Noget om fædre og babyer

Udover amningen er der i princippet ikke noget, mødre kan, som fædre ikke kan. Men ofte er det mor, der, nok i kraft af barslen, står for langt det meste baby-pleje. Herhjemme er det også mig, der har de fleste af Lillesøsters timer.

Vi er dog ret opmærksomme på, at jeg ikke hverken får eller tager monopol, og selvom det særligt i starten var nødvendigt at jeg var meget ‘på’ Lillesøster, så er hun nu så stor, at Jonas sagtens kan være alene med hende i et par timer. Så længe hun er spist godt af forinden, vel og mærke.

I formiddags var Bean og jeg et smut forbi dygtige Dorte, så jeg kunne få klippet lokkerne (og manner, der røg meget af!). Imens fik Jonas og Lillesøster 1:1 tid. Det hygger de sig meget med, og det er ro og tid, der styrker det bånd, de to har. Det skal der investeres i, specielt med ammebørn, der jo har en naturlig tæt kontakt til mælkebarens indehaver.

Jeg stoler ubetinget på Jonas, og derfor har jeg ingen skrupler over at lade ham have ansvaret for børnene. Naturligvis! Så kan det godt være, at vi ikke gør tingene på samme måde, og at Lillesøster ikke kommer ud af nattøjet, men herregud. Det betyder jo ingenting.

Der skete et kæmpe skift i relationen mellem Jonas og Bean, da han var på barsel med hende. Det var dér, de to for alvor fandt hinanden og derfor skal han naturligvis også have barsel med Lillesøster (selvom jeg helt egoistisk sagtens ville kunne bruge hele barselsperioden selv) Den relation betyder, at Bean ligeså ofte går til Jonas som til mig, hvis hun har brug for en krammer eller for hjælp. Det er bl.a. derfor jeg er fortaler for øremærket og lov-sikret barsel til fædre. Eksempelvis 8 uger i forlængelse af den ordinære barsel, som kun kan indløses, hvis det er far (eller partner), der tager dem.

Det er (lidt for) let at blive eksperten som barslende mor. At overrule alle beslutninger eller udstede diktat om, hvordan noget partout skal gøres. Det er bare ikke særligt fordrende for far-selvtilliden og lysten til at tage ved og tage over.

Fædre skal på banen og insistere på at gøre tingene på deres måde – de skal byde ind og tage over i stedet for at vente på at nogen lægger babyen i deres arme. Det synes jeg i al fald, for en tilstedeværende, nærværende, hands-on far er sexet. Helt ærligt – der er ingen “rigtige” måder at holde orden på puslebordet på, og selvom jeg personligt synes, der er noget, det er optimalt, så kan det sagtens være noget andet, der fungerer bedst for Jonas.

Hvordan fordeler I barslen hos jer? Og tænker I mon over, hvordan og hvor meget far skal på banen?

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram