Hjemmelavede julegaver og noget om (næste)kærlighed

Taknemmelighed

Pigerne sover. Vi voksne er mætte og nærmest lykkelige. Fulde af juleglæde, andesteg fra i går og julefrokost-retter fra i dag og ikke mindst kærlighed til vores elskede børn. Lillesøster har taget al virakken omkring sin første jul uden for maven med ophøjet ro (og et par ekstralange lure. Selvom vi har været en sluttet kreds, så er det hårdt at fejre jul og danse om juletræ og blive dikket og nusset af sin mormor, morfar og moster, når man er 5 måneder gammel)

Bean har glædet sig og glædet sig og GLÆDET sig. Selvom hun var sløj igår og pludselig blev rigtig skidt tilpas i dag, så havde hun den dejligste julefest med de mennesker, hun elsker allerhøjest. Hun havde næsten ingen appetit, men hun sad med ved bordet så længe hun gad, og ventede dernæst tålmodigt på at vi voksne skulle spise færdig inden det var tid til juletræ og gaver. Hun gik op i gaveuddelingen med liv og sjæl og dikterede rækkefølgen for åbning af gaverne med iver og spænding. Hun kunne næsten ikke være i sig selv af stolthed, da vi åbnede gaverne fra hende, fremstillet i børnehaven og holdt hemmelige i en hel måned.

Hun glædede sig over sine egne gaver – ‘Jeg har haft en dejlig jul. Og jeg er meget glad for mine gaver, mor. ‘Klæj-mobil’ og en masse ‘boger’, har jeg fået.’  som hun fortalte, inden hun faldt i søvn. Men hun glædede sig også på vores andres vegne og undede alle at få og beundre deres gaver, inden vi gik videre til næste. Det bliver jeg glad og stolt over. Bean under andre det godt – hun er generøs og empatisk. Over for sine nærmeste og over for fremmede.

Og så var det den, der hjemmelavede gave…

Kan I huske, hvordan det var at få bløde pakker, da I var børn? Det var ikke dem, man længtes mest efter, vel? Da Bean åbnede gaven med den sweater, jeg har brugt næsten halvanden måned på at strikke, sagde hun ikke et ord. I stedet tog hun den på med det samme. Så hurtigt hun kunne. Imens blev jeg helt stum af lykke og fik fugtige øjne. Taknemmelighed. Fra hende til mig. Fra mig til hende. Taknemmelighed og al den kærlighed, som et hjerte overhovedet kan rumme.

Det har været en rolig, varm jul. Lige præcis som jeg kunne ønske.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavede julegaver og noget om (næste)kærlighed