet år igen. Kærestetiden skal også prioriteres – for alles skyld. Jeg ved, at nogle kan mini-date mens børnene er der også. Det er vi ikke gode til. Vi skal helst være alene sammen og have tid og ro til de gode samtaler. Det kan man selvsagt ikke få hver uge med to børn, men det er en udfordring, vi skal have løst – at date jævnligt er sundt for vores voksen-forhold, og det smitter af på familie-forholdet.

Hvordan gør I plads til kærligheden i hverdagen? Udover stjålne kys i forbifarten på vej til puslepladsen eller et kram ved kogepladerne?

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

3 kommentarer

  • Et lille kys her og der. Og så griner vi sammen hver dag. Det er der ikke meget romantik over, men det minder mig om min kæreste er skide sjov, og det er blandt andet det jeg elsker rigtig meget ved ham 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Vi hjemme -dater næsten hver weekend. Enten fredag eller lørdag aften, som det nu passer. Det vil sige at vores piger bliver spist af og puttet og så står den på voksenhygge med enten takeout eller en god bøf, vin, stearinlys, bland selv slik og en film. Uden telefoner og tablets, men naturligvis stadig med babyalarmen. Det er ikke altid at det blir til de lange, dybe samtaler. Men vi hygger og putter og ser hinanden i øjnene og holder i hånd. Det er rart.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lina

    Vi er virkelig gode til at lade mormor og morfar passe – også ind imellem med overnatning. Jeg har dårlig samvittighed hver eneste gang (inden vi afleverer eller overleverer), men vi er altid helt høje af overskud og en endnu stærkere fornemmelse af nærhed og intimitet, når vi henter igen. Det kan virkelig anbefales… selvom det selvfølgelig er alle de små ting i hverdagen, som gør forskellen. Hvis vi er heldige, og der er ro i lejren allerede ved 19-tiden, holder vi tit serie-aftner. Dét føles date-agtigt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekendmad: Pulled Salmon