Søvnløse nætter og store beslutninger
Efter en rar weekend og i særdeleshed en dejlig søndag i gode venners selskab til vores 7. (tror jeg nok) julestue, virker sådan en overskrift måske underlig. Ikke desto mindre er det sådan, det forholder sig lige nu.
Havde du spurgt mig for bare et halvt år siden ville jeg sige, at jeg SLET ikke var færdig med at bo lige midt i byen. I mit fantastiske smørhul på Indre Østerbro. Nu? Nu er jeg ikke længere så sikker.
Af og til kommer der en mulighed forbi ens næse, som man er nødt til at undersøge. Sådan en er dukket op for os. En mulighed i form af et hus, som er en type, vi begge kunne forelske os i. Og som vi kan betale uden at skulle spise havregrød i flere år efterfølgende. Jeg er slet ikke sikker på, at vi – jeg – er klar endnu. Men jeg ved, at jeg er nødt til at gå med og se hvad maven og hjertet siger. For et hus med have i den størrelse, vi har lyst til og som vi har råd til ligger naturligvis ikke midt på stenbroen. Tradeoff’et er et ryk til forstæderne, og det er her mit dilemma ligger.
For er jeg klar? Til at opgive mit Østerbro? Til at gældssætte mig noget der minder om resten af livet? Hvad med pigerne? Børnehaveskift og nye institutioner, vi ikke kender? Er det for besværligt med transport til og fra arbejde?
Skal vi rykke ud til flere kvadratmetre, have og hønsehus eller skal vi gentænke lejligheden? Inddrage spisestuen til stort værelse til pigerne – genindrette rummene og give dem nye funktioner?
Jeg ved det ærligt talt ikke. Men jeg ved, vi er nødt til at se huset. Mærke det og mærke efter. Det gør vi i morgen. Indtil da vil jeg forsøge at slippe spekulationerne og være til stede i nuet med den lille, runde pige på 4,5 måned, der netop er igang med at vågne fra sin lur og ligger og siger tilfredse gryntelyde i slyngevuggen.
^^Man kan lige så godt forkæle sig selv, når man tænker store tanker. Her lidt leftovers fra julestuen: minibounty-bar og raw browniekage, der er rullet i kokos og tørrede granatæblekerne. Jeg lover at der kommer opskrifter på julestuestadset på bloggen i løbet af ugen.
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Kun mavefornemmelsen kan fortælle dig det. Jeg vil dog side at vores ryk til forstaden, er det bedste vi nogensinde har gjort. Knus