Samsovning
Vi sover sammen her i huset. Alle sammen, faktisk.
Den første måned (måske halvanden?) efter Lillesøsters fødsel sov jeg de fleste nætter med hende på sofaen. Mest af alt fordi jeg blev for stresset af at skulle amme og berolige hende midt om natten uden at vække Bean.
Efterhånden er vi dog ret godt in sync, Lillesøster og mig. Hun er god til at finde ‘målet’ i mørket ved siden af mig, og jeg har fundet den rigtige måde at placere mig på ved siden af hende. Som regel vågner hun let, spiser godt og sover videre indtil næste amning. Jeg er ikke ‘generet’ af natamningen, og falder let i søvn igen også. Det er virkelig en god idé at lære at amme liggende!
Lillesøster sover allerbedst i min armhule, så derfor har vi solgt BabyBay-sengen. Det gav ingen mening at have den stående uden at bruge den. Jeg elsker samsovningen. Helt ærligt. Det gør jeg. Det har taget tid og øvelse at nå dertil, hvor jeg også sover godt, men det har været det værd. Der er ikke meget, der er bedre end fornemmelsen af et elsket barn, der putter sig trygt ind til mig og finder ro i søvnen.
I øvrigt er det en myte, at det skulle være farligt at samsove med en baby. Medmindre den voksne er påvirket af medicin eller alkohol eller er voldsomt overvægtig. Faktisk er der indikationer for, at risikoen for vuggedød mindskes ved samsovning. Dels fordi babyen bliver ‘mindet om’ at trække vejret ved den voksnes åndedrag, dels fordi moderen er instinktivt opmærksom på babyens tilstand. Og ja, babyer der sover helt tæt på deres mødre har en tendens til at amme oftere, men det er til gengæld en ret smerte- og opvågningsfri proces, fordi jeg ikke skal stå ud ad sengen. Lillesøster når heller aldrig rigtig at vågne, fordi jeg ‘fanger’ hende ved de første små bevægelser og smaskelyde.
Bean bliver puttet i sin egen seng og så kommer hun ind i smørhullet til os, når hun vågner i løbet af natten. Lillesøster bliver puttet (læs: lagt i når hun går omkuld om aftenen) i liften i spisestuen, og der sover hun til hun vågner ud på natten – resten af natten sover hun helt op ad mig. På sigt skal hun puttes i sengen med lidt puder omkring, så hun ikke møffer ud.
I starten var jeg nervøs for, om Bean ville komme til at møfle sin søster, men hun søger over mod Jonas, når Lillesøster er i sengen (hun ligger i øvrigt mellem væggen og mig det meste af tiden – og hvis ikke, så har hun min arm som ‘sengerand’) Det er en vanesag at sove i samme seng alle fire, men jeg vil vove den påstand at det er det, der passer bedst til os som det er lige nu. Om et år kan det se anderledes ud. Under alle omstændigheder er det en stakket frist, det dér med samsovning, så jeg har tænkt mig at nyde al den tid, jeg har med små varme barnehænder og bløde åndedrag.
^^Lillesøsters foretrukne soveposition (ammebh’en findes HER)
Den vigtigste søvnlektie, jeg har lært gennem de sidste 3,5 år er, at man skal vælge den løsning, der er rigtig for en selv. Om det så er samsovning eller at alle sover i hver deres seng. Så længe man ikke kører efter ‘cry it out’ (læs: godnat og sov godt) metoden, som er decideret skadelig for barnet, men det er en helt anden snak.
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Jeg startede med ar læse din blog ved en tilfældighed. Så synes jeg sproget var fint og blev hængende of efterhånden bliver jer mere og mere fan af dig fordi du tilsyneladende er mor på samme måde som mig (dette skal naturligvis ikke læses som en kritik af andres valg. Så længe barnet har det godt er alle valg gode ).
Min kæreste hedder i øvrigt også Jonas, min datters navn begynder med det samme som en af dine og håber virkelig at kunne få en hjemmefødsel når jeg engang skal have et barn mere.