• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
20% på LED-lys

Trætte mænd, syge børn og nytårsmenuen

[ANNONCE]

I går, hvor jeg var alene hjemme med en urolig og pyldret baby og en sløj tre-årig, mens Jonas føjtede omkring til ikke mindre end to julefrokoster (!), havde jeg et par blogindlæg i hovedet. Noget om fair arbejdsfordeling, for eksempel. Nogle tanker har imidlertid bedst af ikke at blive skrevet ned, så da jeg endelig havde fået Lillesøster til at gå kold sent i går aftes, satte jeg mig med strikkepindene i stedet for Mac’en.

I dag er Bean helt frisk. Det er mere, end hvad man kan sige om Jonas, så de to er taget på McD for at spise frokost og komme op i gear.

I mellemtiden hviler jeg hovedet og ørerne og savler over vores nytårsmenu. De sidste 3 år har vi fået mad udefra til nytår, og jeg er kæmpe fan af det koncept. Ikke mindst med de mange, lækre muligheder, der er. Det er skønt at kunne slippe for at stå i køkkenet hele dagen, når man har småbørn – men stadig kunne sætte sig til voksenbordet og spise restaurant-værdige anretninger.

I år bliver en low key nytårsaften sådan på fest og farver-niveau, og det passer mig ganske glimrende. Babyer på 5 måneder har bedst af rolige omgivelser. Det har deres mødre også. I al fald denne mor. Når det er sagt, så synes jeg godt, man må gøre lidt ekstra ud af årets sidste aften, så da jeg fik mulighed for at anmelde Restaurant KöDs nytårsmenu, sprang jeg til med det samme. KöD plejer nemlig at lære svært god mad. Da vi skal fejre nytåret med et par rigtige madhoveder, kan jeg kun forestille mig, det bliver en succes. Der er fotovejledning og ‘brugsanvisning’ med, så det hele kommer til at se ‘rigtigt’ ud.

 photo nytarudaf_zpsnpbrt7gv.jpg

KöDs nytårsmenu består af fire retter til 375 kr pr. kuvert, og hvis man ikke selv kan hente maden hos KöD i Admiralgade nytårsaftens dag, så kan man også få bragt maden ud i termokasser med posten. Dét er smart!

Læs nærmere – og bestil maden til din egen nytårsfest – HER

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

2 kommentarer

  • Lonnie

    Det ville da nok også have bedre effekt, om du sagde det til barnefaderen, i stedet for at skrive blogindlæg om det, hvis du er utilfreds med arbejdsfordelingen i hjemmet. Jeg skriver ikke dette for at lyde hoven, men jeg har lagt mærke til det i en del af dine indlæg. At du hinter om, at du er utilfreds med tingenes tilstand, men at du alligevel ikke vil udlevere nogen. Måske var det i den virkelige verden, du skulle banke i bordet? Sagt i den bedste mening fra en mor til 2, der også måtte forklare faren med lidt større bogstaver, hvad resten af familien led af afsavn, hver gang han skulle fjolle rundt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      – og forstået i den bedste mening også 🙂 Jonas godkender alt, der kommer på bloggen, så det er bestemt ikke fordi jeg ‘kun’ taler om frustrationer her i den virtuelle verden. Det er en balance, for jeg får også en gladere mand, når han kommer ud for sig selv. Det er bare hvornår og hvor meget, der kan være lidt svært at nå til enighed om.

      Respekt til dig – og barnefader – for at have talt jer frem til det, der fungerer hos jer.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20% på LED-lys