Storesøster-status

Moderskab

Moderskabet er en sælsom størrelse. Det er lige dele tigerstyrke og uendelig sårbarhed. Det er grænseløs tålmodighed og overbærenhed – og samtidig er mine børn i stand til at bore deres små, skarpe negle ned i alle de ømmeste punkter, jeg har.

Det er udstrakte oceaner af tid – dage i nattøj uden andre planer end at forelske sig og knytte bånd til et lille, spædt væsen. Nætter, der aldrig slutter, med gråd, med amning, med feber. Træthed, der lægger sig som en dyne over alting og lykke, der fylder hver eneste fiber i kroppen. Det er at fortabe sig i duften af bløde, dunede babyisser eller omfavne af bløde, lune barnearme hvor minutterne bliver til en evighed og fornemmelsen bliver brændt ind i hjertet på mig. Og samtidig forsvinder dage, uger, måneder og år gennem fingrene på mig uden at jeg ved, hvor de blev af.

Det er en evig vaklen mellem at ønske at stoppe tiden og fastholde øjeblikket for altid og glæden og stoltheden over at se de mennesker, man har skabt, vokse og udvikle sig og blive selvstændige individer og folde deres personlighed ud mod os og senere mod hele verden.

En uge bliver til 3 år og vi er de samme og alligevel milevidt fra det sted, vi startede.

 photo DSC_0536_zpsk6rkze33.jpg
 photo DSC_0549_zpstquodtbi.jpg

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Storesøster-status