Mortensaften og øv-dage

Vinterfavoritter til baby og børnehavebarnet

Vintertiden nærmer sig. Det er der ingen tvivl om, selvom det sene efterår har vist sig ret mildt indtil videre. Bean er hoppet i vinterstøvlerne og der går ikke længe, før vi skifter termodragten ud med en regulær vinterdragt.

Lillesøster bliver puttet i liften og barnevognen med et blødt uldtæppe og lun uldfleecedragt – måske opgraderer vi med en babysovepose, hvis det bliver rigtig koldt, men indtil videre er hun meget lun og tilpas i sit vintergear. Jeg gider ikke Voksi-poser. Vi havde en til Bean, men jeg synes ærligt talt de er for bøvlede med alle snorene. Så vil jeg hellere have en enklere løsning som en sove- eller kørepose.
vinterfavorit baby

Uldfleecedragten fra Engel er smeltende blød – vi har den råhvide udgave til Lillesøster, men den grå er også virkeligt lækker (og nok egentlig mere praktisk!) Den har praktiske omslag på både hænder og fødder, så vanter og futter, der kan mosles af, bliver unødvendige. Lillesøster lader til at elske den og som sagt holder den hende veltempereret. Hun ligner en lille isbjørneunge i den – det er slet ikke til at stå for. Selvom dragten har hætte, så er en mere tætsiddende hue også nødvendig til vintertrilleture. Hvis du (eller en bedstemor) strikker, så synes jeg altså, at boblekysen fra Little Vintage Knits sidder rigtig godt. Og så er den så fin. Den er lettere at strikke end det ser ud.

Find dragten HER (bemærk – den er stor i størrelsen, så den kan bruges længe) og opskrift til huen HERvinterfavorit bean

Til Bean er det ikke nok med en blød, lun fleecedragt. Sidste år testede vi MarMars vinterjakke, og var mere end tilfredse. Det er uden tvivl (og uden overdrivelse) det lækreste stykke vintertøj, vi nogensinde har haft til hende. Jakken holdt både på varmen, faconen, farven og holdbarheden er i top. Lommerne er forede med fleece, så vantefornægtende børn kan stikke hænderne ned i bløde, lune lommer. I år har vi fået mulighed for at købe flyverdragten med rabat med henblik på at teste den, og vi var absolut ikke i tvivl om at slå til. Bean fik lov at vælge farven mellem de tre muligheder. Vi har stadig jakken fra sidste år – og har også købt et par overtræksbukser. Det virker måske som frås at have to sæt vinterovertøj til et barn, men sådan noget bliver jo vådt og beskidt, og det er rart at kunne skifte, hvis vi ikke når at få det vasket og tørret fra dag til dag.

Elefanthuen fra Reima er på min to-shop liste. Den har en ret lille åbning, men det er heller ikke meningen, at denne elefanthue skal sidde under hagen. I stedet skal den sidde mellem hage og mund, så man sikrer at der ikke ryger kold luft ind, når barnet taler eller griner. Den fedeste feature er dog det vindtætte lag ved ørerne – perfekt til ørebørn eller forældre (som mig!) der er lidt pyldrede omkring deres børns ører ved vintertide.

De forede vinterstøvler er fra svenske Kavat og bløde, forede og bæredygtige. Farven er lige noget for Bean – og de er en smule billigere end Angulus’ lækre støvler.

Find flyverdragten HER, elefanthuen HER og støvlerne HER

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

2 kommentarer

  • Marie

    Hej Stine, jeg venter mit første barn til januar og overvejer Engel-dragten til hende. Skal jeg mon tage den mindste størrelse? Hvor længe kan den bruges? Og hvor sart er den hvide? På forhånd tak! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tillykke! Medmindre du ved, at din lille pige er en decideret kæmpebaby, så ville jeg umiddelbart vælge en str. 50/56. Dragten er stor i størrelsen og en nyfødt kommer til at svømme i en str. 62/68. Jeg regner med at lillesøster kan passe sin til hun er minimum 6 måneder, og så vil hun have haft den i brug i 3,5-4 måneder, og det er vist meget rimeligt i de helt små størrelser 🙂 Jeg synes ikke den er voldsomt sart. Slet ikke til de helt små, der jo ikke skal sidde i en sandkasse og lege, men ligge lunt pakket ind i en barnevogn.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mortensaften og øv-dage