At elske

‘Mor? Hvorfor elsker du mig, når jeg er sur?’ spurgte Bean i formiddags, da vi sad i hver vores magelige lænestol hos hendes yndlings-juice-pusher (læs: allestedsnærværende Joe). Hun med en børnevenlig Pick Me Up, jeg med en (velvoksen) latte.

Vi var gået en tur for at få blæst hovedet igennem, give Lillesøster fred til at sove og poste invitationer til navnefest, og endte med en af de gode samtaler, som jeg synes man oftest får, når man er ude på en tur sammen.

‘Fordi uanset om du er glad eller sur, trist, træt eller sjov og vågen, så er du jo Bean. Og ligemeget hvilket humør du og jeg er i – også når vi er sure på hinanden – så elsker jeg dig. Sådan er det, når man er en mor.’, var mit svar. Det tyggede hun lidt på og godtog så.

Bean var straks videre til en vrikkende hoftedans (SE lige mig danse, mor) til muzakken – jeg tænkte lidt videre. Over det dér med at elske. Med forbehold, betingelser og helt betingelsesløst.

bean

De eneste, jeg elsker helt og aldeles uden forbehold, er mine børn. Sådan er det bare. I alle andre menneskelige relationer kan jeg tænke mig frem til deal breakers – noget, der vil kunne få mig til at forandre eller bryde forholdet. Det gælder også for mit og vores parforhold. Det er kærlighed, javist, og meget af det – men det er også den slags kærlighed, der kræver arbejde. Kræver en kontinuerlig indsats og vilje til at ville hinanden.

Jonas og jeg har snart været kæreste i 7 år. Det er alligevel noget. Vi har begge udviklet os en del i de år, og vi har heldigvis været enige om, hvilket retning, vi skulle gå i. I går var mine forældre på besøg og passede pigerne, så vi for første gang i næsten 1,5 år (!) kunne komme på en rigtig date. Det var en time, og Lillesøster blev puttet inden vi gik, men hold nu op, det var dejligt. Bare at sidde på en restaurant, spise god mad og tale sammen uden at skulle have øjne på babyalarmer eller inddrage videnbegærlige tre-årige i samtalen.

Halvandet år er lang tid. Naturligvis er der en periode, hvor babyer er for små til at de kan efterlades hos andre. Før fødslen burde vi have haft masser af muligheder, men der var andre forhold, der gjorde sig gældende. Overskuddet skal også være der, og særligt for Jonas’ vedkommende var der intet at give af udover til arbejde og børn i foråret sidste år.

Det er ikke kritisk og har ikke været kritisk, heldigvis, for vi er begge enige om, at vi har lyst til at holde ved hinanden til vores dages ende. Men der skal ikke gå halvandet år igen. Kærestetiden skal også prioriteres – for alles skyld. Jeg ved, at nogle kan mini-date mens børnene er der også. Det er vi ikke gode til. Vi skal helst være alene sammen og have tid og ro til de gode samtaler. Det kan man selvsagt ikke få hver uge med to børn, men det er en udfordring, vi skal have løst – at date jævnligt er sundt for vores voksen-forhold, og det smitter af på familie-forholdet.

Hvordan gør I plads til kærligheden i hverdagen? Udover stjålne kys i forbifarten på vej til puslepladsen eller et kram ved kogepladerne?

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Weekendmad: Pulled Salmon

Et lille hurtigt fredagstip til jer, der savner lidt inspiration til aftensmaden. Herhjemme ender vi i al fald tit med at køre de samme 10 retter i rundkreds. De er gode, det er praktisk og let at overskue, men det bliver ærligt talt også lidt kedeligt i længden.

I sidste uge dukkede et bud op ved døren med et dinner kit til et anderledes måltid. Santa Maria har startet en kampagne, der hedder No More Boring Meals og deler ud af forskellige opskrifter. Normalt kommer den slags ikke på bloggen, men vi syntes faktisk, at opskriften på fiske-tacos var så lækker, at den fortjener at blive delt. Måske som inspiration til weekenden?

Vi købte laksen hos en god fiskeafdeling i et supermarked, og jeg vil varmt anbefale at bruge fiskehandleren eller fiskeafdelingen – det ER bare lækrere end de små, gnallede fisk, der er vakuumpakket i køledisken.

Foodie: pulled salmon

Pulled Salmon (4 portioner)

600-800 g lakseside med skind på (alternativt laksebøffer)
1 pose Santa Maria Fajita Spice Mix

Tilbehør
1 pose Nacho chips
1 glas Santa Maria Pineapple Salsa
1 bundt frisk, hakket koriander (et kæmpe bundt, hvis du spørger mig. Jeg ELSKER koriander)
1 lime, skåret i både

Laksen krydres med krydderiblandingen og pakkes i aluminiumsfolie. Lægges på grillen eller steges i ovnen ved relativ lav varme (ca. 150 grader) Laksen skal have en kernetemperatur på omkring 68-71 grader. (Red.: vi stegte på en lidt højere varme, eftersom det andet tog for lang tid for sultne 3-årige og utålmodige babyer)

Tag fisken ud og ‘riv’ kødet fra hinanden med en gaffel.

Drys med koriander og server med nacho chips, ananassalsa og frisk lime.

Mums! Det er top-hyggelig fingermad for hele familien. Lillesøster smagte laks, Bean kastede sig over chips og fisk (‘Men ikke det dér grønne, mor. Det lugter!’) og Jonas og jeg var vilde med det hele. Ananassalsaen var faktisk rigtig god, og selvom Jonas havde købt både tortillas, avocado og lavet salat også, var det rigeligt mad med laks og nachos.

 

(OBS: Santa Maria sendte opskrift og produkter (minus laks), men der var ingen forudgående aftale om reklame. Det er på eget initiativ, jeg deler – og derfor er dette indlæg ikke markeret som en annonce, som jeg ellers altid gør, når der forelægger en aftale mellem mig og et givet brand/produkt.)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Tak.

På det seneste er der dryppet kommentarer ind fra en del af jer, der er lidt anderledes end de plejer. Det er ikke kommentarer, der knytter sig til bestemte indlæg eller temaer. De handler om mig. Og om bloggen.

Jeg læser hver eneste kommentar, jeg modtager. Også selvom jeg måske ikke altid får svaret. Jeg bliver oprigtigt glad, hver eneste gang en af jer bruger tid på at give feedback på det, der kommer herfra. Både når det er virtuelle krammere, når det hele er svært (og det er I altså virkeligt gode til!), når det er gode råd og erfaringer og når det er konstruktiv kritik og I er uenige (fordi det får mig til at gennemtænke og blive endnu skarpere på mine valg).

De kommentarer, der er kommet ind på det seneste? De varmer helt ind i hjertet og gør mig både stolt og taknemmelig. De er forskellige og fra forskellige kvinder, men deres budskab er nogenlunde som disse ord fra Lina.

Kære Stine. Jeg vil blot benytte lejligheden til at sige dig et stort tak for en i særhed hjertevarm, inspirerende og ikke mindst virkelig velskrevet blog.
Vi er en familie på tre med en lille ny søster eller bror på vej, og jeg glæder mig endnu mere, til vi skal være fire, når jeg læser indlæg på din blog. Tak fordi du deler ud af både det gode og det svære. Dine ord og tanker er altid læseværdige, og det er fedt at kunne logge ind fra tid til anden og (i en travl hverdag) blive mindet om alt det smukke ved at være en børnefamilie.

Tusind tak for jer. Fordi I læser med, og fordi I er med til at give mening til bloggen.Det giver mig blod på tanden og lyst til at gøre Østfronten endnu skarpere og tydeligere defineret. Det er så dejligt at vide, mine tanker, udfordringer og overvejelser ikke kun er meningsfulde for mig, men for andre også. Gang på gang fortæller I, at det er dejligt med en stemme, der taler om det skønne, det svære og alt det ind imellem. Om moderskabet, især. Og at det er en stemme, I kan spejle jer i og som også giver mening i jeres liv ude på den anden side af skærmen.

 photo _Q5I5529_zpsvifalbif.jpg
^^Photoshoot fra Palmehuset i Botanisk Have forleden. Halskæderne er gamle, bluse fra Soya Concept (gave), Magnetic øreringe fra Jane Kønig (gave), briller fra Foof.

Tak.

Stine

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Tigeren, der blev glemt

Helt oprigtigt, så synes jeg det er piece of cake at være på barsel denne gang. Jeg elskede barslen med Bean, men det var benhårdt arbejde. Lillesøster har et roligt gemyt, og hun er så nem at aflæse. Hun siger til og fra og er helt tydelig omkring sine behov. I al fald for mig, der er sammen med hende i stort set alle hendes vågne stunder. Og sovende, for den sags skyld. Hun er markant lettere at få til at sove end hendes søster nogensinde var, hun sover bedre generelt og hun er som regel i festligt humør.

Derfor er det også vældigt overraskende, når hun en sjælden gang imellem er ked af det eller urolig ‘uden grund’. Sådan et lidt vekslende humør har vi haft on-off den sidste uges tid, og jeg har hele tiden tænkt, at det nok hang sammen med en gryende bevidsthed om at jeg kan ‘forsvinde’ fra hende. For at læse lidt mere om det, slog vi op i vores godt gennemlæste eksemplar af Vidunderlige Uger (som virkelig reddede min mentale sundhed med Bean), og opdagede at vi faktisk var ved at have overstået et decideret tigerspring. Det siger ikke så lidt om a) at vi er andengangsforældre, der generelt tager det roligt og ikke har helt så meget tid til at være på forkant med alting og b) at Lillesøster virkelig ikke er vanskelig at have med at gøre. Selv i et tigerspring.

Hun kræver lidt mere opmærksomhed, lidt mere nærhed og lidt mere mad. Hun sover kortere lure og er lidt knotten af og til i løbet af en dag. Men hun er stadig lækker og lattermild og nem at trøste og at aktivere. Især hvis Bean er til stede. Den sjoveste leg, Lillesøster kender, er, når de to hopper sammen i sengen (Lillesøster selvsagt med vores hjælp). Hun ler og ler og sprutter af ren babylykke og Bean griner med. At høre de to piger le sammen er muligvis en af de herligste lyde i verden. Tiger eller ej.

 photo DSC_0028_zpshmrdcdrb.jpg
 photo DSC_0008_zpseaf1kgu4.jpg
^^Min søde lille tiger. I arvet mormorstrik og bløde sweatbukser i økologisk bomuld fra Ellos (gave). Den matchende sweatshirt er så sød og findes HER. Begge dele er på tilbud lige nu.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Fire alen merino… [Roots & Wings]

[ANNONCE]

Kender I det, at man af og til møder nogen, der i den grad brænder igennem? Et menneske, der er så passioneret, at man ikke kan undgå at blive smittet med begejstring. Sådan en kvinde er Stine, der står bag mærket Roots&Wings og producerer økologisk baby- og børnetøj i den blødeste merinould fra New Zealandske får.

Historien bag brandet og vejen fra får til krop er fantastisk – det er nøje udvalgte, fritgående, økologiske får, der bliver nænsomt klippet og hvis uld produceres og syes til lækre basisvarer på lokale værksteder.

Derfor har jeg ventet lidt med at skrive om Roots&Wings indtil vi selv for alvor har haft tid til at afprøve tøjet og se om det virkelig er så lækkert. Bare så jeg ikke lod begejstringen løbe alt for meget af med mig. Og helt ærligt? Det er det.

 photo DSC_0034_zpsbyknfncy.jpg

Merino-kvaliteten er uden sammenligning og hands down det lækreste og blødeste, jeg nogensinde har givet mine børn på. Det er finere og tyndere end almindeligt uld, men holder faktisk bedre på varmen og sikrer dem en god kernetemperatur. Det kan vaskes på 40 grader og tørretumbles (!) Det var med en vis bæven, jeg første gang smed Beans lækre undertrøje og Lillesøsters bukser i maskinen, men de holder form og facon og blødhed.

Det er dyre sager. Sådan må det nødvendigvis være, når det er en lille, gennemøkologisk produktion, hvor der ikke er gået på nogensomhelst kompromiser. Til gengæld er tøjet udover at være ualmindeligt lækkert også fleksibelt i størrelserne – det er skønt strækbart, så det holder et par størrelser til de mindste. Jeg kan i al fald kun anbefale tøjet – og bare en enkelt style i garderoben kommer man langt med. Jeg har allerede mentalt sat natdragten på Lillesøsters ønskeliste til den kommende navngivning.

 photo DSC_0030_zpsinqhkjsu.jpg
^^Hormonerne løber altså lidt af med mig ved sloganet Roots to grow – wings to fly. Det er nemlig præcis det, børn behøver. Sikker grounding og troen på sig selv og dermed mulighederne for at udnytte deres fantastiske potentialer.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Older posts