Mødregruppen, der blev væk

I tirsdags sad jeg klar til første omgang mødregruppe med dækket bord og chokoladekage, som Bean og jeg havde bagt aftenen før. Der kom bare ikke nogen – dvs. andre end sundhedsplejersken, der var en halv time forsinket. Det viste sig, at den eneste, der vidste, at mødregruppen var inviteret var mig på grund af en kommunikationsbrist fra kontoret.

Nåmen, der blev fluks lavet en ny invitation og i torsdags – i silende regn – mødte jeg de 5 andre flergangsmødre og deres babyer for første gang. Vi havde en hyggelig formiddag (selvom lillesøster ikke syntes hun skulle sove) og aftalte at mødes om 14 dage igen. Jeg tænker, at vi dér laver en slags formålserklæring med mødregruppen. Tiden er bare knappere og mere kostbar, når der er et (eller flere) ældre børn i familien, så det skal helst være ‘worth while’ at mødes og lære nye mennesker at kende.

Det slog mig i øvrigt, at der er kæmpe forskel på at være mor for første og anden gang, når det kommer til at modtage råd fra andre. En af de andre mødre havde problemer med at få amningen op at køre, og snakken omkring det tog udgangspunkt i gruppens egne erfaringer. Alle input til Beans kolik for tre år siden blev modtaget som en slags kritik af mit moderskab og evne til at passe på mit barn. Selvom de ikke var ment sådan. Denne gang er jeg afklaret omkring mine mor-kompetencer, så jeg kan modtage andres råd uden at høre dem som kritik.

 photo DSC_0004_zpsvbmgiia7.jpg
 photo DSC_0001_zps6jdzbtss.jpg
 photo DSC_0002_zps7x4lxxcw.jpg
 photo DSC_0003_zpssqpfpeaq.jpg
^^Chokoladekagen er – med Beans ord – en ’snydekage’: det er Irmas og Skærtoft Mølles kageblanding, og den er virkeligt god. OG holdt sig lækker og saftig torsdag også, selvom den var bagt mandag aften.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Sukkerfest i børnehaven

… eller. Egentlig var det jo sommerfest, men det er en af de to gange om året, hvor sukker må komme ind over dørtærsklen til børnehaven, og jeg skal lige love for, der blev gået all in.

Jonas sagde sådan lidt henkastet tirsdag aften i sidste uge, at alle da forresten skulle have en ret med til buffeten til festen. Som var dagen efter. Det gad jeg måske godt have vidst med en anelse bedre varsel – eksempelvis et par timer tidligere, hvor jeg alligevel skulle ud og handle.

Jeg endte med at tjekke køleskab og skuffer og lavede en bulgursalat som i 00’erne. Helt klassisk med olie/ciderdressing, soltørrede abrikoser, mandler, feta, peberfrugt i små stykker og frisk koriander. Meget… ahem… rustikt anrettet i blå Margretheskål, men jeg gad altså ikke slæbe pænt service med i Bugaboo’en. Heldigvis var det ikke en over-achiever buffet hvor alt var tilberedt og anrettet som på en bedre restaurant – det er altså rart, at der ikke er konkurrence i at være de mest overskudsagtige forældre på den front.

Til gengæld var der i den grad konkurrence på kagebordet (og nej, vi deltog ikke. Jeg vidste nemlig ikke, at der var kagekonkurrence. Det må blive en revanche næste år) hvor mere end 10 kreationer var klar til at blive beundret, smagt og bedømt af ivrige børn (og voksne). Der var Jurassic Park-kager, overdådige bær-lagkager, en gigantisk Pippi af kanelsnegle, brownies, cookies (eller coo-kiks, som Bean kalder dem) og alt derimellem. Jeg ved dog ikke hvem der vandt i nogen af kategorierne, for Jonas og lillesøster i nævnte rækkefølge var trætte og orkede ikke mere, så vi gik hjem efter at have smagt på lidt af det hele.

Bean havde en fest, og min bekymring for om en lang dag med både børnehaveudflugt og fest ville gøre hende pyldret og overtræt, blev gjort til skamme. Hun nød det hele – ikke mindst ansigtsmalingen. Hvad er der med børn og den slags? Er jeres også topvilde med det?

 photo DSC_0056_zpswkf3pzbc.jpg
 photo DSC_0049_zpsptcfz0ag.jpg
 photo DSC_0066_zpswgqzfi4m.jpg
 photo DSC_0065_zpsqjkuznyl.jpg
 photo DSC_0070_zpsstmkmfns.jpg
 photo DSC_0063_zpswsgu9ev9.jpg
 photo DSC_0061_zpsgk0pipe7.jpg^^Beans nederdel er fra MarMars AW15-kollektion, der lige er kommet på gaden. Jeg forelskede mig hovedkuls i det geometriske print allerede i januar, og jeg har både købt nederdel og matchende jakke (der har leofoer) Bean synes heldigvis også, det er pænt 😉 Blusen er fra Ellos og en gave, og de blå sneakers (i str. 27!) er New Balance. 

I øvrigt er der ledige pladser i vores dejlige børnehave i øjeblikket – faktisk en del, eftersom der er ‘børnemangel’ til den aldersgruppe på hele Østerbro. Derfor kommer den næste periode til at være et samarbejde mellem de to børnehaver i ‘klyngen’ så det pædagogiske arbejde kan optimeres og de kan udnytte hinandens kompetencer bedre. Det betyder blandt andet at børnene kommer på to ugentlige, faste udflugter. Nåmen, hvis du står og skal vælge børnehave, så kan jeg altså anbefale vores. Jeg elsker, at den er så lille (fuldt besat er der plads til omkring 40 børn), så alle børn og voksne kender hinanden. Det er trygt. Skriv endelig, hvis du vil vide mere.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

6 uger – fra spædbarn til baby

Lillesøster (som jeg stadig overvejer blognavn på – tak for de fine forslag) er nu blevet 6 uger gammel. Halvanden måned er gået uden at jeg helt ved hvor den gik hen.

Hun kan lige akkurat være i sine str. 50 bodyer, men der er begyndt at komme rundere, blødere lår og arme og hendes ansigt – og blik – er også foldet mere ud og vågent. Jeg elsker, at hun stadig folder ben og fødder helt op under sig som en nyfødt, når hun putter, men jeg må nok erkende, at hun nu for alvor er en baby og ikke et spædbarn.

Hun begynder så småt at interagere med os og de bevidste smil (og noget, der minder om grin) kommer der flere og flere af. De er stadig relativt sjældne og flygtige, men det gør dem så meget desto mere værdsatte.

Lillesøster sover stadig markant længere lure end Bean gjorde, som regel i løbet af formiddagen, og det giver tid og overskud til mig. Det er dog ikke altid let at være baby, og særligt aftenerne kan være urolige for lillesøster. Forleden sagde Jonas træt, at han synes, hun græder hele tiden. Det passer ikke (og jeg blev faktisk lidt ked af, at han har eller havde det sådan). Bean græd. Hele tiden. I 4 måneder. Lillesøster græder, når hun er træt. Eller meget, meget sulten. Ellers brokker hun sig kun. Og ja. Han oplever hende mest om eftermiddagen og aftenen, hvor hun ER mere træt og urolig efter endnu en hård dag i babylivet med amning, nus og søvn. En væsentlig forskel mellem de to piger er, at lillesøster kan trøstes. Vi kan få hende beroliget relativt hurtigt langt det meste af tiden.

Slyngevuggen har vist sig at være en god allieret. Det virker som om, lillesøster synes den er hyggelig at være i det meste af tiden. Ofte kan hun falde i søvn i den med lidt hjælp og det er kun hvis hun VIL være i mine arme, at hun bliver ked af at ligge dér. Det er en kæmpe aflastning for mig, at jeg ikke skal gå og vugge hende i søvn hver eneste gang, hun skal sove.

Jeg både elsker og hader, hvor hurtigt alting går med babyer. For et øjeblik siden blev lillesøster født og lige om lidt kan hun holde sit hoved, spise mad, gå og tale. Jeg når kun lige at blinke med øjnene, så er hun vokset på alle måder. Det er et privilegium uden lige at få lov at følge både Beans og lillesøsters udviklings-rejser, men for pokker hvor ville jeg ønske, at tiden gik lidt langsommere. Bare lidt, så jeg kunne få lov at dvæle ved alle de små ting lidt længere.

For dét er jeg i den grad blevet bedre til. Med Bean havde jeg ofte svært ved bare at være i nuet, men det har hun lært mig og det er jeg så taknemmelig for. Nu kan jeg meget bedre sætte alting i stå og være tilstede lige dér hvor lillesøster – eller Bean – er lige nu.

 photo DSC_0015_zpstro02jbn.jpg
 photo DSC_0013_zpswqciejyw.jpg

 

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Lillesøsters guide til livet II

Lillesøster er klar med endnu et guldkorn til det gode liv – allernådigst har hun taget en pause fra tigerspring for at dele det med jer derude.

Det er ikke lutter lun modermælk at være baby, kan jeg godt fortælle jer. I øjeblikket er jeg for eksempel ved at lære en masse nyt om verden og det er virkeligt irriterende og utroligt svært. Jeg synes ikke det er fair, at jeg skal være den eneste, der har det svært, så jeg sørger for at Mor og Far også kommer på overarbejde for at berolige mig.

Nå. Men der er faktisk noget, der er ret skønt og som jeg vil dele med jer – det virker nemlig uanset om du – som jeg – er igang med en krævende mental proces eller ej.

Jeg kalder det rendyrket velvære og jeg taler naturligvis om at blive badet. Der er flere årsager til, at et bad er dejligt. Så dejligt, faktisk, at jeg gav Mor mine allerførste rigtige smil, da hun gav mig et bad forleden. Jeg satser på, at hun fangede hintet og bader mig igen snart.

For det første er du nøgen. Helt nøgen. Ingen ble, intet tøj, ikke noget som helst. Ahh!

For det andet bliver du sænket næsten helt ned i dejligt, lunt vand – det minder lidt om noget, jeg ikke helt ved, hvad er… men jeg ved i al fald, at minderne er vidunderlige og trygge. Ligesom Mors hjerteslag.

For det tredje bliver du vasket blidt med en blød klud og når du skal tørres foregår det som en slags babymassage med et smørblødt og lunt håndklæde.

Og endnu bedre – når du er færdig, så vanker der et velfortjent måltid mad og en lur.

Hvis dine voksne ikke er så skarpe til at bade dig, så kan du benytte dig af forskellige strategier for at øge frekvensen.

Jeg satser indtil videre på ’smil’-effekten, men jeg kan også anbefale at lave en kæmpe babylort, der når hele vejen op ad ryggen og/eller gylpe i voldsomme mængder. Det er ret effektivt. Du kan også vise dine voksne den her video, hvis de ikke er overbeviste om, at babyer er glade for at blive badet:

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Noget om kropsvæsker

Når man bliver mor (og forælder i det hele taget, går jeg ud fra), så får man uværgerligt et lidt anderledes forhold til kropsvæsker og kropsfunktioner end tidligere. Det gælder både ens egne og ens børns.

Eksempelvis kan Jonas og jeg fint have en samtale om morgendagens agenda og indkøbslister, mens jeg har blottet barm efter en omgang amning. Det rører ikke mig og (beklageligvis) heller ikke ham. Der er bare en periode efter fødslen og mens babys primære fødekilde er brystmælk, hvor brysterne skifter status og bliver attråværdige som netop fødekilder og ikke så meget andet. Det er heller ikke voldsomt erotisk at begynde at lække mælk i nogen som helst anden intim sammenhæng end når lillesøster grynter tilfreds i mine arme.

Derudover har jeg også fået et noget mere afslappet forhold til hvornår tøj egentlig er snavset og/eller skal vaskes. Det overordnede regelsæt er som følger:

Mælkepletter er ikke snavs. Seriøst. Hvis jeg skulle skifte tøj hver gang, der kom lidt mælk på det, så kunne jeg ikke lave andet.

Gylp er ikke snavs. Se ovenstående forklaring. Det samme gælder for lillesøster medmindre hendes tøj er blevet decideret vådt.

Tis er ikke snavs. Se ovenstående forklaring og undtagelse.

Remouladelort er snavs. Her skifter alle tøj.

Bussemænd er ikke snavs, hvis de tørres af i mørkt tøj.

Oh, yes. Der er en grund til, at jeg oftest har mørkt og/eller sort tøj på!

baby poop

(Billede fundet HER)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Older posts