History repeating itself?

Lillesøsters 4-ugers fødselsdag (allerede?!) kommer efter en dag, der i foruroligende grad mindede os om Beans første måneder. Over de sidste par uger har hun haft sværere ved at overgive sig til søvnen og sove de gode, lange stræk. Læg dertil øget uro, der kulminerede i går aftes med en aften som var identisk med mange, mange aftener for 3 år siden.

Lillesøster kunne slet ikke finde ro, ville ikke sove, ikke amme og i modsætning til sin søster gider hun SLET ikke narresutter, der ikke giver gevinst i form af mælk. Til gengæld ville hun græde og græde og græde. Helt ulykkeligt og utrøsteligt.

Åh, hjerte brist ikke.

Jonas og jeg spejlede udtrykket i hinandens øjne. Vi deler bekymringen for at historien skal gentage sig selv og at de næste 3 måneder bliver med timevis af gråd, der ikke har nogen fysisk forklaring og som vi ikke kan gøre andet ved end at holde, trøste, vugge. At det her bliver endnu en omgang overlevelse. Bare tilsat en treårig hvis behov for omsorg, kærlighed, kontakt og opmærksomhed.

Lillesøster har sovet fint i nat puttet tæt ind til mig, men jeg har ikke fået megen søvn. Ikke med alle de tanker og overvejelser, der har kørt på repeat. Inklusive scenariet hvor jeg på en nogenlunde succesfuld måde er alene hjemme med mine to piger hele eftermiddagen og aftenen.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram