TGI MONDAY
– mest af alt holder jeg af hverdagen, skrev Dan Turell. Jeg kunne ikke være mere enig. Ikke kun fordi hverdagene er det, som livet fyldes af og derfor skal kunne nydes, hvis vi skal undgå at jagte eventyret og lykken i de korte pauser imellem det hverdagsagtige. Særligt i øjeblikket synes weekenderne nemlig at være noget, der skal overstås, så rutinerne og roen igen kan indfinde sig mandag-til-fredag.
Det hænger givetvis sammen med, at vi endnu ikke helt mestrer den svære balancekunst at være en familie på 4, hvor alle parter skal tilgodeses i større eller mindre grad. Vi prøver, men det er en aktiv indsats, der ikke er specielt afslappende. Især ikke med en baby, hvis behov opstår på må og få og skal opfyldes pronto og en (snart) tre-et-halvt-årig, der udkæmper selvstændighedskrige og i øvrigt taler med skærebrænderrøst non-stop morgen til aften. (Taler alle børn så meget? Tier de aldrig stille? Vi overvejer at indføre 15 minutters stilletid om dagen for at give vores ører en pause)
Næh, så er der mere ro på, når hverdagens trummerum indfinder sig og vi hver især indtræder i vante rammer: arbejde, børnehave og barsel. Her ved vi hvad der forventes af os og kender rutinerne. Det er afslappende og trygt.
Jeg regner med, at det ændrer sig igen med tiden, så weekenderne atter bliver dejlige pusterum. Men lige nu NYDER jeg roen herhjemme på en helt almindelig mandag morgen.
Hav en dejlig uge!
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Du er ikke alene… Jeg nyder, at mine ører får en pause fra politi-, brand- og ambulanceudrykning. I hvert fald indtil kl 15 🙂