Livsløgne

‘Hvordan når du det hele?’ 

Det spørgsmål får jeg af og til her på bloggen. Set udefra kan jeg måske godt forstå, at det virker helt vildt at nå husholdning, familieliv, baby og treårig, events, blog og strikning med 24 timer i døgnet.

Svaret er: det gør jeg ikke. Jeg når aldrig det hele. Der er altid hængepartier. Rodede hjørner i hjemmet, en lidt vel fyldt vasketøjskurv, uanstændigt fedtet hår, indlæg der aldrig når bloggen, billeder jeg ikke får taget… Og. Så. Videre. Lige i øjeblikket er det især parforholdet, der er sat lidt ud til siden. Sådan er det nok for de fleste, når en baby kommer til. Vi ved, der bliver plads til date nights igen om nogle måneder.

^^En lidt skeptisk (men frygteligt dejlig) Lillesøster, der lige er rykket op i str. 68. Og jo. Vi burde snart få vasket sofabetrækket. 

Jeg når det, jeg prioriterer at nå. Det er bl.a. at få redt sengen og ryddet op hver dag. Ikke sådan ‘alt ligger på dets rette plads’ (fordi jeg bor sammen med et par rodehoveder, og har trods alt også andet at lave), men ‘jeg kan holde ud at være her’. Jeg prioriterer 1:1 tid med Lillesøster (og med Bean), men jeg ordner altså også vasketøj, opvask og andre huslige pligter når pigerne er vågne. Når de sover har jeg også brug for at kunne slappe af. Og jeg tror heller ikke, det er dårligt for dem at opleve, hvad det indebærer at få hverdagen til at hænge sammen.

Jeg er ikke ‘på’ Lillesøster 100% hver eneste vågne time hun har. Af og til får hun lov at ligge selv og dimse med legestativet eller noget legetøj, mens jeg ordner andre ting eller leger med Bean. De små pauser fra min indblanding giver hende mulighed for at øve sin motorik og træne præcis det hun selv gider lige nu. Når hun kalder, så kommer jeg.

Det hjælper, at Lillesøster er markant lettere at få til at falde i søvn og at hun stadig gerne sover i slyngevuggen. Det frigiver enormt meget tid og energi til mig. Som jeg kan bruge på noget, der giver mig overskud. Eksempelvis bloggen eller et strikkeprojekt. Det hjælper også, at jeg er på barsel. Selvom jeg i bogstaveligste forstand er ‘på’ og skal være til rådighed døgnet rundt, så giver det mig stadig nogle timer hver dag uden egentlige planer.

Det hjælper også, at Jonas som regel står for indkøb og madlavning – og at vi har rengøringshjælp.

Pointen? Den kan jeg ikke huske efter et par dage helt uden pauser. Bean har været hjemme både onsdag og torsdag – og jeg er helt baldret i hovedet af at gå på æggeskaller for at undgå konflikter left, right and center.

God weekend!