Traditioner

Forskelle på at blive mor første og anden gang

Der er så mange statusser, der kan gøres her på årets sidste dage. Mest læste, mest likede eller kommenterede indlæg – status på ens egen livsudvikling, samfundet – både det nationale og globale. Jeg vælger at holde mig i navlehøjde, for de sidste knap 5,5 måned har lært mig en masse om at være mor, som jeg ikke vidste før. Og så tænker jeg at lave et indlæg om mine og jeres ‘favoritter’ til i morgen 🙂

Der har for mig været stor forskel på at blive mor for første og for anden gang. Ikke kun fordi de to pigebørn er væsensforskellige, men fordi jeg selv har rykket mig en hel del. (Det var I faktisk også en del, der læste og talte med om HER) Jeg vil vove den påstand, at jeg er blevet en bedre mor. Ikke fordi jeg var dårlig før – slet ikke! -men jeg har fundet mig selv meget mere i moderskabet og de lektier, jeg har lært af Bean, har jeg kunnet give videre til Lillesøster.

 photo DSC_0075_zpslknxbtau.jpg

Hvordan kunne vi nogensinde synes, det var presset at skulle ud ad døren med kun en mini-me på matriklen?
Helt ærligt? To voksne til et barn – den fordeling burde vitterlig ikke kunne skabe sved på panden. Nu? Nu kan vi få et barn klar med hænderne bundet på ryggen. Jeg synes faktisk, vi har fået større overblik og større ro, efter vi har fået to børn. Jeg er også helt afklaret med at mine (basale) behov af og til kommer i første række. Det betyder, at Lillesøster og Bean altså må vente, hvis jeg skal på toilettet, have noget at drikke eller spise. Det hænger nok også sammen med at jeg og vi er blevet mere tydelige omkring vores grænser som forældre. Det giver klare linjer for alle, og gør det meget lettere at agere i det liv, vi alle skal dele.

Er det normalt?
Der blev Googlet her, der og allevegne, hver gang Bean var mere ked, mere vågen og mere eller mindre nogetsomhelst, da hun var baby. Vi prøvede forskellige teknikker, teorier og modeller af for at få hende til at græde mindre og sove mere. Intet hjalp. Nu hviler vi meget mere i os selv og troen på, at vi er eksperterne. Ikke Google, ikke netsundhedsplejersker. Det er os – og i sagens natur især mig – der ved allermest om Lillesøster. Om hvad der er hendes normal og om hun trives som hun skal. (Det gør hun) Det gælder for alle, tror jeg. Med mindre der er helt specifikke sundhedsudfordringer, så er forældrene dem, der skal lytte til og agere ud fra egen intuition.

Ro på!
Jeg tager det markant mere roligt med Lillesøster. Det er nok kombinationen af hendes mere rolige natur og min egen ro, der tilsammen giver en noget mere fredelig babytid. Hun får ro og jeg får fred. Det er faktisk stadig Bean, der er den største udfordring her i huset. Siden hun blev tre år gammel, har hun har haft fuld skrald på selvstændigheden!

To børn er to gange så hårdt. 
Da jeg var gravid, hørte vi fra vores omgangskreds, at det er VILDT hårdt at have to børn. At der aldrig er fred eller tid til en- eller tosomhed. Det synes jeg ikke passer. Jeg synes ikke, at to børn er dobbelt så hårdt. Jeg synes faktisk ikke det er hårdt at have børn. Udfordrende? Til tider, ja! Lærerigt? Hele tiden. Vidunderligt? Ja. For pokker! Skræmmende? Ja, i den forstand, at der nu er to mennesker jeg uden at tøve ville give mit eget liv for. To mennesker, jeg elsker højere end jeg anede, man kunne elske. To mennesker, det er mit og Jonas’ ansvar at give en god, tryg og kærlig opvækst, så de senere kan få et godt voksenliv og bidrage på en positiv måde til vores samfund.

De gange, jeg har været presset i forhold til at skulle tage vare på både Bean og Lillesøster er, når jeg har været alene med dem og deres behov har divergeret. Når en af den har været overladt til sig selv, fordi den anden ganske enkelt havde mere brug for mig. Eller her i julen, og ammede Lillesøster i stuen, mens Bean græd af smerte og træthed af mellemørebetændelsen i soveværelset. Jonas var ved hende, men åh, moderhjertet kan næsten ikke bære det. Og selvom Bean i den grad kan bekrige mig, så er det stadigvæk min tryghed og nærhed, hun har allermest brug for, når hun er syg.

Alt i alt, er jeg kæmpe fan af at have to børn. Jeg er blevet et bedre menneske; mere tydelig og mere sikker på mig selv; mere rummelig og bedre til at sige pyt, når noget ikke går som det skal. Jeg har været nødt til at smide idealer og forestillinger om det perfekte i skraldespanden og har i stedet lært at elske hverdagen og virkeligheden. Jeg skal være et forbillede for mine piger – herunder også i forhold til kropsaccept. Det øvede jeg mig bl.a. på i foråret, da jeg gik catwalk med hvide bomuldstrusser og en rund mave.

Og så skal jeg ikke kunne udelukke, der kommer endnu en baby om et par år. Der er vist ingen af os, der føler, vi er helt færdige med den slags 😉

3 kommentarer

  • Julie E.

    Helt enig. Når folk spørger, om det ikke er vildt hårdt at have to børn (2,4 år og 4 mdr.), så svarer jeg, at jeg synes, det er lettere at være nybagt mor til to end til en. Årsagerne er nogenlunde samme, som du nævner ovenfor, man er mere effektiv, man tænker længere frem for at få tingene til at glide, man er vant til, at ens egne behov kommer i anden række – men også hvilke af ens egne behov, man gerne må opfylde, mens der er et barn, der venter. Derfor er det lettere at komme ud af døren og generelt igennem dagen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lina

    Kære Stine. Jeg vil blot benytte lejligheden til at sige dig et stort tak for en i særhed hjertevarm, inspirerende og ikke mindst virkelig velskrevet blog.
    Vi er en familie på tre med en lille ny søster eller bror på vej, og jeg glæder mig endnu mere, til vi skal være fire, når jeg læser indlæg på din blog. Tak fordi du deler ud af både det gode og det svære. Dine ord og tanker er altid læseværdige, og det er fedt at kunne logge ind fra tid til anden og (i en travl hverdag) blive mindet om alt det smukke ved at være en børnefamilie.
    Kh Lina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Stort tillykke med den kommende lillebror eller -søster. Og tusind, tusind tak for de dejlige ord. Det gør mig både stolt og taknemmelig. Så tak, fordi du tager dig tid til at skrive.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Traditioner