Jeg troede ikke på jer. Undskyld.
Når man tager fejl, er det klædeligt at indrømme det. Derfor kommer her en uforbeholden undskyldning fra mig til alle jer, der vidste, at det ikke er alle babyer, der bare bruger sut.
Bean kastede sig frådende over sutningen allerede mens vi var på barselshotellet, og jeg troede faktisk, at alle babyer sagtens kunne finde ud af at sutte. Selvom jeg kender indtil flere, hvis børn ikke brugte sut. Jeg tænkte inderst inde, at de bare ikke havde fundet den RIGTIGE slags sut endnu.
Så mødte jeg lillesøster. Lillesøster fanger simpelthen ikke pointen med sutter. Det vil sige; hun er med på, at man skal sutte de på der plastik/gummidimser, men helt ærligt. Det er jo narresutter. Der kommer ikke noget ud af dem. Vi har prøvet med en del forskellige slags og på en masse forskellige tidspunkter.
Dét der suttepjat gider lillesøster ikke. Heldigvis græder hun heller ikke 7 timer i døgnet og kan fint falde i søvn og sove uden en sut. Det fjerner også risikoen for en baby, der vågner fordi sutten er faldet ud.
Jonas har vist ikke givet op endnu. Det har jeg. Så jeg kommer desværre aldrig til at sætte de her gadgets i lillesøsters mund:
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Ha ha. Oline fattede det heller aldrig og tro mig jeg prøvede alle sutter, alle størrelser. Prøvede sågar at smøre sutten ind i alverdens søde milder. Lige meget hjalp det. Hun fattede det bare ikke. Så fandt hun så hendes tommelfinger. Halleluja vi var glade. Modsat lillesøster havde hun nemlig sutte behovet og ind til da var jeg brugt som levende narresut. I dag forbander vi dog den tommelfinger langt langt væk.