Nyeste cravings. Stiff upperlips, strikkemani og slutspurt

Siden mine dage alene hjemme i slutningen af sidste uge, hvor jeg blev foreslået Downton Abbey som afløser for Suits (som Jonas og jeg følger med i sammen), har jeg set mig igennem lidt over 2 sæsoner – og hold. nu. op. det er en god serie. Nu er jeg også forfalden til godt, britisk skuespil og historiske dramaer med interessante personer, men det er altså godt skruet sammen.

Netflix’ funktion med at gå automatisk videre til næste afsnit er en farlig (men dejlig!) ting, så jeg er endt med at komme lige lovlig sent i seng mere end et par gange de sidste par dage. Sæt dertil at jeg er inde i et rigtig godt flow med babytæppet, der er færdigt om ca. 10 centimeters strikkeri og resultatet er umådeligt hyggeligt. Babytæppets mønster strikker nærmest sig selv efterhånden.

Noget helt andet er, at slutspurten af den her graviditet for alvor er sat ind og det kan mærkes. Jeg er træt. Simpelthen. Jeg kan ikke holde til lange gåture eller for mange aktiviteter og en middagslur er påkrævet efterhånden. I søndags var jeg utilpas hele dagen. Så meget at jeg tænkte, at NU måtte den dér fødsel godt snart komme igang, så jeg kunne slippe for en tung mave, der er mere end besværlig at finde sig godt tilrette med i noget, der bare tilnærmelsesvis minder om en komfortabel soveposition.

Men. Babyer vælger deres fødselsdage når de selv er klar, og det er fint med mig (spørg mig igen om et par uger – så kan det være at jeg har ændret mening). Jeg er klar. Vi er klar. Og der er heldigvis ingen flytninger, der liiige skal overstås i sidste øjeblik denne gang!