Morkrop, selvbillede og shopping

Egentlig er det noget overfladisk pjat. Det her med kropsfiksering og kroppens indflydelse på ens selvbillede og selvværd. Jeg har absolut intet problem med, at jeg bliver større alle steder, når jeg er gravid og jeg er bestemt ikke tilhænger af at hoppe på en kur eller ud i et større træningsprogram, så snart baby er født. Kroppen har klaret en kæmpe opgave, så jeg synes, vi (inklusive medierne, der konsekvent hylder kvinder, der er tilbage i size 0 efter 2 dage) skylder den en smule respekt og en chance for at restituere sig ganske roligt i sit eget tempo. Desuden er en decideret kur en virkeligt dårlig idé, når man ammer. Der skal ganske enkelt næring og kalorier til...

En af de dage

… sådan en overskrift lægger gerne op til en omgang brok eller frustration, men lige præcis i dag er det anderledes. I dag er nemlig en af den slags sjældne dage, hvor alting er gået op i en højere enhed. Jeg ville rigtig gerne nå forbi Nikolaj Kunsthal og se Tape Copenhagen-udstillingen inden den lukker i morgen (SKYND jer derind, hvis I kan! De har åbent igen i morgen fra 10-20) og jeg fik Jonas med på idéen. Bean er nem. Hun bliver generelt entusiastisk, så snart ordet ‘museum’ bliver nævnt. Der er en del ventetid på at komme ind og kravle i de 43 km tape, der er spændt ud tværs gennem kunsthallen som et slags spindelvæv, men hvad gør det, når der er...

Barselsgaver med historie og fin indretning til børneværelset

Jeg er så taknemmelig for alle de fine barselsgaver, vi har modtaget fra familie, venner, kollegaer og samarbejdspartnere. Jeg skriver ned og gemmer lister, så vi jeg snart kan skrive en ordentlig tak til alle. En del af barselsgaverne kommer lillesøster til at blive iført over de næste måneder. En del kan vi lege med og læse i de kommende år. Nogle er til mig, hvilket er skønt! Og så er der nogle, som har potentiale til at følge mine piger resten af deres liv. Måske kan de endda gå i arv til deres egne, kommende børn og børnebørn. Da Bean blev født, fik hun Kaj Bojesens smukke blå fugl fra Jonas’ tante – og nu har lillesøster modtaget en lyserød pendant....

Tigerspring og hjemmestrik

I dag er det præcis 5 uger siden, vi var i provinsen og skulle skynde os hjem til Østerbro for at føde lillesøster. Derfor var jeg til lægen i går til den obligatoriske 5-ugers undersøgelse med en pige, der har spist sig et godt kilo tungere og er vokset 5 centimeter. En pige, der på samme tid har skabt en uerstattelig plads til sig selv i alle vores hjerter – ikke mindst sin søsters. Forleden, på vejen i børnehave, fortalte Bean helt spontant Jonas, at hun elskede sin lillesøster. Og selvom der absolut er konflikter og drama indbygget i vores ændrede familiekonstellation, så har Bean fra dag 1 accepteret sin søster uden spørgsmål. Dét er stort. Lillesøster er – med ganske...

Cykelmyg og sommerknæ

Bean har endelig, langt om længe, knækket koden til at cykle på løbecyklen. Den blev købt for næsten 2 år siden, og selvom hun bestemt ikke er bagud på det motoriske område, så har hun af en eller anden grund konsekvent nægtet at cykle. Hun har decideret modsat sig alle vores forsøg på at øve løbecykleriet og vi ved efterhånden bedre end at forsøge at tvinge noget igennem, som Bean ikke vil. (Opdragelses-issues undtaget) Men nu. Nu (løbe)cykler hun for fuld hammer. Så meget, at cykelhjelmen skal på, fordi tempoet er til det. I fredags cyklede hun hele vejen hjem fra børnehave – godt en kilometer. Det er store sager herhjemme. Og apropos tempo, så er jeg egentlig ret vild med...