Hvem er ikke vild med Donuts?

Græsenke. Nu med total fornægtelse og mild panik

Engang i nat tager Jonas afsted mod lufthavnen og det fly og de elever, der skal være hans selskab i Bruxelles de næste 4 dage. Imens skal jeg forsøge at holde skansen som græsenke. Der er der i og for sig ikke noget nyt i. Studieture og herreweekender har været en del af vores samliv fra starten af. Det nye (og skræmmende!) er, at jeg nu ikke bare skal tage mig af et men af to børn. To børn med vidt forskellige behov.

Beans underlæbe bævede og øjnene fyldtes af tårer i morges, da vi fortalte hende, at i morgen, når vi vågner, så er far taget af sted og kommer først hjem igen onsdag. ‘Jeg vil MEEEED’ græd hun, men det går vist ikke rigtigt. Ikke denne gang i al fald.

Jeg er i et stadie af lige dele mild panik og komplet fornægtelse. Jojo, vi skal nok komme igennem dagene på den ene eller anden måde, men der vil uværgerligt være tidspunkter hvor jeg ikke vil være i stand til at opfylde nogens behov på den måde, der er brug for. Og dem gruer jeg for. Putning, for eksempel. Nætter hvor begge børn har brug for min nærhed. Eller eftermiddage hvor Bean bare gerne vil lege og have kontakt og opmærksomhed og hvor lillesøster bare gerne vil være i mine arme. Selv ikke viklen er en 100% løsning i de situationer. Jeg satser på at holde den kørende på lige dele kærlighed, sukker, nemme løsninger – herunder take away – ubegrænset brug af iPad og Netflix.

Jeg ved simpelthen ikke, hvordan man klarer det, når setup’et med en baby, et barn og en enkelt voksen er en permanent løsning. Man finder ud af det, er svaret velsagtens som med alt andet der angår livet med børn. Man lærer og man indretter sig. Men jeg bliver helt svedig på forhånd.

Wish me luck.
 photo DSC_0020_zpsc9tgmhf0.jpg^^Jeg regner med at holde den kørende på stædighed, kærlighed og sukker. Billedet er fra tirsdag, hvor vi var på besøg hos bObles og lege.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

1 kommentar

  • Jeg er også græsenke jævnligt og der er så mange der siger “I don’t know how you do it!” (Med psedotvillinger i huset). For nyligt er jeg holdt op med at være beskeden og svarer bare “dét ved jeg heller ikke!” Nøjagtig samme opskrift på overlevelse som du nævner og noget med at tælle ned til han igen er hjemme! Pøj pøj, du skal nok komme godt igennem!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem er ikke vild med Donuts?