De sovende numsers klub

Sex for mormors skyld

ANNONCE

Jeg elsker, at jeg har pigebørn. Det er der mange grunde til, men der er en særlig en, som jeg er ekstra glad for. Det betyder nemlig (forhåbentlig!), at jeg en dag i fremtiden bliver nogens mormor.

Men selvom jeg nu har to børn, der kan sørge for fremtidige børnebørn, jeg kan forkæle, strikke tøj til og give masser af bløde mormorkys, så er der ingen garantier. Det er et lidt følsomt emne, det dér med børnebørn. Jeg ved, at både min mor og svigermor har veninder med hvem, der ikke bliver talt om børnebørn. Bedstemorklubben er en slags overbygning til mor-klubben, så vidt jeg kan se. Jojo, det er da fint at høre om andres børn og børnebørn, men hvis man ikke selv er medlem eller har lyst til at blive det, så er det nok en anelse trivielt. Endnu værre end trivielt, hvis man virkelig gerne vil være med, men ikke kan komme det.

Selvfølgelig (selv-FØL-gelig!) har alle ret til at bestemme over deres egen krop og liv og afgøre, om de overhovedet har lyst til at få børn. Børnetallet er imidlertid ikke det højeste i vores del af verden, så det kan godt gå hen og blive lidt af et samfundsproblem om ikke alt for mange år, når vi får mange ældre, der skal passes på og knap så mange voksne og unge til at løfte samfundets opgaver. (Medmindre altså at vi sadler helt om i forhold til flygtninge-politikken, men det er en helt anden snak!)

Jeg orker normalt ikke reklamer, men af og til så kommer der nogle, der faktisk er rigtig gode – og jeg kan lide, at der både er et menneskeligt, humoristisk og et samfundsmæssigt perspektiv i Spies’ ‘Do it for mom’-reklame. Nåja, og så bliver det ekstra sjovt, fordi jeg faktisk kender den lille dreng i reklamen! Hvad synes du om den her type reklamer? Og om budskabet i det hele taget?

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De sovende numsers klub