Sommerlykke

Curling-forældre. Stop jer selv.

For noget tid siden faldt jeg tilfældigt over en tråd inde i et forældreskabs-forum på Facebook. I ved. En af de mange, mange grupper, man kan deltage i (eller lade være). Jeg har lært, at det er bedst, jeg lader være. Jeg bliver simpelthen for træt af andre menneskers holdninger. Så fungerer det bedre for mig med en blog, hvor det kun er MINE holdninger, jeg skal forholde mig til 😉

En i forummet efterspurgte godt børnefjernsyn, der ikke var for voldsomt. Så langt så godt. Der er bestemt masser af ting, jeg ikke synes Bean skal se. Det gælder en hel del af Disneys klassiske film, blandt andet. Fordi? Dragen i Tornerose er vildt uhyggelig og både Skønheden & Udyret, Løvernes Konge og Modig har voldsomme scener. De er gode film, men vi venter lige et par år endnu. Nå. Efter mit mentale sidespring i forhold til den første stump tekst i tråden, når jeg at tænke, at det kan jeg virkeligt godt forstå, men Ramasjang er en rigtig god kanal til aldersgruppen og her er truffet velovervejede, pædagogiske valg på vegne af børn og forældre.

Da jeg læser videre i brugerens spørgsmål går det imidlertid op for mig, at hun synes, at Bamse og Kylling er ALT for ‘væmmelige’ i deres adfærd over for hinanden.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Siden hvornår er målet, at børn ikke må opleve nogle former for konflikter? Bevares, Bamse kan da være en møgforkælet egoist, men sådan ER små børn jo også som udgangspunkt. Det er da smaddersvært at forholde sig til, at man ikke altid kan eller skal være verdens navle, og netop her synes jeg at Bamse og Kylling (og rigtig mange af DRs produktioner) er gode til at tage konflikterne i børnehøjde – uden at det bliver hverken banalt eller overtænkt.

Jeg tror, det er rigtig sundt for børn at opleve og gennemleve konflikter – ikke mindst i fiktiv form, hvor man så passende kan bruge tid på efterfølgende at tale om, hvorfor nogen blev sure/kede af det og hvordan man bedst kan løse en lignende konflikt en anden gang. Jeg skrev speciale om ‘det frydefulde gys’ og om, hvordan mennesket til alle tider og i alle kulturer har opsøgt det farlige i fiktiv form – bl.a. for at lære, hvordan det er hensigtsmæssigt at agere i den virkelige verden, når der står en sabeltandstiger (eller noget andet farligt) foran en.

Det bliver simpelthen for curling-træls og for tandløst, hvis de små mennesker udelukkende skal udsættes for universer i fiktionens verden, hvor alle altid er glade og enes. Det har absolut intet med virkeligheden at gøre, og noget af det, der er væsentligt i (små) børns leg er netop, at de bruger legen og fiktionen til at lære og forstå noget om den virkelige verden.

Desuden så giver bøger, tegnefilm og småfilm med indbyggede konflikter også anledning til at barnet kan relatere og tale ud fra sit eget liv om de konflikter, det nu måtte opleve. Det er meget abstrakt at tale om følelser generelt (bare spørg min vestjyde derhjemme!), men ‘det er ligesom, når Bamse…’ er en god åbning og indgangsvinkel på en samtale om vrede/uvenskab/egoisme eller savn.

… nåja, og så er det måske også meget rart at blive bekræftet i, at andre også kan have grimme følelser og blive vrede og komme til at gøre noget, der er forkert eller forbudt eller bare rigtig dumt. Hvis man kun oplever en verden, hvor harmonien hersker og konflikter er et fremmedord, så forestiller jeg mig, at man kan føle sig som Palle alene i verden, når man ikke selv kan leve op til den evige glæde.

Jeg ved i al fald, at Beans foretrukne lekture og underholdning er der, hvor der også kan være noget på spil. Hvor der er dramaer og konflikter og hvor de ender med at blive løst på en god måde. (Her kan jeg KUN anbefale Lili-bøgerne, hvor illustrationer og tekst på smukkeste vis supplerer hinanden)

overprotective

 

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

6 kommentarer

  • Kunne ikke være mere enig. Som du siger, kan de da hurtigt komme til at føle sig forkerte, hvis de kun ser tv fra candyflossland, og så kan man jo ikke gå gennem livet uden konflikter. Der er det da vigtigt, man så ved, hvordan man skal reagere. Lidt som at lære engelsk, er det ikke? Du kan godt klare dig uden, men det bliver godt nok svært.
    Børnetv fra 80’erne var the shiz! Har hørt, det de laver på Ramasjang i dag, skulle være endnu bedre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Nej vel? Og jeg er simpelthen så imponeret over Ramasjang og det univers og den vision, som Signe Lindkvist havde. Det fungerer rigtig, rigtig godt. BBC har også lavet nogle virkeligt gode børneprogrammer – og fællesnævneren er at de er underholdende med indhold; har læringspotentiale uden at blive belærende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Vi er også glade for Ramasjang herhjemme og ikke bange for Bamse og Kylling – vi har det straks mere stramt med de udenlandske, moraliserende tegnefilm som Thomas Tog fx, hvor moralen er, at man skal gøre, hvad der bliver sagt, ellers kommer man galt afsted. Vi kan bedre lide de mere frække, som fx Gurli Gris, der ikke prøver at opdrage, men som viser børn hverdagssituationer (og -konflikter), som man så kan tale med sit barn om og grine sammen af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt indlæg. Jeg er så enig. Og jo, Bamse er et røvhul, men det tror jeg absolut, at børn sagtens kan se. Han er godt modspil til Aske og Luna, som jo er de søde og lærende. Her ser vi helst noget alderssvarende (dreng 2,5) og noget vi voksne også gider. Men nogen gange er det ikke til at forudse, hvad han falder for. Fx elsker han Elefantvask. Har I set det? Og jeg har købt musikken, så nu kan hele familien skråle med på alle sangene, mår vi laver mad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elefantvask?? Det kender vi ikke. Vores 2,5 årlige er totalt verliebt i Rasmus klump. Det kan han se igen og igen og igen.
      Du har nogle rigtig gode pointer Stine!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • christina

    100% enig! Børn oplever mange konflikter (min pige på 2,5 gør i hvert tilfælde). Med mor og far, kammeraterne og med sig selv. Det er ofte de HELT STORE følelser, som er i spil og bølgerne kan gå højt, når tænderne skal børstes eller når andre tager éns legetøj. Her syntes jeg det er enormt rart at kunne tage en snak om konflikten i børnehøjde, og her er Bamse & Kylling eller Lotte gode indgangsvinkler hos os.

    Det er mit store ønske, at jeg kan give min datter redskaber til, hvordan hun tackler konflikter/modgang på en konstruktiv måde. Og det er min overbevisning, at dette bl.a. gøres ved accept af følelser (også de “negative).

    Og tak for inspiration til mere god børnelæsning. Jeg vil fluks se nærmere på Lili 🙂

    Rigtig god dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerlykke