Hjerte-smerte og om at strække sig tyndt, men ikke tyndt nok

The sisterhood of motherhood

I kender godt det nigeranske ordsprog, at det kræver en landsby at opfostre et barn?

Den landsby tror jeg, vi skal holde fast i. Insistere på, faktisk. For det er ikke meningen, at vi skal kunne alting selv, uanset hvor nystrøget vores superheltinde-trikot er. Det er et livsværk, 24 timer i døgnet i de første år, at være mor, men det er ikke en isolationsdom. Det bør det i al fald ikke være.

De fleste af os bor ikke længere i små landsbyer, hvor alle kender alle – og hvor kotumen er at give en ekstra, hjælpende hånd uden nødvendigvis at spørge først, men bare fordi alle kan bruge sådan en af og til.

I stedet må vi bruge vores netværk. Familien, hvis de er i nærheden, venner, naboer og bekendte på sociale medier. Jeg har efterhånden hørt om flere, der har dannet mødregrupper og fællesskaber igennem Facebook eller Instagram.

Vi vil gerne hjælpe, når og hvis vi kan (uanset hvad vores politikere ellers melder ud). Men ofte kender vi ikke hinanden godt nok til at vide, hvornår der for alvor er brug for den hjælp. Og hvis I er som mig, så kan det også være svært at række ud og bede om hjælpen.

Vi må stole på, at vores netværk gerne vil hjælpe og nok skal sige til og fra i det omfang, det passer dem. For hjælp fra netværket gør mig til at en bedre mor. Tid og mulighed for at hvile og tanke overskud betyder, at jeg overlever nætter som i nat, hvor jeg pendlede frem og tilbage mellem lillesøster og Bean, der kaldte på mig forskudt af hinanden hver time fra midnat til syv i morges.

I denne uge har min søster været intet mindre end fantastisk. Hun tog Bean med på en herlig søndagsudflugt, hentede i går og blev helt til puttetid. I morges kom hun forbi på vej til arbejde for at aflevere Bean. Det er en lidt lang gå-cykeltur for de små ben, når de også skal holde til en udflugt i skoven i dag. I eftermiddag henter min søster Bean igen – hun har endda flyttet et møde for at kunne gøre det. Det er above and beyond, og jeg håber, jeg har overskud og mulighed for at hjælpe hende med nogle af de samme ting, når hun engang bliver en del af moder-klubben.

it-takes-a-village-to-raise-a-child-quote-1

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjerte-smerte og om at strække sig tyndt, men ikke tyndt nok