Nyeste cravings. Stiff upperlips, strikkemani og slutspurt

Om ikke at kunne være i sin egen krop

Jonas kiggede nærmest forundret på min mave i går aftes (hvor jeg helt seriøst var nødt til at lufte den under middagen – jeg kunne slet ikke have fornemmelsen af noget som helst, der var spændt ud over den) og konstaterede nærmest overrasket ‘HOLD da op, du er vokset på det sidste! Du er VIRKELIGT højgravid. Jeg tror, du føder i næste uge.’

No shit, Sherlock. På dage som i går har jeg en klar fornemmelse af, at der ikke kan være mere baby i mig og at maven er spændt til det yderste. Det er en (ikke ubetinget rar) følelse af, at der ikke er plads til mig i min egen krop.

Det fik mig imidlertid til at tænke på noget, vi talte om i mandags til tredje omgang fødselsforberedelse med Heidi fra meyermor.dk. Nemlig hvordan vi – både jeg og Jonas – spotter tegnene på, at fødslen er godt fremskreden, så vi kan ringe til jordemoderen. Vi talte også om muligheden for, at jordemoderen ikke når frem inden baby kommer og hvad vi så skal gøre og holde øje med. Det har vi slet ikke talt om på tomandshånd, men vores reaktioner var nærmest synkrone. Jonas smilede nærmest – ingen af os er skræmte ved det perspektiv. Dels fordi hjælpen er 2 minutter væk. Dels fordi det på en måde ville være magisk at forløse det barn sammen, som vi sammen har skabt. Forstå mig ret. Det er ikke det, vi går efter. Planen er stadig at der er en jordemoder, der kommer ud og assisterer i den sidste del af fødslen – eller fra det sted i processen,, hvor jeg føler, at jeg kan have gavn af en fagperson.

Jeg glæder mig stadig. Rigtig, rigtig meget. Ikke mindst fordi jeg ved endnu mere og kan flere teknikker denne gang end med Bean – og fordi jeg er så tryg og glad for valget om hjemmefødsel. Det er virkeligt det helt rigtige for os.

… og så er det virkeligt smart indrettet af naturen, at højgravide kvinder når dertil, hvor jeg er nu: hvor vi næsten ikke kan være i vores egen krop for bare baby og er SÅ klar til at få os selv igen. Nåja, og møde baby, naturligvis!

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyeste cravings. Stiff upperlips, strikkemani og slutspurt