Søvn

Det har handlet meget (rigtig, rigtig meget endda) om søvn her på Østfronten igennem tiden. Ikke mindst den manglende af slagsen. Bean var aldrig nogensinde en baby, der sov længe, sov tungt eller var let at få til at sove. Lillesøster sover både tungere og i længere stræk indtil videre (7-9-13).

Til gengæld har hun ligeså svært som sin storesøster ved at overgive sig til søvnen. Måske er det Nemesis’ payback for lette graviditeter og superfødsler? Om dagen går det heldigvis som regel rimeligt, men aftenerne kan vi pt. afskrive til andet end at have lillesøster enten ved brystet eller pakket ind i en dyne eller vikle i forsøget på at få hendes lille krop til at slappe af og falde til ro.

Her til aften er Jonas trillet en lille tur med hende, så jeg kan hvile ben, arme og hoved. Hun har været vågen siden 15.30 kun afbrudt af korte powernaps i viklen. Det er for så vidt ok, synes jeg. Hendes far er vist ikke helt enig. Hun har brokket lidt og grædt lidt, men overvejende bare været vågen, opmærksom og hyggelig. Lange vågne eftermiddags- og aftentimer er tilsyneladende hendes rytme i øjeblikket. Hun sover gode stræk om dagen og sover overraskende fint om natten. 2-3 amninger og som regel ro derimellem er alt hvad jeg kunne ønske mig på nuværende tidspunkt.

Til gengæld glæder jeg mig til at kunne tilbringe en hel nat i en rigtig seng igen. Siden lillesøster kom til verden for knap 7 uger siden, har jeg sovet i sovesofaen med hende, mens Jonas og Bean har sovet i sengen. Det har simpelthen været for uroligt med et spædbarn og en treårig i samme seng (adskilt af en morkrop, naturligvis) og jeg stressede helt vildt, hver gang lillesøster vågnede og skulle have mad. Praktisk giver sovearrangementet fin mening, men min ene hofteskål er efterhånden lidt træt af at ligge på siden i en lidt underlig stilling, og jeg vil vædde med, at min ryg og nakke heller ikke har godt af det i længden. Til gengæld er jeg absolut ikke træt af, at lillesøster putter sig ind til mig. Jeg elsker, elsker, elsker samsovning! Uanset om det er med Jonas, med Bean eller med lillesøster – men det er ekstra fint, når en lille barnekrop finder tryghed, ro og hvile ved éen.

I aften tror jeg, lillesøster og jeg prøver at rykke ind i sengen. For første gang i over et år havde Bean nemlig lyst til at prøve at sove i sin egen seng. Nu ligger hun derfor og sover sødt i den vintage Juno-seng, vi købte gennem den blå avis et sted på Amager for over 3,5 år siden, mens Bean stadig voksede i min mave. Store, lille pige.

Det ser så kært ud, og jeg ville tage et billede, hvis det ikke var fordi, der var mørkt derinde. Jeg forstår ikke helt, hvordan I derude kan tage sovebilleder af jeres børn? Er der simpelthen bare lyst på deres værelser eller er lyset tændt? Vi har mørklægningsgardiner og der skal helst være helt mørkt, når det er sengetid.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram