Mindful weekend og blandede godter

Hjemmefødsel – fars perspektiv

Det er ikke alt for megen information derude om hjemmefødsler i forhold til ‘almindelige’ hospitalsfødsler. Slet ikke fra et mandligt perspektiv. Derfor har jeg bedt Jonas skrive lidt om hjemmefødsler og om vores hjemmefødsel. Hvis nogen af jer derude overvejer det, men jeres partnere er mindre overbeviste, så kan de eventuelt læse med her:

Mandens hjemmefødselsberetning

Ret tidligt i graviditeten, eller måske endda før hun var gravid, fortalte Stine mig, at hun gerne ville have en hjemmefødsel. Som udgangspunkt er jeg afvisende overfor alt nyt, så det var ikke ligefrem noget, jeg var den store tilhænger af. Derudover syntes jeg, at ideen om en hjemmefødsel lød forfærdelig farlig, sådan noget med blod og indvolde ud over det hele. Min kæreste har dog lært, at hvis hun vil have mig med på sine nye og ofte skøre påfund så kræver det, at hun over en længere periode går og bearbejder mig, og til sidst er jeg med på ideen (og bliver som regel også ret glad for det).

Derfor begyndte jeg lige så langsomt at vænne mig til tanken om en hjemmefødsel. Der var et par ting som gjorde, at jeg blev definitivt overbevist. Den ene ting var da min lillesøster fødte sit andet barn. Hun fødte på Hvidovre og jeg passede hendes ældste datter, mens hun var på hospitalet. Jeg havde planlagt alt det vi skulle lave sammen af hyggelige ting, både af mad og lege om aftenen. Pludselig ringede telefonen. Min søster havde født og ville gerne hentes fra hospitalet. Det var altså en ret kort affære det der med hospitalet. Man føder, og et par timer senere bliver man sendt hjem. Så hvorfor ikke bare være derhjemme under hele processen? Det lød ikke længere så skørt. Jeg læste hjemmefødselsberetninger på nettet for at lære mere om det hele.

Derudover fik vi privat kontakt med en rigtig sød og dygtig jordemoder, som var stor tilhænger af hjemmefødsel. Hun hed Heidi. Over flere omgange var vi på besøg hos hinanden, og hun lærte os Meyer-metoden. Det er en metode hun selv har udviklet, og som har til formål at lære den fødende at acceptere og bearbejde de signaler (nogle kalder dem smerter eller veer) som kroppen sender under en fødsel. Dette gøres ved at partneren til den fødende bruger ord og trykpunkter til at lindre og fjerne smerterne under veerne. At have et redskab som kunne gøre mig til at aktiv hjælper under fødslen var beroligende, og gjorde at jeg fik en del selvtillid til at jeg kunne gribe ind og hjælpe, hvis det blev en besværlig fødsel. Der er ikke noget værre for manden at være hjælpeløs eller overflødig, så at få en rolle under fødslen betød meget.

Nå, men dagen kom og Stine skulle til at føde hjemme. Ligesom ved den første fødsel var hun ret cool. Vi gik rundt og hyggede indtil veerne begyndte og så kontaktede vi en hjemmefødselsjordemoder. Hun kom forbi, gav noget akupunktur for at sætte fuld gang i veerne og så gik det ret stærkt. Lynhurtigt og uden besvær fødte Stine vores dejlige datter nummer to. Det lyder måske ret let, men det skal lige siges at Stine er benhård til det der med fødsel. Ingen skrig og skrål, ingen sure kommentarer. Hun trækker sig ind i sig selv, går i fødselsmode og så føder hun på livet løs (pun intended). Hvorfor var det godt at være hjemme? Helt lavpraktisk var det lækkert at kunne gå ud i sit eget køkken og lave en kop kaffe og en toast. Det lyder måske lidt frækt at sige, men det er faktisk også lidt kedeligt at være mand under en fødsel. Der går en del timer med bare at gå rundt og vente, mens ens kæreste ligger og har veer. Derfor var det fedt at kunne gå ind i stuen og se lidt Netflix eller sidde og slappe af med iPad’en, mens man lige kan spørge “om det går godt?”. Det lyder måske lidt som selvforkælelse, men faktisk betød det at stressen forsvandt og blev afløst af en dyb ro, som jeg kunne give videre til min kæreste. Nogle mener nemlig at afslapning giver en lettere fødsel, så det prøvede jeg at dyrke så godt jeg kunne. Jordemoderen bidrog til denne stemning ved at sidde og strikke på vores sofa med en kop kaffe, og ellers bare slappe af i vores stue. Da fødslen var færdig var det en perfekt afslutning at kunne putte med Stine og vores nyfødte pige i vores EGEN seng. Så nu må jeg sige at jeg er all for hjemmefødsel. Al min skepsis er væk. Og så er det lidt sejt at kunne sige til vennerne at vi fødte hjemme. Det gør, at vi er lidt ekstra badass, og det er jo ikke så tosset.

(Du kan i øvrigt læse min – lange – hjemmefødselsberetning HER eller Beans fødsel HER)

 photo DSC_0534_zpsgof0dqcc.jpg

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

2 kommentarer

  • Anne

    Det er virkelig en fin beretning, og jeg synes både det er sjovt (især det med toasten) og inspirerende at høre om en (hjemme)fødsel fra mandens perspektiv.
    Min mand og jeg venter første barn, og jeg har ikke mod på at prøve hjemmefødsel denne gang, men det er slet ikke udelukket, at det kunne komme på tale en anden gang. Især ikke efter, at jeg har læst jeres positive beretninger om forløbet indtil og selve fødslen.
    Tak for, at I deler jeres erfaringer og oplevelser på en personlig og relevant måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak – det siger jeg videre. Jeg kan kun anbefale det, men det kræver naturligvis at begge parter har mod på hjemmefødselsdelen og at I begge føler jeg trygge ved det. I den forbindelse, så holder hjemmefødselsjordemødre ekstra godt øje med både dig og baby undervejs og hvis der er det mindste, der tyder på, at der skal bruges ekstra hjælp, så bliver I overført til hospital. Jeg synes det er så dejligt med muligheden for at blive i egen ‘hule’ og at den jordemoder, der er til stede, kun har et fokus og en opgave. Du kan evt. snakke med din jordemoder om hvilke tilbud, der er i din region og tage med til en hjemmefødselscafé/møde for at høre mere. Når det er sagt, så kan jeg absolut godt forstå, at du hælder mest til det ‘normale’ med hospitalsfødsel, når det er første gang.
      Tillykke, forresten! Jeg håber, I får en dejlig fødselsoplevelse, når det er tid.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mindful weekend og blandede godter