Til voksenfest med små børn

Mine forældres store sølvbryllup-og-2-gange-60-års fest var en udpræget voksenfest. I ved. Masser af taler, snak og sidden ved borde med god mad og drikke. (Muligvis også dans – men der var jeg gået i seng for længst! Det handler om at kende sine begrænsninger) De eneste børn, der var med, var mine. Lillesøster er selvsagt for alt, alt for lille til at blive babysittet af nogen som helst, men teoretisk set kunne vi have arrangeret pasning til Bean. Det gjorde vi ikke, for hun var inviteret – det er alligevel en fordel at være det første barnebarn og mormor og morfars øjesten!

Festen blev holdt på et hotel, hvor vi var blevet indlogeret, så vi kunne trække os tilbage efter behov – OG Bean kunne blive puttet et roligt sted, når hun blev træt. (I den forbindelse er det skønt med babyalarmer, der har kæmpe rækkevidde og stadig virker upåklageligt selv efter hverken at være blevet brugt eller opladet i et par år!) Vi havde taget vores forholdsregler og en masse tegnepapir, tuscher, bøger og legetøj med. Vi havde faktisk også iPadden i kufferten, men den blev ikke fundet frem. Ikke mindst fordi min søster og hendes søde kæreste gerne agerer legekammerater. Bean ELSKER det og elsker dem, og hun havde en fest. Selvom det var en voksenfest.

For et par år siden ville jeg have vægret mig for at deltage i en større fest med et spædbarn, men nu var Bean heller ikke ligefrem den rolige, milde type. Det er hverken hyggeligt eller afslappende at være afsted med et lille væsen, der græder non-stop. Lillesøster er et andet gemyt, og hun sov roligt gennem taler, skål og latterbrøl. Hun kom op til overfladen, når det var tid til amning, en ren ble eller lidt kropskontakt, men ellers puttede hun trygt i vante omgivelser i liften i sin Bugaboo under hele festen.

Bean er en selskabspapegøje, og hun nyder at være i centrum og genstand for opmærksomhed. Hvem kan stå for de skønne, lyse krøller og blå øjne koblet med en glad, imødekommende natur? Hun præsterede i al fald at charmere en god del af selskabet, delte rundhåndet tegninger ud og inviterede folk med til sin fødselsdag left, right and center.

Hun havde glædet sig til mormor og morfars fest og ikke mindst til at have den lyserøde ‘prinsessekjole’ på. Det er faktisk en hjemmesyet model, der er 25 år gammel. Min søster bar præcis samme kjole til mine forældres bryllup (og jeg havde kjolen i en større størrelse). Mine forældre havde ikke bestilt særskilt børnemenu – og det er Jonas og jeg heller ikke tilhængere af. Bean spiser, hvad vi spiser. Af og til kan hun lide det hele. Af og til er det kun kød eller kun kulhydrater, hun indtager. Og middagen var bestemt heller ikke afstemt efter Beans spisetider, så vi havde lidt ekstra forsyninger med til blodsukkeret.

Måske er det mig, der er blevet en mere afslappet mor. Måske har jeg ualmindeligt fest-egnede børn. Bottom line er, at jeg faktisk ikke syntes, at det var hverken anstrengende eller stressende at have en 3-årig og en 14 dage gammel baby med til fest. Det hjælper med en glad pige, en storsovende baby, en legevenlig moster og en dejlig far, der sørger for en masse af det praktiske, når nu jeg ammer en hel del. Og det hjælper at jeg er blevet markant bedre til at tage alting oppefra og ned og til at rumme, at tingene ikke altid skal være perfekte.

Jeg ved, det betyder meget for mine forældre, at vi kunne komme (der var jo nogen tvivl i forhold til min termin) – og jeg er rigtig glad for at vi var med, for vi havde alle en dejlig fest.

^^Bean i 25 år gammel festkjole i hot pink thaisilke med klassisk senfirser-ærme og hendes elskede Moster Mette. Foto credit: Anne Beth Witte

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram