Søvnløse nætter og store beslutninger

Efter en rar weekend og i særdeleshed en dejlig søndag i gode venners selskab til vores 7. (tror jeg nok) julestue, virker sådan en overskrift måske underlig. Ikke desto mindre er det sådan, det forholder sig lige nu. Havde du spurgt mig for bare et halvt år siden ville jeg sige, at jeg SLET ikke var færdig med at bo lige midt i byen. I mit fantastiske smørhul på Indre Østerbro. Nu? Nu er jeg ikke længere så sikker. Af og til kommer der en mulighed forbi ens næse, som man er nødt til at undersøge. Sådan en er dukket op for os. En mulighed i form af et hus, som er en type, vi begge kunne forelske os i. Og...

Gæsteindlæg: Hjemmepasning

Kan I huske, da jeg skrev, at jeg elskede hverdagen? Og at Kathrine kommenterede, at det kunne hun godt forstå, men at hun passede begge børn hjemme? Nu har Kathrine skrevet om deres – lidt anderledes – valg. Hvorfor og hvordan. Det er langt, men det er så interessant. Jeg fik lyst til at melde Bean ud fluks og holde Lillesøster hjemme de næste par år. Det kommer af alle mulige årsager ikke til at ske og vores valg passer (heldigvis) rigtig godt til os, men jeg synes det er fantastisk at høre om andre måder at gøre tingene på. Så TAK til Kathrine for at dele. (Hvis du sidder derude og gerne vil fortælle om din historie så skriv endelig...

Ammemafia

Jeg kan lige så godt tilstå det. Jeg elsker at amme. Helt ind i hjertet elsker det. Bevares, de første par uger (særligt med Bean) krævede, at jeg holdt vejret under amningen – for opstarten gør nas. Så snart mælken er løbet rigtigt til, produktionen reguleret korrekt i forhold til efterspørgsel og hårde gummer og vacuum er blevet en new normal, så synes jeg vitterlig, at det er vidunderligt og helt fantastisk nemt. Jeg føler ikke, jeg går glip af noget, når jeg sidder solidt plantet i sofaen og min bagdel sover. Jeg elsker at være tæt på Lillesøster og det er virkelig sjældent, jeg oplever at jeg trænger til kropslig frihed. Det lyder helt vildt provokerende, hvis I sidder...

Julegaven til Bean og Lillesøster

Lige et hurtigt tip, hvis nogen mangler gode gaveideer – og en afsløring af vores julegaver til pigerne. Det første år med Bean var jeg meget optaget af at vores gave skulle være den bedste (nej, jeg ved heller ikke helt hvorfor). Det har jeg helt sluppet. I stedet får de andre dejlige mennesker i mine pigers liv lov at give de ’sjove’ gaver. Så har jeg i stedet kastet mig over de mere praktiske. I år er jeg som bekendt igang med at strikke en sweater til Bean. En Mads Nørgaard-mønstersweater på pind 3 (!). Ærmerne er færdige og nu er jeg igang med kroppen. Jeg satser på at nå det, men det er et KÆMPE projekt, når man...

Yoga for børn og en vinder

Da jeg gik til gravidyoga før sommer, var Bean meget optaget af det og ville frygteligt gerne med. Derfor besluttede jeg for mig selv, at når Lillesøster var stor nok til at undvære mig i halvanden times tid, så skulle Bean have lov at komme med til yoga. Det lyder måske meget speltet og østerbro’sk med børneyoga, men det var faktisk en rigtig hyggelig oplevelse – og ikke mindst var det rart med en times pause fra threenagerens konflikt-optrapning og de daglige skænderier med min store pige. For lige at starte et helt andet sted. Tak for deltagelsen i Fisher-Price konkurrencen. Jeg vidste bare, at I var en del, der gerne ville lege med. Så beholder jeg mit pastelfarvede speltunivers for...
Older posts