Slut med sut

I onsdags bekendtgjorde Bean, at ‘når det bliver fredag, så bruger jeg ikke mere sut’. Nåmen ok så, tænkte forældrene. I morges gentog hun budskabet, og så pakkede vi alle sutterne sammen.

Hun vidste, at når hun stoppede med at bruge sutter, så måtte hun komme med Moster Mette i Tivoli (læs: Build-a-Bear) og lave sin helt egen bamse. Det var en spændt og glad pige, der fandt præcis den bamse – eller rettere: den kanin – som skulle med hende hjem.

Bean syntes, det var så synd for den flade, fyld-løse kaninbamse, og hun blev meget glad og lettet over, at den fik blødt fyld og blev rund og krammevenlig. Hun puttede selv en sut og et hjerte fyldt med al hendes barne-kærlighed ind i bamsen og den er blevet meget nænsomt behandlet resten af dagen.

Jonas og jeg havde frygtet puttedrama, når realiteterne ved sutte-stoppet gik op for hende – men Bean gik omkuld på 5 minutter. Hun sagde med en trist, lille stemme, at hun savnede sin sut og så blev vi enige om, at man kunne nusse med kaninen i stedet. For den havde jo sutten i maven.

Jeg bliver gang på gang imponeret over den pige. Hun kender virkelig sig selv godt og ved, hvornår HUN er klar til at tage det næste skridt i sin udvikling. Måske er det lillesøsters ankomst, der har skubbet til hende i forhold til sutterne. Måske var det bare nu, det skulle ske. For knap et år siden var det bleerne, hun bestemte sig for at smide – for godt to år siden gad hun ikke at blive ammet mere. Gad vide, hvad hun beslutter sig for næste gang?