It's not a dress

Hjemmelavede julegaver og noget om (næste)kærlighed

Jeg elsker jul. Det har jeg gjort så længe, jeg kan huske. Og selvom jeg elsker at modtage gaver, så er jeg med årene blevet mindst lige så glad for at give dem. At finde netop den rigtige ting, som modtageren slet ikke vidste, han lige manglede.

Jeg holder mig sjældent til ønskelister, men forsøger i stedet at være opmærksom på mine kære. Derfor er flere af dette års gaver fra min hånd enten hjemmelavede eller unika – forskellige former for kunsthåndværk med særlig betydning. Jeg håber, de bliver vel modtaget, for det er ikke lige sådan at bytte eksempelvis den sweater, jeg har strikket til Bean.

Det holdt hårdt, men den blev færdig og jeg har ikke tal på alle de timer og alt det hjerteblod, der er lagt i den. Jeg er selv ret stolt af resultatet af mit største projekt til dato. Det har været et kæmpe (!) arbejde. Mønsterstrik på pind 3 er… tålmodighedskrævende. To say the least. Specielt når man ikke er verdens hurtigste strikker. Den er skøn og blød og lækker og lun i Drops 100% Alpakka. Jeg glæder mig sådan til at se, hvad Bean siger til resultatet. Og til at høre min erfarne strikke-mors dom også.

 photo DSC_0008_zpstlgrsn3h.jpg
 photo DSC_0012_zpsjotlazp9.jpg
 photo DSC_0003_zpsmuxiehxb.jpg
 photo DSC_0001_zpsn81iirgo.jpg
 photo DSC_0007_zpsgapzbacp.jpg
^^Sweateren er designet af Mads Nørgaard, der har givet knithouse.dk tilladelse til at sælge mønsteret til piger, drenge og kvinder, fordi ALT overskud går til velgørenhed. Det kan du læse meget mere om HER

Apropos glæden ved at give, så var Bean og jeg til familie-julegudstjeneste i går aftes, mens Jonas og Lillesøster tog en lur herhjemme. Igennem hele måneden har vores lokale kirke samlet legetøj ind til børn i alle aldre og af begge køn. Efter at have sunget, danset og talt om hvorfor vi hænger hjerter, engle og stjerner på juletræet, så hjalp vi alle med at bære gaverne ned i en ventende bil, som kørte afsted mod Sigerslev Asylcenter så alle flygtningebørn kan få en julegave i dag. Det gjorde mig glad.

Jeg er så ked af og flov over den retorik, der er om flygtninge i Danmark. At det handler om at trampe på mennesker, der i forvejen ligger ned. At man synes det er ok at stjæle fra mennesker i nød. Uanset om det sker ved grænsen eller ved en gennemgang af de ejendele, der er lykkedes at holde fast i hele vejen fra Syrien. For nej. Flygtninge flygter ikke for sjov, de er ikke på jagt efter velfærdsgoder. De skal ikke sammenlignes med kontanthjælpsmodtagere. For modsat flygtninge har kontanthjælpsmodtagere ret og lov til at finde et arbejde, til at flytte, til at leve et frit liv uden for en lejr. Vi glemmer, at vi alle er mennesker, og den umenneskeliggørende retorik vækker mindelser om nogle af de dystreste kapitler i menneskehedens historie. Jeg håber sådan, at det nye år byder på en opstand og modstand i befolkningen – imod hadet og frygten og de alt, alt for små sko, som alt, alt for mange går i. At vi er masser af danskere, der kan stå sammen om at have åbne arme og varme hjerter og skabe trygge rammer for de mennesker, der har allermest brug for det. Hvis julen handler om noget med mere substans end andesteg og brun sauce (og sukkerkogte cox oranger med ribsgele), så er det netop næstekærligheden og anstændigheden og at hjælpe hinanden.

Rigtig glædelig jul <3

PS: Jeg har godt læst alle jeres reflekterede, gode kommentarer om fædre og barsel. Jeg har ikke haft tid til at svare, men jeg skriver mere om det en anden gang, for det er et vanvittigt spændende emne.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

It's not a dress