Noget om motorik, leg og selvværd

History repeating itself?

Lillesøsters 4-ugers fødselsdag (allerede?!) kommer efter en dag, der i foruroligende grad mindede os om Beans første måneder. Over de sidste par uger har hun haft sværere ved at overgive sig til søvnen og sove de gode, lange stræk. Læg dertil øget uro, der kulminerede i går aftes med en aften som var identisk med mange, mange aftener for 3 år siden.

Lillesøster kunne slet ikke finde ro, ville ikke sove, ikke amme og i modsætning til sin søster gider hun SLET ikke narresutter, der ikke giver gevinst i form af mælk. Til gengæld ville hun græde og græde og græde. Helt ulykkeligt og utrøsteligt.

Åh, hjerte brist ikke.

lillesøster 4 uger

Jonas og jeg spejlede udtrykket i hinandens øjne. Vi deler bekymringen for at historien skal gentage sig selv og at de næste 3 måneder bliver med timevis af gråd, der ikke har nogen fysisk forklaring og som vi ikke kan gøre andet ved end at holde, trøste, vugge. At det her bliver endnu en omgang overlevelse. Bare tilsat en treårig hvis behov for omsorg, kærlighed, kontakt og opmærksomhed.

Lillesøster har sovet fint i nat puttet tæt ind til mig, men jeg har ikke fået megen søvn. Ikke med alle de tanker og overvejelser, der har kørt på repeat. Inklusive scenariet hvor jeg på en nogenlunde succesfuld måde er alene hjemme med mine to piger hele eftermiddagen og aftenen.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

9 kommentarer

  • Jeg håber, håber, håber at historien ikke gentager sig – for jer alle tre (fire) – men krydser fingre for at det her “bare” var en enlig svale. Vi har (heldigvis) været forskånet for kolik – men har haft urolige twins hver aften i ni måneder – de overgav sig først rigtig til søvnen efter kl. 23 … og det var så hårdt!! Så sender en virtuel krammer din vej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for tankerne. Det lader til at være en anomali – kl 23 i ni måneder lyder også helt unfair.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Vi var igennem 3 mdrs kolik med vores datter, hvor det eneste der hjalp var at jeg havde hende i en bæresele på maven og bare gik, og gik, og gik og…
    Det holder op igen, javist, men der er ikke noget der er så hårdt og kan gøre én så ulykkelig som en lille baby der slet ikke er til at trøste.
    Vi fik anbefalet zone terapi men afprøvede det aldrig…
    Sender mange tanker og ønsker om en rolig og kolik-fri baby Jeres vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er nemlig ubarmhjertigt hårdt. Vi var igennem det med Bean – det tog 4 måneder plus det løse, før gråden ophørte.
      Tak for tankerne. Det lader heldigvis ikke til at være en fast procedure med lillesøster

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh altså.

    Jeg glemmer ikke en aften da Ebba Elvira var ca 2 uger gammel. Hun skreg i 2 timer i træk. Hverken mig og min kæreste sagde noget. Vi kiggede bare på hinanden, men ingen turde overhovedet sige eller tænke tanken højt: Det sker igen. Det sker fandme igen.

    Men det gjorde det ikke. Ebba Elvira har haft en del aften uro de første 3 måneder i hendes liv, men på et tidspunkt har det været som Olines.

    Jeg tror at når man først har en skrige baby så er man ekstra meget på stikkerne når man igen hører baby skrig. Men husk at alle babyer skriger. Især om aftenen. Også de sødeste af slagsen. Det behøves ikke at betyde at historien er ved at gentage sig. Husk det. Sender sove karma og anti skrig karma din vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh altså! Lad os fluks få et barselsbesøg i kalenderen! Som jeg har nævnt er der rigtig meget man kan gøre for at afhjælpe gråd ved at korrigere ammerutine og putteritualer. Og det er jeg jo en nørd til:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak – og tak for besøget. Det var dejligt at se dig igen. Heldigvis var det kun en enkelt aften (7-9-13) og som vi talte om, så ammer lillesøster så fint, og jeg går efter den ‘afrikanske’ metode med succes 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemette

    Vores ældste havde også kolik ifølge lægerne. Men vi var så heldige at have en sundhedsplejerske, der ikke mente, at der var noget der hed kolik. Forstået på den måde, at læger bruger betegnelsen, når de ikke kan finde en årsag til gråden. Men hun mente, at der altid var en årsag. Så vi gik til både kiropraktor, zoneterapeut og ved en børnelæge. Og et eller andet hjalp.
    Dog har jeg selv en mistanke om, at hans mave aldrig fik ro – han ville spise meget ofte og gylpede en del. Så formentlig var han jo ikke sulten, men man bliver jo desperat og når det eneste der så hjælper omend kortvarigt er mad – så får de det.
    Nummer to som er 4 måneder er en helt anden støbning. Men jeg har også fra start af gjort hvad jeg kunne, for at han ikke spiste for ofte så hans mave kunne og kan få ro. På den måde sikrer man sig også, at maverne bliver ordentligt fyldt op og de kan holde sig mætte i længere tid og ikke sjatspiser. Om det har gjort nogen forskel ved jeg ikke, merci har ikke haft nogen aftener med utrøstelig gråd endnu.
    Ved ikke om du kan bruge det til noget – men mit råd er nok bare at gøre hvad man kan, for at finde en årsag (og jeg ved godt at det ikke altid lykkedes). Men det er så uoverskueligt at have et barn, der græder hele tiden og med tanke på, at det kan tage op til et halvt år….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er så hårdt, når de græder så meget. Jeg er ret overbevist om, at kolik reelt handler om et umodent centralnervesystem, hvilket nyere forskning også tyder på. Vi bliver jo faktisk født 3 måneder for tidligt fordi der ikke er plads i bækkenet til at føde større børn, når nu mennesket insisterer på at gå på to ben.

      Børn der græder pga. maveproblemer eller låste led har – i min optik – ikke kolik. De har nogle problemer, der kan løses på anden vis.

      Lillesøster er et andet gemyt end Bean og sover markant bedre. Min ro betyder givetvis også noget – og heldigvis har vi endnu kun oplevet en enkelt aften på den måde. Tak for input <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om motorik, leg og selvværd